En af de mest spektakulære straffesager mod et medlem af et trossamfund i nyere russisk historie begyndte i mandags, da danskeren Dennis Christensen, et medlem af Jehovas Vidner i Rusland, blev præsenteret for anklager om ekstremisme.
Der er tale om den første straffesag mod et medlem af Jehovas Vidner, siden Ruslands højesteret sidste sommer erklærede trossamfundet ”ekstremistisk”, bandlyste dets aktiviteter og beordrede dets ejendomme beslaglagt af staten, hvilket officielt skete som led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme. Byretten i den russiske by Orjol har anklaget Dennis Christensen for ”at have fortsat aktiviteterne for en forbudt ekstremistisk organisation”, og han risikerer op mod 10 års fængsel.
”Det eneste, han kan kendes skyldig i, er at praktisere sin tro, at læse i Bibelen og at tale om Gud,” siger talsmand for Den Europæiske Sammenslutning af Jehovas Vidner, Jaroslav Sivulskij.
Samtidig er mindst fire andre vidner blevet anholdt og risikerer retsforfølgelse, efter russiske myndigheder de seneste uger har gennemført razziaer flere steder i landet. Det skriver menneskerettighedsorganisationen Forum 18, som tilføjer, at nogle vidner fik en pistol for panden under razziaerne. Siden forbuddet har adskillige af bevægelsens cirka 175.000 russiske medlemmer i øvrigt oplevet chikane og forfølgelse: Brandstiftere har sat ild til medlemmers huse, og børn af Jehovas Vidner er blevet ydmyget af skolelærere.
Dennis Christensen, som har været varetægtsfængslet i næsten et år, gav ved retten udtryk for, at nogle anklager mod ham var så bredt formuleret, at han ikke kunne gennemskue, hvad han egentlig var anklaget for, fortæller talsmand Jaroslav Sivulskij.
Anklageren vil have Christensen dømt for at organisere ekstremistiske aktiviteter for en forbudt organisation – en seriøs forbrydelse, som kan give mellem 6 og 10 års fængsel.
Forsvareren, repræsenteret af tre advokater, betoner derimod, at mens Jehovas Vidner er blevet forbudt som organisation, er det ikke forbudt for den enkelte at bekende og praktisere sin religiøse tro – herunder sin tro som Jehovas Vidne. Forfølgelserne af Jehovas Vidner viser, at Rusland under præsident Vladimir Putin nu vender tilbage til sovjettidens diskrimina- tion, mener Sivulskij.
”Den russiske regering vidste godt, at vi ville fortsætte vores aktiviteter, for vi er aldrig holdt op med at holde gudstjenester, hverken nu eller under forfølgelserne i sovjettiden,” siger Sivulskij, hvis forældre blev sendt 15 år til Sibirien for at prædike om Gud.
Retssagen mod Dennis Christensen skulle være begyndt den 3. april, men forsvaret bad om udsættelse, fordi Christensen ikke havde fået tilstrækkeligt indblik i dokumentationen for anklagerne, som udgør 2500 sider. Retssagen fortsætter midt i maj og vil formentligt tage det meste af et år, eftersom den er kompliceret, vurderer Sivulskij. Repræsentanter fra den danske ambassade var til stede ved sagen i denne uge.
Jehovas Vidner er ikke det eneste trossamfund, der de senere år har fået det russiske regimes stærke hånd at føle. Præsident Vladimir Putin underskrev i juli 2016 en lov om restriktioner på ”missionsaktiviteter”, som officielt er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme, og som blandt andet forbyder at praktisere religion andre steder end ved anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger.
Iagttagere har beskrevet myndighedernes hårde kurs som led i en generel tiltagende kontrol med det russiske samfund.