Borgere protesterer mod lokal sognekirke

En længerevarende uenighed om en fyret graver og sognepræstens facon har ført til åben konflikt mellem borgere og menighedsråd i Nybøl Kirke i Sønderjylland. Menighedsrådsformand kalder sagen proportionsforvrængning

Borgere i Nybøl er utilfredse med fyringen af en graver og sognepræstens facon, hvilket har ført til en åben konflikt med menighedsråd. Arkivfoto: Graver fylder sand i åben grav.
Borgere i Nybøl er utilfredse med fyringen af en graver og sognepræstens facon, hvilket har ført til en åben konflikt med menighedsråd. Arkivfoto: Graver fylder sand i åben grav. Foto: Philip Rostron.

Menighedsrådets farvel til en medarbejder og kritik af sognepræsten i Nybøl Kirke ved Sønderborg har skabt en usædvanlig stor interesse for sognets menighedsrådsmøder.

Ved de seneste to møder har omkring 25 utilfredse borgere deltaget i håb om at få en forklaring på forskellige begivenheder.

Nybøls graver er ikke længere ansat, og striden gik blandt andet på, om nogle stedmoderblomster skulle have været plantet før påske trods frost.

Ifølge menighedsrådsformand Iver Glindvad Kristensen har der også tidligere været samarbejdsproblemer, som han dog ikke kan kommentere. Graveren blev først afskediget, men er nu fritstillet, efter at menighedsrådet indgik forlig med Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte. Selv siger graveren, at han føler sig chikaneret. Han kan dog ikke udtale sig om forliget.

Marie Carstensen var en af de protesterende borgere, der mødte op ved det seneste menighedsrådsmøde i juni. Hun betegner sig selv som en grundtvigianer, der går i kirke en gang imellem.

Situationen er ifølge hende optrappet gennem nogen tid. En for hende uforståelig afsked med graveren gjorde, at nok er nok, og nu vil hun vide, hvad der sker i kirken. Også sognepræst Henrik Nygaard Andersens stil har betydet, at hun ønsker svar fra menighedsrådet.

Ifølge Marie Carstensen tilhører han en for hellig side.

Præsten er ikke altfavnende. Hvorfor skal der for eksempel bedes tre gange til en almindelig sogneeftermiddag? siger hun og fremhæver, at præsten taler ned til folk i kirken, når han vælger at stå på prædikestolen og ikke ved siden af kisten under en begravelse.

Ved det seneste menighedsrådsmøde spurgte Marie Carstensen derfor under punktet eventuelt, om hun måtte stille spørgsmål til baggrunden for, at graveren blev fritstillet og til præstens facon. Men fik et nej fra menighedsrådet.

LÆS OGSÅ:Kirkesplittelse

Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd er menighedsrådsmøder offentlige, men det indebærer ikke, at tilhørere må sige noget under møderne. Ansatte eller andre særligt tilkaldte kan dog få lov til at udtale sig med henblik på oplysning af en sag.

Maria Roth er en anden af de protesterende borgere. Hun er ved højtider som jul kommet i Nybøl Kirke, siden hun var barn. Det gør hun ikke mere.

Hyggen forsvandt, siger hun om tiden efter 2009, hvor sognepræsten blev ansat. Hun har valgt at få sine børn døbt i en anden kirke.

Budskabet er så kristent, at jeg ikke forstår, hvad der bliver sagt. Jeg tager gerne mine børn med i kirke, men hvis jeg ikke forstår det, hvordan skal jeg så formidle det til dem? spørger Maria Roth uden dog at kunne give et konkret eksempel.

Sammen med resten af protestgruppen forventer hun at fortsætte med at deltage i menighedsrådsmøderne for at holde øje med arbejdet og forsøge at påvirke det.

Gruppen bliver af menighedsrådsformand Iver Glindvad Kristensen budt velkommen ved møderne i menighedsrådet.

Men vi vil ikke have en diskussion med 25 mennesker hver gang. Ved det årlige møde i november, hvor der kan stilles spørgsmål, vil vi gå i dialog med dem. Det er muligt, vi fremskynder det, når vi har drøftet det på et menighedsrådsmøde, siger han og peger på, at sagen er udtryk for en proportionsforvrængning.

I princippet handler det hele om en afskedigelsessag imod graveren, som menighedsrådet af flere og alvorlige grunde har været utilfreds med. At man har forsøgt et angreb på præsten for at forstærke tilkendegivelsen af utilfredsheden med menighedsrådets beslutninger, er urimeligt og, så vidt jeg kan skønne, ikke ganske sandfærdigt, siger han og fortsætter:

Jeg kan ikke erindre, at vi har haft så stor en kirkegang, som i årene med vores nuværende præst. Vi har tidligere haft messefald, men nu har vi velbesøgte gudstjenester, og det kirkelige liv er blomstret op. Præsten nyder menighedsrådets fulde støtte, og folks brug af ham til gudstjenester og andre arrangementer i sognet vidner om stor opbakning.

Sognepræsten, Henrik Nygaard Andersen, skriver til Kristeligt Dagblad, at han ikke kan kommentere sagen, da det er et rent menighedsrådsanliggende uden for mit ansvarsområde.