Prøv avisen
Kirkeanalyse

Bøn på skoler foregår i klasselokaler snarere end i bederum

Sådan forestiller mange sig nok de bederum, som debatteres jævnligt. Men det er mest på universiteter og sygehuse – her på Rigshospitalet i København – de ser sådan ud. På skoler og gymnasier er de meget sjældne, viser undersøgelse. – Foto: Mikkel Tariq Khan/ritzau

I årevis har debatten om bederum været baseret på, at der tales om lokaler indrettet særligt til bøn. Men en aktindsigt i en undersøgelse fra Undervisningsministeriet peger i retning af, at bøn foregår oftere i klasselokaler end i bederum på danske ungdomsuddannelser

Diskussionen om bederum har kørt i flere år uden det store faktuelle grundlag. Men en aktindsigt i en undersøgelse fra Undervisningsministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået, giver nye oplysninger om bøn på danske unges uddannelser.

Hvad fortæller så ministeriets rundspørge til de 1774 folkeskoler, erhvervsskoler, gymnasier, hf-uddannelser og voksenuddannelsescentre?

Eksemplerne i undersøgelsen viser, at det er uklart, hvad bederum er. Debatten har i årevis drejet sig om bederum forstået som rum, hvor man kun kommer for at bede. Men et sådant rum er ikke nødvendigvis den virkelighed, som den normale religionsudøvelse udspiller sig i på danske ungdomsuddannelser.

Dokumentation: Se oversigt over institutioner, der har svaret ja til, at de har bederum eller lignende faciliteter.

En af de 15 uddannelser, der har svaret ja til at have rum til religiøs udfoldelse, og som har knyttet en kommentar til svaret, er Vestjysk Gymnasium i Tarm. Her lyder beskrivelsen af de religiøse faciliteter kort:

”Kristeligt Studenterforbund (KFS) får her på skolen stillet et klasselokale til rådighed en halv time om ugen til andagter.”

Et lignende billede ses på Campus Bornholms HF og voksenuddannelsescenter.

”KFS har i mange år haft mulighed for at samles i et klasseværelse i et frikvarter. Der er således ikke tale om et dedikeret lokale, som udelukkende bruges til det.”

Odense Katedralskole melder, at de religiøse aktiviteter ”foregår stille og roligt og uden problemer. Her er det KFS-elever.”

Lignende beskrivelser kommer der fra gymnasier i Lemvig, Struer og Hjørring. Påfaldende mange af de uddannelser, der stiller religiøse rum til rådighed, ligger i områder, hvor kirke og kristendom traditionelt har stået stærkt. Det beviser ikke, at der ikke er muslimsk dominerede bederum, eller at der ikke er problemer nogen steder. Skoler med problematiske bederum kan eksempelvis have undladt at svare.

Men de lokale beskrivelser bekræfter, at der findes et trosliv lagt fast i rumlige rammer, som udleves af kristne på skolerne.

Desuden fremgår det, at det tilsyneladende er svært for mange skoler uden muslimer at forestille sig, at kristne også bruger rum til bøn.

”Nej. Vi har ingen praktiserende muslimer her,” skriver Terndrup Skole i Rebild Kommune som svar på, om de har rum til praktisering af religion. Noget lignende svarer flere andre skoler. De bekræfter dermed, at mange mennesker under indflydelse af de seneste års debat er af den faste opfattelse, at bøn i rum til religiøse formål er et muslimsk anliggende.

Til efteråret skal et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde bederum behandles.

Spørgsmålet er så, hvad man konkret vil forbyde. For det faste bønsrum er en sjældenhed på de ungdomsuddannelser, som indgår i Undervisningsministeriets undersøgelse. Det er til gengæld mere hyppigt på videregående uddannelser.

Og de skiftende klasselokaler, der bruges til bøn, kan både benyttes af kristne og muslimer. Så forbyder man dem, vil man ramme for eksempel KFS. Hvorfor skulle de debatterede problemer med muslimsk fællesbøn ikke følge med ind i disse rum, hvis faste bederum forbydes?