Prøv avisen
Dilemma

Bør vi erstatte lønnede stillinger med frivillige i folkekirken?

Esther Jensen, formand for fagforeningen for kirke- og kulturmedarbejdere i folkekirken, og Søren Peter Hansen, tidligere provst, er uenige i, hvorvidt frivillige kan erstatte lønnede medarbejdere i folkekirken.

Udgifter til ansatte i folkekirken stiger. Flere opgaver kan med fordel overlades til frivillige, siger tidligere provst. Men sognemedhjælper påpeger, at opgaverne er for krævende for frivillige

Ja, siger Søren Peter Hansen

Direktør i FOF Aarhus og tidligere provst i Syddjurs provsti

”Mange steder i samfundet er man gået fra at bruge frivillig arbejdskraft til at ansætte folk. Det kan være fornuftigt, men nogle steder er det også relevant at spole tiden tilbage. For folkekirken er udviklingen gået galt der, hvor man for eksempel er begyndt at ansætte dem, som i sin tid kom og lavede kirkekaffe frivilligt.”

”Folkekirken har grobund for at få mange frivillige ind, men i dag kan man få det indtryk, at kun menighedsrådet arbejder frivilligt. Det er problematisk, hvis man dermed glemmer muligheden for frivillig arbejdskraft og ikke gør nok for at tiltrække frivillige.”

Kan det lade sig gøre at vende lønnede stillinger til frivillighed?

”Det er klart, at ingen vil være interesseret i at nedlægge sin egen stilling, men her må man fokusere på det frivillige fællesskab. Frivillighed handler om værdier og at give noget og få noget igen. Det handler ikke om løn, men om lyst.”

”Folkekirken er det sidste sted i samfundet med et lokalt folkeligt styre, og her tager folk stillinger, fordi de har lyst og gerne vil bidrage til at sikre, at der er et fællesskab lokalt. Hvis vi lægger vægt på det, kan det godt lade sig gøre at vende udviklingen.”

Men der er vel brug for kompetente lønnede mennesker til at koordinere den frivillige indsats?

”Ja, det giver mening at have lønnede frivilligkoordinatorer, der skal pleje og rekruttere. Men alt med måde. Det er også vigtigt, at folkekirken skeler til resten af Foreningsdanmark og ikke bare ansætter mennesker til at varetage opgaver, der allerede klares andre steder. Kirken er ikke en isoleret ø ude i et stort åbent hav, men en del af et lokalsamfund med et hav af foreninger, de kan samarbejde med. I stedet for at ansætte egne koordinatorer for alting, kan de hente hjælp udefra.”

Er det ikke værd at betale for at få dygtige, uddannede mennesker til at varetage kirkens opgaver?

”Det er vigtigt med dygtige medarbejdere i en tid, hvor mennesker ikke kun kommer i kirken om søndagen. Men måske skal aktivitetskirken ikke partout afføde flere fuldtidsstillinger med fuld pension. Man kan også lave projektansættelser eller søge praktikanter fra relevante uddannelser, som kan bidrage, uden store lønudgifter.”
 

Nej, siger Esther Jensen

Kirke- og kulturmedarbejder og formand for fagforeningen for kirke- og kulturmedarbejdere i folkekirken

”Jeg synes, det er sundt for folkekirken at finde ud af, om der er steder, hvor frivillige kan påtage sig lønnede opgaver. Det kunne være at synge i kor, at hjælpe med det praktiske under gudstjenesten eller at spille til sogneeftermiddage. Men ser man på eksempelvis kirke- og kulturmedarbejdere, som der ansættes flere af, så synes jeg ikke, man kan nedlægge stillinger. I dag er der allerede mange frivillige involveret i folkekirkens arbejde, og der er brug for ansatte til at lede dem. Jeg har selv ansvar for at finde og uddanne frivillige og prioritere deres arbejdsopgaver. Det sikrer, at vi har gode frivillige, hvis arbejdskraft bliver udnyttet bedst muligt, og derfor er de lønnede stillinger en god investering."

Men udover frivilligkoordinatorer er der så andre stillinger og opgaver, man kunne sætte frivillige til at klare i stedet for ansatte?

”Det kræver, at du kan finde mennesker, der i forvejen arbejder fuld tid, som har tid og overskud til at klare de kirkelige aktiviteter ved siden af. Lige nu går det den modsatte vej i samfundet, hvor folk dårligt nok har tid til at sidde i menighedsrådet. Samtidig er der kommet større uddannelseskrav, når det kommer til folkekirkens aktiviteter. Det kan godt være, at der i sognet er en sød lærer, der kunne have børnekonfirmander eller en venlig dagplejemor, der vil fortælle børn bibelhistorier. Men der er lavet en ny anordning, hvor der stilles større krav om indsigt i kristendommen, når man varetager undervisning i folkekirken. Ligeledes skal en organist kunne spille, og en graver skal vide, hvad der er op og ned på skovlen og ikke grave de forkerte planter op.”

Kan det ikke netop være mere attraktivt for folk i menigheden at være frivillige, hvis de får mulighed for at påtage sig mere krævende opgaver og føler, der er brug for dem?
 
”Det ene udelukker ikke det andet. Vi har brug for mange frivillige til vigtige opgaver. Men det er nødvendigt at have de ansatte, vi har, til at passe, uddanne og motivere de frivillige og få arbejdet gjort på et ordenligt niveau.”

Hvor kan man så spare på løn- og ansættelsesudgifter i folkekirken?
 
”I Fredericia, hvor jeg arbejder, har man samlet det administrative arbejde på færre hænder ved at samarbejde med andre sogne. Det giver god mening og sparer lønkroner. På mit eget fagområde er det da også særdeles udbredt, at to eller tre sogne går sammen om at ansætte en kirke- og kulturmedarbejder.”