Prøv avisen

Bombe under Københavns kirkeøkonomi

Citykirkerne i København har relativt få skattebetalere og modtager derfor en bid af skattekagen fra andre provstier i København. Sidstnævnte mener, at de betaler for eksempelvis Helligåndskirken på Strøget i København, som her ses under en påskekoncert. – Foto: Leif Tuxen.

11 sogne i hovedstaden vil beholde deres samlede kirkeskat på cirka 60 millioner kroner for sig selv i stedet for at dele noget af den med store kirker som Trinitatis Kirke, Helligåndskirken, Holmens Kirke og Marmorkirken. Københavns budgetprovst frygter, at andre sogne kan få samme idé

En for alle og alle for en. Den berømte musketered har i årevis været kendetegnende for sognekirkerne i Københavns Kommune, som solidarisk har delt den samlede kirkeskat mellem sig. Nu ser det ud til at være slut med enigheden.

De 11 sogne på Amagerbro i København er brudt ud af fællesskabet og vil ikke længere være med til at dele deres kirkeskat, som i øjeblikket udgør cirka 60 millioner kroner, og hvoraf de betaler 20 millioner kroner til andre sogne, som ikke har så meget kirkeskat.

LÆS OGSÅ:
Folkekirkens solidaritet udfordres af økonomisk trængsel

Konflikten dækker over, at folkerige områder i hovedstaden som Amagerbro, Valby, Vanløse, Østerbro, Bispebjerg og Brønshøj er med til at betale for de kirkelige aktiviteter, der finder sted i de store og kendte citykirker som Helligåndskirken, Marmorkirken, Københavns Domkirke, Holmens Kirke og Trinitatis Kirke, fordi der her ikke bor folkekirkemedlemmer nok til at dække alle udgifter.

I dag mangler vi simpelthen penge til vores eget kirkelige arbejde, fordi vi betaler til at opretholde andre sogne, siger Rolf Kallesøe, der er menighedsrådsformand i Sundby Sogn og medlem af Amagerbro Provstiudvalg.

De to mindste provstier i København er også dem, der relativt set bruger flest penge, nemlig Vor Frue Provsti og Holmens Provsti. Hvis Vor Frue Provsti for eksempel skulle dække sine egne udgifter skulle kirkeskatteprocenten i Vor Frue ikke være på 0,8, som i hele København, men på 2,8 procent. Hvis der skal lukkes kirker ude i randområderne af Københavns Kommune, så skal der vel også lukkes kirker i den indre by, siger Rolf Kallesøe, der dog gerne vil bidrage til driften af Københavns Domkirke som hele stiftets kirke.

Michael Riis, formand for Amagerbro Provstiudvalg, hvor Amager-kirkerne er organiseret, forklarer ønsket om den kirkelige selvstændighed således:

Der bliver stadig større forskel på de penge, der kommer ind i kirkeskat i vores provsti, og de penge, vi får til vores aktiviteter. Amager er et af de områder, hvor der er sket en utrolig befolkningstilvækst, og derfor er der også her ret store kirkeskattemidler. Vi opfatter det som vores penge. Men vi får hele tiden at vide fra vores sogne, at de ikke kan få penge til en række af de aktiviteter, de gerne vil sætte i gang. Her på Amager mangler vi simpelthen, at solidariteten også går vores vej. Vi skal nærmest ligge på knæ for at få lov at bruge af vores egne penge, siger Michael Riis.

Københavns budgetprovst, Sten Wenzel-Petersen, som styrer kirkernes budgetter i kommunen, ser alvorligt på situationen, hvis Amagerbros kirkeskat ikke længere er til rådighed for andre kirker.

Sognenes ønske om at trække sig ud af det økonomiske fællesskab er selvfølgelig en bombe under kirkeøkonomien i København, især fordi man kan frygte, at andre provstier får lyst til at følge efter, hvis Amagerbro Provsti får lov til at udskrive kirkeskat i provstiet og beholde hele kirkeskatteprovenuet selv. På den anden side kan jeg godt forstå, at Amagerbro på lige fod med de øvrige provstier vil have indflydelse på kirkelivet i hele Københavns Kommune, når Amagerbro udskriver cirka 20 millioner kroner mere end egetforbruget, siger han.

Østerbro er et af de områder, som er med til at betale for kirkelivet i andre sogne. Det vil man fortsat, siger formand for Østerbro Provstiudvalg, Ole Erhardt Pagels.

Det er en meget usolidarisk handling, som kirkerne på Amager er ude i. Hvis vi også trak os ud af samarbejdet, ville vi efterlade kirkerne i den indre by helt alene rent økonomisk, siger han.

Helligåndskirken på Strøget i hjertet af København er en af de monumentale kirker, der låner penge af fællesskabet. Menighedsrådsformand Lucca Weis Kalckar er bekymret for Amager-kirkernes udmelding.

Princippet i de københavnske kirkers samarbejde er, at vi udligner økonomien mellem sognene, fordi vi gerne vil se folkekirken som et hele og kunne tilbyde københavnerne at komme i kirker, som har forskellige tilbud. Og mange vælger at gå i kirke i det indre København. Vi har i disse år væsentlig mindre kirkeskat til at betale for kirkelivet. Så jeg er da bekymret, hvis der sættes for meget fokus på antal kirkeskatteydere i det enkelte provsti i stedet for kirkens helhed, siger Lucca Weis Kalckar.

Der er nu opstillet en vedtægt for de 11 Amager-sognes fremtidige økonomiske samarbejde, men den skal i sidste ende godkendes af kirkeministeren.

vincents@k.dkFolkekirken i København

Københavns Kommune:

Lokal kirkeskat 2012: 447,5 millioner kroner

Antal kirker: 78

Kirkeskat i Amagerbro Provsti: cirka 60 millioner kroner

Amagerbros bidrag heraf til andre kirker: cirka 20 millioner kroner

Kilde: Københavns Kommune og Københavns budgetprovstTre Provstiers medlemmer

Amagerbro Provsti (11 kirker): 74.299

Holmens Provsti (8 kirker): 16.134

Vor Frue Domprovsti (7 kirker): 11.897

Kilde: Provstiportalen