”Bed uden ophør,” sagde Paulus til kirken i Thessaloniken for 2000 år siden. Og det er netop, hvad morgendagens store bededag traditionelt er blevet brugt til. Men bønnen ser anderledes ud end på Paulus’ tid, og flere steder afsøger man nu grænserne for, hvordan den kan udformes.
For der er grøde i arbejdet med at gøre bønnen moderne og vedkommende:
Et liturgiudvalg nedsat i folkekirken i efteråret diskuterer nu, hvordan bønnen skal se ud i fremtiden. I Helligåndskirken i København bruger man den som led i en meditativ tilgang til kristendommen, og en ny udgave af Salmernes Bog med 150 nye bønner i et nutidigt sprog bliver udgivet i dag.
Bønnens forandring er også noget, provst og sognepræst i Godthaabskirken på Frederiksberg i København Kirsten Jørgensen har lagt mærke til. Hun er medforfatter til og redaktør af flere moderne bønnebøger udgivet de seneste år.
”Jeg byder tendensen velkommen. Bøn er det sprog, hvori man møder en anden verden, Guds verden, og man skal kunne genkende sig selv i det sprog,” siger hun.
Bønnen skal gøres relevant for det moderne menneske i dag, mener hun. Derfor forsøger Kirsten Jørgensen selv aktivt at gentænke bønnen i sine gudstjenester.
”Jeg møder mange mennesker, der beder, selvom de ikke råber højt om det. Men hvis ikke mennesker har et poetisk-religiøst sprog, kan det blive vanskeligt at tale om livet, døden, smerten og kærligheden. Det sprog finder vi i bønnen, men det kan være svært at få de gamle bønner til at svare på noget, der er en virkelighed i 2017. Derfor er der brug for fornyelse,” siger hun.
Men en moderne tilpasning af bønnen kan også medføre udfordringer, mener Kurt E. Larsen, der er teologiprofessor på Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Det er problematisk, hvis bønnen går over i det alment-religiøse og bliver for lidt kristent præget. Der kan opstå en skævhed,” siger han.
Her er faren, at bønnen kan blive for egoistisk, mener han. Derfor bør den klassiske trosbekendelse fungere som disposition for bønnen.
”Min bekymring er, at bønnen kan komme til at handle for meget om selvudvikling og blive selvcentreret. I Fadervor kommer først stykket med at lade Guds vilje ske, og først langt nede handler den om at give os vort daglige brød. Når det er sagt, byder jeg dog det stigende fokus på bønnen velkommen,” siger Kurt E. Larsen.
Bøn er i højere grad et område, man kan ændre på i forhold til andre kristne skrifttyper, siger Kirstine Helbo Johansen, der er lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.
”Lige præcis salmer og bønner har altid været en genre, hvor det var vigtigt, at man gav udtryk for og fik formuleret en henvendelse til Gud, som gav mening. I den forstand er bønner en mere fleksibel genre end for eksempel de bibelske tekster. Derfor ser vi også, at salmer og bønner er udsat for stor ivrighed i forhold til at gentænke udtrykket som ord, almindelige danskere kan tage i deres mund,” siger hun.
Den megen fokus på at gøre bønnen vedkommende er ifølge Kirstine Helbo Johansen en del af en større tendens i folkekirken.
”Man er i gang med at omstille kirken til en tid og et sprog, der er anderledes. Det er en stræben efter at være aktuel i en tid, hvor medlemstallet ikke har det nemt. Her bliver den sproglige klædedragt noget, man arbejder med. Hvis man eksempelvis vil have nye former for gudstjenester, så skal sproget også passe ind i den kontekst.”