Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Voxpop

Bør præster være mere politiske?

Kristeligt Dagblad har spurgt fire præster til, om præster bør være mere synlige i den offentlige debat, sådan som domprovst Anders Gadegaard opfordrer til i ny bog. Foto: Privatfoto/privatfoto/privatfoto/Christian Reinholz

Folkekirkens præster skal turde optræde mere politisk i både kirken og offentligheden, lyder det fra domprovst Anders Gadegaard i ny bog. Men hvad siger fire yngre præster til den udfordring?

Elizabeth Dalsgaard Fonsmark, sognepræst i Lintrup-Hjerting-Sdr. Hygum ved Vejen, Sønderjylland

”Ja, det synes jeg godt, de kan. Alt i kristendommen handler om, at vi skal gå ud og gøre, som Jesus har fortalt, og det betyder, at vi skal inddrage samfundet. Dermed bliver vi også politiske. Derudover er folkekirken så bred, at vi nok skal blive repræsenteret over hele linjen. De præster, der er mest udfarende i dag, er ofte fra højrefløjen, men vi bør vise, at der også er præster på den anden fløj.”

Hvordan er du selv politisk?

”Jeg prøver ikke at prædike for eller imod bestemte politiske beslutninger, men for eksempel at tale om et system, der ikke tager godt nok hånd om de svage. Jeg kan også finde på at tale om flygtninge med næstekærlighed som tema, og hvis man tænker sig om, kan man nok regne ud, hvilken politisk linje min holdning spiller sammen med. Klima er også noget, jeg gerne vil inddrage i mine prædikener, men jeg er præst i nogle små landsogne med mange landmænd, hvor det emne ikke er superpopulært. Jeg synes, man må tænke på menigheden – men det ville også være mærkeligt slet ikke at sige noget om samfundet.”

Deltager du selv i den offentlige debat?

”Ikke så meget. Jeg er ikke super god til at skrive læserbreve eller debattere på Facebook. Jeg skrev engang en lille kommentar til et Facebook-opslag, og hold da op man kan virkelig blive svinet til. Så det holder jeg mig fra. Lige nu har jeg mindre børn, så det kan være, jeg melder mig mere ind i debatten om 10 år. Men så igen. Spørgsmålet er, hvor tydelig man kan være. Jeg tænker, at folk skal føle, de kan komme i kirken uden at blive skammet ud.”

Jakob Schilling, sognepræst i Hedehusene-Reerslev, Sjælland

”De stemmer, der repræsenterer folkekirken udadtil, giver den et ret gammeldags, reaktionært og højreorienteret look. Det stemmer ikke overens med det indtryk, jeg får, når jeg møder præster rundt omkring i landet. Så jeg ville da ønske, at vi kunne få en bredere politisk repræsentation i debatten, men jeg tror, at mange har for travlt med embedet. Sådan har jeg det selv.”

Inddrager du selv politik i dine prædikener?

”Ja, jeg synes, der er enormt meget politisk stof i evangeliet, så jeg synes ikke, at jeg kan lade være. Jeg har selv brugt en del af mine prædikener på at tale om klimakrisen, og hvordan vi tager hånd om de svageste. Ud fra den respons, det giver i menigheden, tror jeg også, at det gør kristendommen mere relevant for samtiden. Men jeg er også påpasselig, for det er ikke sådan, at alt i evangeliet er politik. Meget af det er også følelser og personlige relationer, og hvordan man kan styre sig selv.”

Hvilke områder af debatten ville du helst påvirke, hvis du havde overskuddet?

”Når Jesus siger: ’Da jeg var sulten, gav I mig mad. Da jeg var nøgen, gav I mig tøj. Da jeg var i fængsel, kom I og besøgte mig,’ ser jeg det helt oplagt, at man tager hans ord ind i flygtningedebatten, i spørgsmål om, hvordan vi behandler folk i retsvæsenet og i velfærdsdiskussioner. Ideelt ville jeg gerne tage del i den offentlige debat på grundlag af Jesu ord. Det er mit job som præst at sige ud fra tolkninger af Bibelen, hvad jeg mener, meningen med det hele er.”

Simon Fuhrmann, sognepræst i Levring-Hørup Pastorat i Midtjylland

”Jeg synes ikke, vi skal forsøge at være mere politiske, men vi skal anerkende, at kristendommen er politisk, og at vi præster dermed er politiske væsener. Det betyder, at man kan læse, og måske bør læse, Jesu ord politisk. Her tænker jeg ikke partipolitisk, men at man skal forstå den indbyggede politik i den kristne tro. De to ting kan ikke adskilles.”

Kan du finde på at inddrage politik i dine prædikener?

”Jeg kan godt finde på at tale om forbrug, og hvordan vi forholder os til økonomi, klima og ytringsfrihed. Jeg tror, at vi som kristne skal være kritiske venner af samfundet, forstået på den måde, at vi vil det bedste for vores fælles liv med andre. Vi skal pege på uretfærdighed og på steder, hvor mennesker lider under strukturer. Der skal vi vove at være politiske uden at være partipolitiske. Der kan være sager, hvor kirkens syn stemmer overens med bestemte holdninger. Som kristne er vi for eksempel imod henrettelser og dødsdomme.”

Hvor meget blander du dig i den offentlige debat?

”Ligesom mange andre præster er jeg travlt beskæftiget i hverdagen, så der er ikke altid meget tid til at blande sig i debatter. Det er en skam, for teologer har meget at byde ind med, og vi er etisk reflekterede. Så jeg ville ønske, at vi præster – og jeg selv – blev mere involverede. Men der er en praktisk virkelighed og mange behov, som er mindst lige så vigtige.”

Hvilke debatter ville du blande dig i, hvis du havde tid?

”Lige nu står klimaet over alt andet. Det er menneskehedens største krise, så den ville være naturlig. Jeg synes også, der mangler en stemme i Danmark, der problematiserer krig, og at vi som nation har del i en alliance omkring atomvåben, som ligger ud over alle etiske grænser.”

Lea Skovsgaard, sognepræst i Jægersborg Kirke, Sjælland

”Jeg mener absolut ikke, at præster skal være politiske. Menigheder vil med al sandsynlighed indeholde mennesker med forskellige synspunkter, og jeg tror, at der er en risiko for, at man kommer til at skubbe dele af sin menighed fra sig, hvis man er alt for tydelig i sine politiske overbevisninger.”

Hvor går grænsen?

”Politiske ytringer oppe fra prædikestolen er absolut et no-go. Selvfølgelig er der emner som eksempelvis næstekærlighed, hvor man kan tolke alt muligt politisk ind i præstens ord, hvis man vil det. Emnet har jo på sin vis et politisk præg. Men prædiker man ud fra et politisk motiv, så har man i min optik et problem som præst. Kan det ikke stå alene som evangelisk, så skal man ikke tage det med op på prædikestolen. Jeg er selv meget bevidst om at holde det adskilt. Der er som sagt nogle områder, hvor grænsen er svær at definere, men hvis jeg berører et emne, der kan tolkes politisk, så sørger jeg hele tiden for at vende tilbage til teksten og lade den tale for sig selv.”

Er kristendommen lige så relevant for samtiden, hvis politiske spørgsmål holdes udenfor?

”Absolut. For vores samfund er meget mere end politik. Medmenneskeligheden og vores måde at forholde os til verden er almengyldigt, og det har dybest set ikke noget med politik at gøre. Det kan godt være, at politikere berører disse ting, men for mig er det langt større end det.”

Foto: Christian Reinholz