Prøv avisen

Borgere i Holbøl har stadig tillid til præsten

”Jeg har lagt sagen bag mig, og det er berigende at være i gang igen,” siger sognepræst Kristian Ditlev Jensen, som er kommet tilbage til præsteembedet i Holbøl efter fem måneders fravær. Foto: Iben Gad

De lokale i sønderjyske Holbøl ved endnu ikke, hvorfor deres menighedsråd trådte af i denne uge i mistillid til sognepræst Kristian Ditlev Jensen

Per Møller Ihle har gået og spekuleret på, hvordan han skulle genfortælle sagen. Hvordan han skulle forklare, hvad der det seneste år er sket i Holbøl Sogn, som har gjort, at han og resten af menighedsrådet i denne uge valgte at gå af på grund af deres præst, Kristian Ditlev Jensen. Men sagen skal ikke genfortælles. Det holder den nu tidligere menighedsrådsformand fast i, da Kristeligt Dagblad besøger ham i Holbøl nord for Kruså.

Rådet vidste godt, at det ville blive omtalt og lede til mange spørgsmål, når alle medlemmer forlod arbejdet på grund af manglende tillid til en præst, som endda er offentligt kendt. Men det er menigheden i Holbøl, rådet står til ansvar over for, og for at beskytte sognet ser de nu tidligere medlemmer det som bedst ikke at skulle retfærdiggøre beslutningen offentligt.

”Det har været en rigtig svær beslutning for os, men vi ønsker ikke at udtale os mere i sagen. Vi er gået den rigtige vej og har talt med biskoppen og provsten og dermed fortalt det de steder, det skal fortælles. Som vi skriver i vores pressemeddelelse, ønsker vi ikke at bidrage til at skygge for det væsentlige i Holbøl Kirke,” siger Per Møller Ihle, som har siddet i rådet siden 2004.

Men der har ikke været stille om den ”ultimative beslutning”, som rådet selv har kaldt den. I flere medier er afskeden blevet dækket, og der er særligt blevet lagt vægt på fratrædelsens årsag. For hvor tidligere sager oftest skyldes uenigheder og samarbejdsvanskeligheder, handler denne om mistet tillid på grund af ”en række forskellige omstændigheder og oplevelser”. Hvilke omstændigheder og oplevelser der tales om, er ikke engang kirkens personale blevet informeret om, og de lokale, Kristeligt Dagblad taler med i Holbøl, ved heller ikke det store. Nogle fortæller, at der da snakkes, andre, at de undrer sig og i øvrigt er glade for præsten, og andre, at de kender menighedsrådet og stoler på, at det har truffet beslutningen, fordi det fandt de nødvendigt.

79-årige Gerda Thielsen, der står af cyklen ved den lokale brugs og hilsner med et mojn, vidste slet ikke, at der skulle være noget galt.

”Vi blev så overraskede og meget chokerede over det. For vi har slet ikke hørt noget. Og jeg ved stadig ikke, hvad det går ud på,” siger hun.

Ligesom resten af Holbøls menighed nåede Gerda Thielsen kun at opleve Kristian Ditlev Jensen kort som præst, da han efter få måneder i embedet blev sygemeldt og efterfølgende gik på barsel. Hun er dog glad for, at han er tilbage.

”Jeg har hørt et par af afløserne, og det var ikke altid godt. Vi sad engang fire damer på en bænkerække, og ingen af os kunne høre, hvad der blev sagt. Men Kristian er god, og han har været meget opmærksom. Kort efter han begyndte som præst, sagde han efter gudstjenesten, ’nej, det er tredje gang, du er her’. Og det var ikke fordi, jeg havde sagt noget,” siger hun.

Kirken i Holbøl bliver beskrevet som et vigtigt samlingssted i det 1400 mand store sogn, hvor man generelt bakker op om det lokale liv ved at være frivillig i blandt andet friskolen og den lokale brugs, som ligger lige over for hinanden i midtpunktet af byen. Til gengæld har det været svært at finde en fast præst til den store murstensrøde præstegård. Fra foråret 2016 og halvandet år frem havde sognet midlertidige præst, og efter at have slået stillingen op to gange, blev Kristian Ditlev Jensen ansat i september sidste år.

Da sognepræsten efter fem måneders fravær vendte tilbage til kirken sidste søndag, sad den tidligere brugsuddeler Peter Hell, lokalt også kendt som Peter Brugs, på kirkebænken.

”Det var utroligt. Han var meget inspirerende. Han sagde i sin prædiken, at man ikke skulle høre, hvad han sagde, men høre efter. Det gik lige ind, synes jeg. Personligt er jeg rigtig glad for ham,” siger han og tilføjer, at han heller intet ved om sagen.

”Der har ikke været nogen information, hvilket nok også er lidt jysk. Vi gemmer sådan nogle personlige ting i sjælen, og så vil man jo heller ikke såre nogen.”

Opbakningen fra menigheden betyder meget, fortæller Kristian Ditlev Jensen, som også har oplevet positiv respons i den seneste uge. Da han for nogle måneder siden hørte om menighedsrådets samtaler med provsten og biskoppen om ham, blev han ked af det og overvejede at rejse. Han søgte også to andre præsteembeder.

”Men jeg har fået at vide af biskoppen, at sagen ikke har nogen substans - at der slet er ikke nogen sag - og derfor vil jeg fortsætte med at gøre, hvad jeg er udpeget til af kirkeministeren. Jeg har lagt sagen bag mig, og det er berigende at være i gang igen. Jeg synes ærligt talt, at det virker lidt skørt, det, der er sket. Men når jeg ikke kender grunden og end ikke har fået en konkret kritik, kan jeg jo ikke lave noget om i min embedsførelse.”

Kristian Ditlev Jensens tid i præstekjolen er begyndt noget kaotisk, hvilket skyldes en, ifølge ham ”tumultarisk skilsmisse” i marts, hvis detaljer han ikke vil ind på. Men skilsmissen medførte, at han blev sygemeldt i en måned - og efterfølgende en barselsorlov, da sognepræsten blev alene med to spædbørn, hvoraf den yngste dengang blot var tre måneder gammel. Kristian Ditlev Jensen har tidligere gættet på, om det kunne være en skuffelse over hans store fravær i embedet, som var årsag til mistilliden fra sognet, men dette har menighedsrådet afvist.

Skilsmissen er også noget, der af lokale nævnes som en vanskelig personlig situation for præsten, som ”alle kender til”. Tidligere har Kristian Ditlev Jensen også selv været ærlig om sine udfordringer i ægteskabet, hvor han blandt andet har beskrevet sin kones jalousi i en kronik. Han tror dog ikke, at hans komplekse fortid, som også for år tilbage indebar et alkoholmisbrug og en kronisk promiskuøs adfærd, som længe var en konsekvens af de pædofile overgreb, han blev udsat for som barn, skulle have noget med menighedsrådets beslutning at gøre.

”Hele min fortid ligger åbent fremme - den er udgivet på Gyldendal! - ligesom det ligger helt åbent fremme, at jeg har lagt mit liv markant om for efterhånden mange år siden. Så det har menighedsrådet jo vidst alt om. Men det er da også klart, at der i et lille landsbysogn kan være forventninger til præsten, og de voldsomme udfordringer i mit ægteskab, som desværre til sidst ledte til en skilsmisse, kan have givet friktion. En skilsmisse er altid en tragedie for de implicerede parter. Men jeg synes, det er lidt sjovt, hvis jeg skal dømmes på, at jeg er blevet skilt. Jeg tror ikke, at en kvinde, der blev efterladt med to spædbørn, fordi hendes voldelige mand flyttede, ville blive udsat for helt det samme,” siger han og tilføjer, at støtten i forbindelse med skilsmissen også har været stor lokalt.

”Vi har fået en helt vidunderlig reservebedstemor, som hjælper os meget, og vuggestuens personale er trådt til flere gange, uden at de egentlig behøvede det,” siger han.

Anne Søndergaard, der er skoleleder på Grænseegnens Friskole i Holbøl, som blev stiftet, da den lokale folkeskole måtte lukke, har også svært ved at se, at det skulle være det, der ligger bag. Men hvad forklaringen er, kan hun ikke finde ud af. Og hun synes, det skal frem.

”Vi har brug for at få ting på bordet, for ellers går vi rundt og danner vores egne konspirationsteoerier. Jeg tager ikke parti i sagen og har ikke en mening om den, så længe jeg ikke ved, hvad der ligger bag. Men for mig er det vigtigt med et godt samarbejde mellem skole og kirke om konfirmander og andre ting. Vi har længe været uden præst, og nu har vi en, og så skal vi sikre os, at det fungerer. Det er noget rigtig møg og en træls sag,” siger hun og tilføjer, at hun frygter, at det kan påvirke muligheden for at få nye menighedsrådsmedlemmer.

”Jeg har svært ved at se, hvem der vil være med i et menighedsråd, når de ikke ved, hvorfor det gamle menighedsråd gik. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor de ikke fortæller det. Men hvis de ikke vil, så må præsten på banen og vise, hvem han er. Og så ved vi, hvad vi skal gøre.”

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, har tidligere overfor Kristeligt Dagblad afvist at kommentere sagen.