Børn i sorg tror på et liv efter døden

Tanker om genforening og det evige liv fylder meget hos børn, der mister forældre eller andre, de holder af, oplever fagpersoner på området. Voksne må passe på ikke at tage troen fra børnene, advarer ekspert

Generelt gør børn sig mange tanker om livet efter døden, når de mister en forælder, og i deres sorgproces spiller tro en væsentlig rolle. Det oplever pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse Jes Dige, som i over 25 år har arbejdet med børn i sorg. Modelfoto.
Generelt gør børn sig mange tanker om livet efter døden, når de mister en forælder, og i deres sorgproces spiller tro en væsentlig rolle. Det oplever pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse Jes Dige, som i over 25 år har arbejdet med børn i sorg. Modelfoto. .

Hvad sker der på den anden side af døden? Det spørgsmål blev pludselig relevant for dengang 14-årige Mathias Binne Bilde, da hans far i 2014 døde af den aggressive muskelsvindsygdom ALS.

Svaret på spørgsmålet, som han både drøftede med en psykolog, familien og en præst, blev for ham, at faderen er et andet sted, og at de skal mødes igen.

”Der er mange, der tænker, om man mon ses igen – og det tror jeg, min far og jeg gør. Det giver en trøst at tænke på det, synes jeg,” siger den nu 15-årige Mathias Binne Bilde, som man i den seneste tid har kunnet følge i en serie på DR Ultra om året efter faderens død.

Generelt gør børn sig mange tanker om livet efter døden, når de mister en forælder, og i deres sorgproces spiller tro en væsentlig rolle.

Det oplever pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse Jes Dige, som i over 25 år har arbejdet med børn i sorg.

”Min erfaring er, at børn er langt mere troende end voksne og også uafhængigt af voksne. De taler ikke nødvendigvis om Gud og Jesus, men har tanker, som læner sig op ad den kristne tro, og som de aktivt bruger, når de rammes af sorg. Det handler især om himlen, det evige liv og muligheden for at gense den, de har mistet,” siger han.

Ifølge Jes Dige tror langt de fleste børn, at de bliver genforenet med den mistede på et tidspunkt. Deres tro ændrer sig dog ofte, jo ældre de bliver, men det vigtige er, at dette ikke skyldes forældrenes indblanding:

”Vi voksne har svært ved at forstå et begreb som det evige liv, mens børn taler meget konkret om det. Problemet er, hvis voksne insisterer på, at børnene skal tro på noget andet og prøver at overføre deres billede til børnene. Selvom man som voksen ikke er troende, skal man have dyb respekt for barnets tro og ikke ændre de tanker, der trøster dem. Hvis vi voksne ikke er rummelige, risikerer vi, at børnene ikke vil dele deres tanker med os.”

Også direktør for Børn, Unge & Sorg Preben Engelbrekt oplever, at tro og tankerne om livet efter døden fylder hos børnene og de unge.

”Mit bud er, at det blandt andet skyldes, at tro og derunder kristendommen har nogle ret konkrete svar på, hvad der sker, når man dør – man kommer op i himlen til Gud i Paradis. Det giver børnene noget at forholde sig til og tale ud fra. Det er en del af sorgterapien at tale om, hvor den døde er, men vi voksne er dårlige til at tale om døden, og undersøgelser viser, at få børn nogensinde taler med voksne om deres sorg. Derfor bruger nogle måske også troen i mangel på bedre,” siger han.

Også Lene Bischoff-Mikkelsen, der er sognepræst i Agedrup og samtalevejleder i sorggruppen Børn og Sorg Fyn, oplever, at de kristne tanker om døden spiller en rolle – selvom sorggrupperne ikke er et forkyndende tilbud:

”På et tidspunkt kommer vi altid til at snakke om, hvor børnene tror, den døde er. Jeg vil aldrig minimere tro til et redskab, men det er et godt redskab til at komme videre. Det er ekstra ører og en ekstra arm om skulderen, som børn kan bruge.”

Sognepræst i Sydmors pastorat Trine Gjørtz har både en sorggruppe for børn mellem 11 og 15 og unge mellem 16 og 23. Hun vurderer, at præsten og troen generelt kan være gode redskaber for børn i sorg, fordi børn har et tæt forhold til de store højtider.

”Børnenes liv er bygget op om mærkedage og højtider, og i sorggrupperne taler vi ofte om højtider som jul og påske. Deres sorg passer altså godt ind i den ramme, kristendommen og kirken giver os, hvilket er tankevækkende. I sorggrupperne bruger vi ikke religiøse ritualer eller forkyndelse, men vi taler om, hvor far og mor er, og om de kommer til at se dem igen.”

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er det vigtigt, at voksne lader børnene bevare deres tanker om livet efter døden.

”Vi har ingen garanti for, hvad der sker, efter vi dør, og derfor må vi give plads til og dele børnenes forundring. Man skal altid støtte børn, hvis de siger, de tror på, at man kommer op i himlen, men det er vigtigt ikke at give dem svar. De skal hjælpes til at finde deres egen vej og også vide, at de godt må tænke anderledes senere.”