Prøv avisen

Bordbønnen forsvinder, taknemmeligheden bliver

Færre og færre folder deres hænder i tak og bøn, inden maden fortæres. Men den manglende bordbøn har ikke ændret på danskernes glæde ved et godt måltid mad. Det gamle kristne ritual er blot erstattet af nye former for taknemmelighed over bordets gaver. – Foto: Leif Tuxen.

Bordbøn har traditionelt set været kristnes måde at udtrykke tak og glæde for maden og de gode ting i livet på. Selvom færre og færre beder bordbøn, betyder det ikke, at vi er blevet mindre taknemmelige, mener forskere

Bordbønnen er støt og roligt gledet ud af de fleste danskeres hverdag, men er i stedet blevet erstattet af en ny form for taknemmelighed og påskønnelse af måltidet.

Det mener flere forskere, mens kirkefolk dog efterlyser den kristne taknemmelighed for den mad, vi sætter på bordet.

Bordbønnen løfter den sociale side af det at spise sammen, samtidig med at den er en påmindelse til os om, at det daglige brød er en gave og ikke bare en selvfølge, fortæller generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Kristensen, som tvivler på, at bordbønnen vil finde tilbage til de danske spiseborde, hvilket han ser som et stort tab.

Det er ren ønsketænkning, selvom jeg tror, at bordbøn ville hjælpe på det almenmenneskelige plan. Bordbønnen er først og fremmest en taknemmelighedshandling, og taknemmelighed gør os glade, forklarer han.

Denne tanke bakkes op af Henrik Nymann Eriksen, forstander ved Luthersk Missionsforenings højskole. Han mener, at en bordbøn i ny og næ vil give folk mere livsglæde.

Jeg tror, vores måltider er blevet fattigere, efter bordbønnen er forsvundet. Danskerne har aldrig haft det bedre, men alligevel er der en udbredt tristhed over for livet, fordi vi ikke oplever dets gaver, men tager dem som en selvfølge. Ved at takke i en bordbørn, opstår der en giver, og dermed glædes du pludselig over de små ting, du konstant beriges med, forklarer han.

Billedet af at danskerne skulle være triste og utaknemmelige, kan antropolog og forsker i danskernes religiøse praksis Cecilie Rubow ikke nikke genkendende til.

Hun mener nemlig ikke, at den manglende bordbøn skyldes, at folk er blevet mindre taknemmelige, men blot at folk har fået andre måder at vise deres taknemmelighed på. Hun mener, at bønnen er gledet ud, fordi årsagen til bønnen ganske enkelt ikke længere er en del af folks erindring.

Takken til Vorherre er røget ud, fordi folk er i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er en Vorherre. Og det er vanskeligt at holde det daglige brød i hævd, det er der jo bare. Men jeg mener, at vi glædes over middagen som aldrig før. Vi bruger tid og penge på god mad, og vi går op i kvalitet og økologi. Vi opdrager vores børn til at sidde pænt og spise op, så vi kan nyde maden i fællesskab, forklarer hun.

Adjunkt ved Suhrs Seminarium Søren Tange Kristensen har i flere år forsket i danskernes madkultur. Han mener heller ikke, at samværet og glæden ved et måltid er forsvundet, selvom det ikke længere udtrykkes i bordbøn.

Bordbønnen er væk fra de fleste hjems middagsritualer, men dermed ikke sagt, at ritualerne er forsvundet. Mad er stadig forbundet med fejring. Man bekræfter, at man er en familie, og måltidet er et udtryk for kærlighed og omsorg til dem, man serverer det for, siger Søren Tange og tilføjer, at danskernes refleksioner omkring den mad, vi spiser, er en etisk tilkendegivelse af, at det ikke er uden betydning, hvor maden kommer fra.

Det kan godt være, vi ikke direkte har hænderne i jorden, men vi går højt op i, hvor maden kommer fra, og under hvilke omstændigheder den er produceret, forklarer han.

kragh@kristeligt-dagblad.dk