Prøv avisen

Blomsterhandler kritiserer bedemænd for urimelige metoder

”Vi hører jævnligt om aftaler om provision mellem bedemænd og for eksempel blomsterhandlere, men vi synes ikke, at det er fair over for forbrugeren;" siger cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK om sag, hvor en blomsterhandler kritiserer bedemand for at tjene på blomsterhandlerens avance. Foto: Iben Gad og Diego Cervo/Panthermedia/Ritzau Scanpix

En utilfreds blomsterforhandler har sat gang i en debat om, hvorvidt bedemænd tager for mange penge for ydelser fra eksterne leverandører som blomsterhandlere og stenhuggere. Det er ikke lovstridigt, men heller ikke fair, siger cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK

Blomsterhandleren Mark Ovesen fra Hirtshals i Nordjylland har fået nok. Det skriver han i et opslag på Facebook, hvori han udtrykker sin vrede over de urimelige arbejdsmetoder, som han mener, at mange bedemænd benytter sig af. Som blomsterhandler har han oplevet at blive valgt fra som leverandør, hvis han ikke har indvilget i at lade en vis procentdel af prisen for blomsterne gå til bedemændene som provision. Og den form for forretningsførelse vil i mange tilfælde betyde, at kunderne får færre blomster for de samme penge, fortæller han til Kristeligt Dagblad.

”Jeg bliver jo som blomsterhandler nødt til at trække de procenter fra et sted, og det går ud over den bestilling, de pårørende får i sidste ende. Jeg synes godt nok, at det er bondefangeri. Det er jo bedemændene, der kommer til at bestemme, hvor meget jeg får at lave i min butik. Nu vil jeg selvfølgelig ikke skære alle bedemænd over en kam, for mange gør et godt stykke arbejde, men gennem mine 25 år som blomsterhandler har både jeg og mange andre, jeg kender, oplevet, at vi bliver presset fra flere sider.”

Siden Mark Ovesen satte sig til tastaturet i sidste uge, er hans opslag på Facebook blevet delt mere end 19.000 gange og har modtaget næsten 5000 kommentarer. Mark Ovesen har efter eget udsagn fået opbakning fra seks andre blomsterhandlere og to stenhuggere i, at man må gøre noget ved bedemændenes provision. En stikprøve foretaget af Kristeligt Dagblad hos 10 blomsterhandlere rundt omkring i landet viser desuden, at omtrent halvdelen oplever kravet om provision fra nogle bedemænd som problematisk.

Hos brancheforeningen Danske Bedemænd mener man ikke, at der generelt skulle være noget at udsætte på måden, bedemandens opgaver forvaltes på. Bedemandsforretning gør blot som enhver anden branche, hvor der tages provision for den service, der ligger i at sørge for planlægning og levering fra forskellige underleverandører, siger Ole Roed Jakobsen, der er direktør i brancheforeningen.

”Der er ingen anden branche, hvor der er så stor fokus på avancen. Du går jo ikke ned i dit lokale supermarked og spørger, hvor meget de tjener på mælken, i forhold til hvad leverandøren får. Det er en service fra bedemandens side, at man gerne vil hjælpe de pårørende mest muligt ved at samle opgaverne ét sted, så de ikke skal bekymre sig om mere end højst nødvendigt. En meget stor del går til de forskellige underleverandører såsom blomsterhandleren, stenhuggeren og så videre.”

Ifølge Forbrugerrådet Tænk gør bedemanden ikke noget principielt galt i at tage provision fra de handlende. Det er dog vigtigt, at forbrugeren bliver tydeligt informeret om det, fortæller cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.

”Det er sådan, at bedemanden skal fortælle sin kunde, hvis han får provision fra underleverandøren, så forbrugeren kan tage sin beslutning på et oplyst grundlag. Det blev fastslået af Forbrugerombudsmanden tilbage i 2011. Selvom man befinder sig i en sårbar situation, når man har mistet, er det vigtigt, at man ved, at det stadig er en almindelig handel, man laver med bedemændene.”

Martin Salamon peger samtidig på, at selvom det ikke er imod loven, når bedemanden får provision for at sørge for blomster, gravøl og gravsten, så er det stadig ikke den optimale måde at gøre det på.

”Vi hører jævnligt om aftaler om provision mellem bedemænd og for eksempel blomsterhandlere, men vi synes ikke, at det er fair over for forbrugeren. Forbrugeren betaler bedemanden et honorar for sine ydelser, herunder rådgivning, og så ville det måske være mest logisk, at den rådgivning også omfattede henvisning til gode underleverandører. Det er da ærgerligt, at forbrugeren ikke blot betaler for den vare, man får, men i sidste ende også for selve provisionen for samarbejdet med den enkelte leverandør.”

Som det er nu, kan enhver smække et skilt op over døren og agere bedemand, fortæller direktør i brancheforeningen Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen. Han mener, at det er hos de ikke-uddannede bedemænd, at et eventuelt problem ligger:

”At være bedemand er jo ikke kun at kunne køre en rustvogn. Det handler i høj grad også om etik og moral,” siger han og understreger, at de bedemænd, der er registreret i brancheforeningen Danske Bedemænd, alle er uddannede og dermed følger reglerne om at oplyse kunderne klart og tydeligt.