Prøv avisen
Voxpop

Præster er uenige om kirken og de hjemløse romaer

Affald og ekskrementer flyder på kirkepladsen ved Trinitatis Kirke, efter hjemløse romaer har brugt kirkens område som levested. Balancen mellem at sætte grænser og vise næstekærlighed kan være svær for kirkerne at finde. Her er det kirketjener Kresten Erik Dahl, der rydder op. Foto: Leif Tuxen

Mens politi og politikere mangler værktøjer til at nedbringe problemer med hjemløse romaer, står også kirken i et moralsk dilemma. For hvor går grænsen for næstekærligheden? Bør kirken tage imod romaerne?

Spørgsmålet om, hvordan man skal håndtere hjemløse romaer, er højaktuelt, efter cirka 20 romaer har slået sig ned ved Trinitatis Kirke i København. Men skal folkekirken møde dem med næstekærlighed? Hvad vil det sige konkret? Og hvor skal grænsen i så fald sættes? Kristeligt Dagblad har spurgt tre kirkelige stemmer om deres holdning.

Marie Høgh, sognepræst i Lynge-Uggeløse Sogn nord for København

Problemet med hjemløse romaer er så stort, at det ikke kan være kirken, der skal tage sig af dem på den måde. Det er en politisk opgave og ansvar. Og det har ikke noget at gøre med såkaldt manglende næstekærlighed – næsten skal jo heller ikke svine, så ingen andre kan holde ud at være der. Da jeg studerede, var jeg kirketjener i Trinitatis Kirke og samlede affald op fra romaer på kirkepladsen. Dengang var problemet ikke så stort, men nu er det blevet en direkte grim og ulækker plads midt i byen.

Der er i øvrigt også allerede fine, diakonale initiativer i gang i for eksempel Københavns Domkirke, hvor hjemløse kan få mad, og kirken er jo på samme tid åben for alle i dagtimerne. Jeg mener ikke, at kirken kan gøre noget for at afhjælpe dette problem, for man kan ikke bare lade dem sove på kirkepladsen. Der må politisk handling til. Det er noget, myndighederne skal tage sig af. Det er er ikke anderledes, end hvis det var foran rådhuset.

Poul Langagergaard, kirkekonsulent

Kirken er jo underlagt landets love. Derfor kan kirken og dens matrikel ikke bruges som offentligt toilet eller herberg på den måde. Det er blandt andet også på grund af sundheds- og sikkerhedshensyn, for kirken har et klart ansvar for de ansatte medarbejdere og deres sundhed og sikkerhed, hvilket vi også ser med den hepatitis-vaccine, de ansatte har fået i Trinitatis Kirke. Overnatninger for hjemløse skal ske under ordnede forhold i herberger og på steder, som samfundet kan anvise. Derfor mener jeg klart, at kirken må afvise at have hjemløse til at sove på kirkens grund, og om nødvendigt må man hidkalde politiet for at hjælpe.

Men kirken er jo på samme tid også et kærlighedsasyl for enhver uanset farve, race, køn, alder og social position. Og således også for romaerne. Den har et ansvar for blandt andet at vise næstekærlighed og agere med en høj diakonal profil – og det sker glædeligvis også. Oftest i samspil med gode diakonale organisationer og institutioner som Kirkens Korshær og lignende tilbud. Her må kirken være talsmand for den svage og sikre, at det offentlige har de nødvendige herbergspladser til udsatte og nødlidende, hvis der er mangel på dem.

Bodil Hindsholm Hansen, sognepræst i Udbyneder Sogn i Østjylland

Vi er kirke. Vi skal være åbne. Og vi skal tage os af de svage. Vi har et stort kirkeligt ansvar for dem, ingen andre vil have, og det har samfundet også. Det nytter ikke noget, at vi flygter fra det. En næstekærlig handling kunne være, at kirken gik videre til kommunen og fortalte dem, at det her er alt for galt. Så kunne man stille toiletter og skurvogne op til benyttelse, for det kan være hårdt at sove udenfor i et land som Danmark. Jeg kan dog godt se, at der også skal være trygge rammer for andre. Der skal være smukt og roligt sådan et sted, så det er virkelig en balancegang for kirken og i høj grad en udfordring.

Men som det også er blevet påpeget, så kommer de her udfordringer jo, fordi politikerne lukker flere og flere muligheder for hjemløse, der ikke får lov til for eksempel at overnatte i parkerne, og hvor der ellers kunne være små enklaver. Det her er jo mennesker, ingen vil have, så dem må vi tage os af.

Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Foto
Privatfoto.
Foto: Privatfoto