Boom i alternative gudstjenester

Præster gør i stigende grad brug af alternative gudstjenester. Eksperter roser udviklingen. Det moderne samfund kan ikke nøjes med højmessen, mener de

Spaghettigudstjenester, rytmiske gudstjenester, bibliodrama, powerpoint i kirken, børneteater og salmemaraton. Søndagens højmesse bliver i stigende grad suppleret af andre tilbud i folkekirken.

Det vurderer flere teologiske eksperter, som roser udviklingen.

– Der er vokset en hel skov frem af gudstjenester målrettet mod bestemte grupper, siger Henning Thomsen, der er rektor på pastoralseminariet i Århus. Han forklarer udviklingen som et resultat af, at samfundet er blevet mere differentieret.

– Hele samfundet bliver stadig mere opdelt i segmenter, og det må kirken forholde sig til, siger han og henviser dermed til, at man målretter gudstjenesterne til bestemte befolkningsgrupper.

Johannes Nissen, lektor cand.theol. på Aarhus Universitet, ser samme tendens og hilser personligt udviklingen velkommen.

– Jeg synes, der er behov for det. Hvis kirken vil imødekomme folk, der ikke er vant til den klassiske højmesse, må man arbejde med andre former. Der er brug for en fornyelse.

Henning Thomsen siger, at han personligt ikke har lyst til at forsøge sig med alternative gudstjenester eller andre tiltag i den stil, men han er helt på det rene med, at der bør forsøges forskellige ting rundt omkring i kirkerne.

– Jeg erkender nødvendigheden af at skyde med spredehagl, siger han og tilføjer, at pastoralseminariet er begyndt at holde seminarer om forskellige prædikenformer.

Ifølge Johannes Nissen er der da heller ikke megen idé i at modsætte sig udviklingen, for den vil fortsætte i fremtiden.

– Vi vil se endnu flere alternativer til højmessen. Jeg er overbevist om, at der hele tiden vil dukke nye former op. Der er allerede nu stor interesse for alternative former som natgudstjenester og spaghettigudstjenester, hvor man kombinerer fællesspisning og gudstjeneste.

På Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster oplever rektor Eberhard Harbsmeier, at der er pæn interesse for kurser, hvor præster kan lære at variere deres prædiken. Men han føler ikke, at de alternative gudstjenester fylder ret meget i folkekirken. De fylder snarere alt for lidt.

– Præsterne bør mobilisere mere mod til forandring. Jeg tror, man kan tiltale flere grupper, hvis man har flere gudstjenesteformer. Der kunne godt ske mere på det punkt. Jeg er mere bekymret for kedsommelighed i kirken, end jeg er for kaos, erklærer Eberhard Harbs-

meier.

Ingen af de adspurgte frygter, at den traditionelle højmesse vil forsvinde. Heller ikke Henning Thomsen fra pastoralseminariet, der dog finder det betimeligt at komme med et lille råd:

– Jeg vil stærkt anbefale, at man ikke bruger alternativ forkyndelse til at kaste vrag på traditionen, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og Tro