Juridisk set var det helt inden for skiven, da Fredens Moské i fredags satte en højttaler op ved en fodboldbane i Gellerupparken i Aarhus og kaldte til bøn. Moskéen havde forhørt sig hos de relevante myndigheder, Miljøstyrelsens decibelgrænser blev overholdt, og coronakrisens forsamlingsforbud blev overholdt.
Alligevel var kaldet en rød klud for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der nu har bedt justitsministeren om at finde en måde at forbyde muslimske bønnekald i offentligheden.
”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der forbyder muslimsk bønnekald at finde sted i det offentlige rum,” lyder det i teksten til det beslutningsforslag, som Nye Borgerlige har sendt til justitsminister Nick Hækkerup (S).
Og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, fulgte trop:
”Nu beder vi regeringen svare på, om den mener, at det er foreneligt med det danske samfund, at man har denne slags højlydte udendørs bønnekald. Og om regeringen vil tage skridt til at sætte en stopper for denne slags i tide og utide. Vi siger nej tak, og vi vil gerne høre regeringens holdning.”
Og den har Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Rasmus Stoklund. Han ser begivenheden i Gellerupparken som et enkeltstående tilfælde, som man han dog ikke bryder sig om.
”Min holdning er at, det er en uskik, og jeg bryder mig ikke om det. Det er en anmassende måde at bringe sin religion frem på i det offentlige rum. Mig bekendt er dette dog et enkeltstående tilfælde, og så længe det er sket en enkelt gang, synes jeg ikke, der skal ændres noget i loven. Lad os tale om det, hvis det sker igen,” siger Rasmus Stoklund.
Men hvem har egentlig ansvaret for at bestemme, hvilke budskaber der må siges højt på offentlig grund?
Radikale Venstre mener ikke, at det er noget, regeringen skal blande sig i. Det er kommunens ansvar, siger De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.
”Det er et kommunalt anliggende, hvad man beslutter sig for lokalt, og vi har fuld tillid til, at kommunerne selv kan administrere de pågældende sager,” siger Kristian Hegaard.
Betyder det, at Radikale Venstre ikke har tænkt sig at bakke op om at forbyde muslimske bønnekald?
”Det, vi siger, er, at det er et kommunalt anliggende, og vi har tillid til, at kommunerne selv kan administrere det. Hvis man er interesseret i kommunale forhold, må man stille op til kommunalvalget næste år.”
Grunden til, at Fredens Moské kaldte til bøn fra en fodboldbane og ikke inde i moskéen, som man plejer at gøre om fredagen, er, at coronakrisen har gjort det umuligt for moskéen at bruge sine lokaler.
Kristeligt Dagblad har spurgt Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), hvordan han forholder sig til problemstillingen.
“Som det er blevet belyst, findes der for nuværende ikke lovgivning, der regulerer muligheden for bønnekald, så længe lydniveauet holder sig inden for grænserne, men det er min klare forventning, at arrangørerne nøje vil overveje, om de fortsat vurderer, det er en god idé,” skriver borgmesteren i en e-mail.
Så det er moskéen gået i gang med, altså nøje at overveje, hvad de vil gøre de næste fredage, hvor et lignende bønnekald har været planlagt:
”Generelt skal det siges, at uagtet hvad man giver sig i kast med som moskéforening, så skal det selvklart være inden for lovens rammer. Samme rammer giver så råderum for adfærd, og vi overvejer som altid vores tiltag gjort inden for samme,” lyder det i en udmelding fra Fredens Moské, der fortsætter:
”Vi skal overveje, om man skal lade sig tugte af politiske udmeldinger fra DF eller Nye Borgerlige grundet polemikken, men det ville samtidig være at give dem ret i deres fejlslutninger,” skriver moskéen og henviser altså til, at det ikke var ulovligt, at den kaldte til fredagsbøn.
De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, mener imidlertid ikke, at det skal være op til moskéerne at vurdere, hvilke budskaber de vil råbe ud i offentligheden.
”Danmark er et kristent land. Vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor synes jeg grundlæggende ikke, at larmende muslimske bønnekald hører hjemme,” siger han.
Ifølge SF er det omvendt helt rimeligt at give muslimerne lidt elastik, så længe de er forment adgang til deres bygning.
”I princippet bør man have nogle regler, som er klare, og som alle kan rette sig efter. De bør gå på at lovgive om støj i almindelighed. Omvendt bør vi måske først gribe til lovgivning, hvis der er et større problem. Hvis det her initiativ, som jeg kan forstå er lavet i samarbejde med Gellerup Kirke, alene er lavet, fordi der er ramadan under en coronakrise, bør vi måske lade det fare for nu. Var der tale om alle 52 årlige uger, var det en anden sag,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, kan heller ikke se problemet.
”Vi har både ytringsfrihed og religionsfrihed i Danmark. Diskussionen virker helt mærkelig. Dansk Folkeparti plejer at være dem, der råber højest, når det handler om ytringsfrihed, men her bliver det meget tydeligt, at det kun handler om ytringsfrihed for nogle bestemte,” siger Rosa Lund.