Prøv avisen

Borgerforslag: Fratag Jehovas Vidners anerkendelse som trossamfund

Det var i 1970, at Jehovas Vidner af staten blev godkendt som trossamfund. Her ses en af bevægelsens rigssale, hvor der forkyndes og holdes møder. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Staten bør ikke bidrage til, at Jehovas Vidner kan udelukke folk, der forlader troen, lyder det i borgerforslag. Det rejser første debat om tilbagekaldelse af trossamfunds anerkendelse, der blev muligt med ny lov

Skal staten understøtte et trossamfund, der beskyldes for at gøre brug af social kontrol og udstødelse?

Det spørgsmål blev rejst i gårsdagens Kristeligt Dagblad i et debatindlæg. Her gav skribenten, Martin Brahtz, udtryk for, at staten bør fratage Jehovas Vidners anerkendelse som trossamfund og dermed også de goder, en sådan statslig anerkendelse medfører. Martin Brahtz står også bag et borgerforslag med samme ønske, og foreløbig har det fået opbakning fra knap 300 danskere.

I forslaget står der blandt andet, at ”eksempelvis deres praksis (Jehovas Vidners, red.) med udstødelse/udelukkelse af såkaldt frafaldne medlemmer udgør en form for social og kulturel kontrol, som det ikke er rimeligt, at staten er med til at understøtte...”.

Dermed bliver spørgsmålet om at fratage anerkendelse af trossamfund uden for folkekirken for første gang debatteret, siden en ny lov trådte i kraft ved årsskiftet og gjorde dette muligt.

Borgerforslaget har dog endnu lang vej til de 50.000 underskrifter, der forpligter Folketinget på at behandle det som lovforslag. Men det betyder ikke det store, for Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, vil tage forslaget op i Folketingets Kirkeudvalg uanset hvad.

”Jeg synes, det var et rigtig godt debatindlæg. Jeg har aldrig brudt mig om Jehovas Vidner, som jeg betragter som en dommedagskult og en sekt. Derfor kan man med rette spørge sig selv, om staten med sin anerkendelse af trossamfundet virkelig bør bidrage til, at det kontrollerer sine medlemmer og opfordrer forældre til at udstøde deres børn, hvis de vender troen ryggen,” siger Christian Langballe.

”Jeg er ikke ude på at bedrive heksejagt på trossamfund, der ikke ligner mit eget. Men netop Jehovas Vidner har karakter af noget uhyggeligt og bekymrende,” siger han og tilføjer, at han er nødt til at tænke mere over, hvorvidt han i sidste ende vil gå ind for at få tilbagekaldt Jehovas Vidners anerkendelse som trossamfund.

Jehovas Vidner blev godkendt som trossamfund af staten i 1970. Siden har trossamfundet jævnligt fået kritik, blandt andet for at opfordre til udstødelse af frafaldne og for sin lære om ikke at stemme ved valg. Men ikke før nu har der været en juridisk mulighed for at undersøge, om man kunne fratage Jehovas Vidner statens understøttelse. Den kommer nu på grund af en ny lov om trossamfund uden for folkekirken, der trådte i kraft ved årsskiftet, bemærker tidligere formand for Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Trossamfund, professor i religionsvidenskab Armin Geertz.

”I den gamle praksis var man fra ministeriets side hæmmet af, at der ikke var juridisk grundlag for at trække en godkendelse tilbage. Men det har man nu fået med den nye trossamfundslov, så muligheden er der,” siger han.

Inden avisens deadline var det ikke muligt at få svar fra kirkeminister Mette Bock (LA) på, hvorvidt hun som minister vil gøre brug af opfordringen til at tilbagekalde Jehovas Vidners anerkendelse.

Spørger man postdoc ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Niels Valdermar Vinding er det dog svært at forestille sig ministeren foretage sig noget, medmindre repræsentanter fra Jehovas Vidner bliver tiltalt for noget ulovligt.

”I den nye lov lyder det i forlængelse af Grundlovens paragraf 67, at trossamfund ikke må gøre eller billige noget i strid med sædeligheden og den offentlige orden. Dette fortolkes oftest som gældende lov og ret. Derfor vil det overraske mig, hvis Jehovas Vidner får frataget sin anerkendelse, medmindre det sker på grund af noget meget graverende som for eksempel en politianmeldelse. Sådan fortolker man loven for at undgå smagsdommeri og for at sikre retssikkerheden for trossamfund, så de ikke kan blive straffet, bare fordi nogle politikere er sure på dem,” siger Niels Valdermar Vinding.

Han tilføjer, at det vil åbne døren for diskussioner om fratagelse af andre trossamfunds anerkendelse, hvis Jehovas Vidner skulle miste sin.

I borgerforslaget og i gårsdagens debatindlæg i Kristeligt Dagblad beskyldes Jehovas Vidner for at udsætte sine medlemmer for ”en social, kulturel og religiøst motiveret kontrol og undertrykkelse, der dybest set ikke hører hjemme i et moderne samfund”. Men ifølge Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, er netop et socialt kodeks ikke forbeholdt Jehovas Vidner.

”Det hører jo med til mange trossamfund, at de forsøger at indgyde særlige normer som for eksempel syn på sex før ægteskabet, homoseksualitet og familie generelt. Det gælder ikke kun Jehovas Vidner. Men der er så nogle trossamfund, hvor den sociale kontrol er mere udbredt, og det kan presse individet og have negative konsekvenser for den enkelte,” siger Eva Maria Lassen og fortsætter:

”Medmindre der foregår noget i strid med dansk lovgivning, er det afgørende dog, at individet både via Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sikret religionsfrihed her i landet. Det betyder, at man også har frihed til at forlade en religion – selvom denne udtræden så måske giver den enkelte ubehagelige sociale følger,” siger hun og tilføjer, at det nok ikke er tilfældigt, at debatten kommer nu.

”Det er jo ikke nyt, at der er kritik af Jehovas Vidner. Det er på den måde en gammel sag, der igen nu tages op. Men på den anden side kan man også se borgerforslaget som et udtryk for den tendens, vi har set i de senere år, hvor der er vedtaget en række love, der berører religion og religionsfriheden. Den lovgivning kan måske godt inspirere til et borgerforslag som dette.”

Jehovas Vidner oplyser, at man har set borgerforslaget, men ikke har kommentarer til det.