Regeringen har gennem længere tid barslet med et lovforslag, som vil kræve, at trossamfund oversætter fremmedsprogede prædikener til dansk, når disse er holdt.
Formålet med loven er at komme hadsk tale i radikaliserede moskéer til livs, men det har vist sig at være en større udfordring at skrive et lovforslag, der hverken diskriminerer muslimer eller bliver til gene for alle trossamfund i hele Danmark. Fremsættelsen af lovforslaget er således atter blevet udskudt til et endnu ukendt tidspunkt, som Kristeligt Dagblad skrev i dagens avis.
Men nu tager blå blok sagen i egen hånd. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der alle bifalder lovens intention om at dæmme op for problematiske moskéer, har sendt et brev til kirkeminister Joy Mogensen (S), hvor de beder om at blive inviteret til et møde om, hvordan oversættelsesloven kan skrues sammen. Det forklarer medlem af kirkeudvalget for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.
”Grundlæggende er vi jo enige med regeringen i, at vi skal standse de imamer, som prædiker torden og dunder, men vi skal gøre det på en måde, så det ikke rammer for eksempel pinsekirken og den katolske kirke,” siger han.
Konkret foreslår Dansk Folkeparti, at loven vendes på hovedet. Så den i stedet for at kræve, at alle trossamfund oversætter deres prædikener til dansk, bruger oversættelskravet som en sanktion over for dem, der måtte opildne til had.
”Hvis vi bliver opmærksomme på, at en tale eller en prædiken overskrider nogle objektive kriterier, så pålægges man som straf at oversætte det, man siger, fremover,” siger Morten Messerschmidt, der bakkes op af Marcus Knuth, udlændingeordfører for Konservative, som bifalder idéen.
”I høj grad. Vi synes, det er synd, at velmenende trossamfund skal lægges til last, fordi der er nogle få – og ofte de samme – trossamfund, som prædiker had og ekstremisme på fremmedsprog. Vi skal fokusere på de moskéer, som det i virkeligheden handler om. Og det kan man ved at sige, at hver gang, der er et eksempel på en imam, der er gået over stregen, så bliver han pålagt at oversætte sine prædikener i et langt stykke tid,” siger Marcus Knuth, der medgiver, at det ikke er lige så vandtæt en løsning som at få alle trossamfund til at oversætte deres prædikener.
“Men til gengæld vil det ikke gå ud over de fredelige og velmenende,” siger han.
Så hvad er det konkret for nogle udtalelser, der skal lede til krav om oversættelse?
“Det kunne være at opfordre til drab på jøder og homoseksuelle. Man kunne læne sig op af den eksisterende lovgivning om hadprædikanter og se på, hvad det er en prædikant skal ytre for at komme på den liste. Det kunne være et godt sted at starte.”
Men hvordan vil I monitorere den slags udtalelser?
“Det vil vi lægge op til kirkeministeren og hele det embedsværk, hun har,” siger Marcus Knuth.
Venstres kirkeordfører Louise Schack Elholm ser også frem til at høre fra Joy Mogensen. Hun har dog ikke lagt sig helt lige så fast på den løsning, som Morten Messerschmidt og Marcus Knuth lægger op til.
”Det kunne sagtens være en løsning. Men jeg vil foretrække at have et møde med ministeren, før vi lægger os fast på noget. Jeg er glad for, at vi i blå blok står sammen om at sige til regeringen, at det her lovforslag rammer skævt, og at vi melder os åbne for at arbejde sammen med den om at udarbejde lovforslaget,” siger hun.
Ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller kan de borgerlige partiers løsning meget vel være det, der skal til, for at undgå at oversættelsesloven kommer i karambolage med grundlæggende retlige principper og diverse internationale konventioner, herunder flere artikler i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
“Det ville bestemt være en måde at løse problemet. Man kan godt på baggrund af en konkret vurdering fra en domstol, der for eksempel dømmer efter bestemmelsen om hadprædikanter i straffelovens paragraf 136, stk. 3, pålægge en yderligere sanktion, hvor eksempelvis en radikal imams prædikener skal oversættes for en periode i fremtiden. Det ville man godt kunne få til at fungere inden for lovens rammer. Det kan dog næppe være en sanktion, der gælder for en hel moské, men kun den enkelte prædikant,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få et interview med kirkeminister Joy Mogensen til denne artikel, men det har ikke været muligt. I en mail skriver ministeren dog:
”Jeg har med interesse læst brevet fra en række borgerlige politikere om, at de gerne vil deltage i forhandlinger om modeller for, hvordan vi kan skabe større åbenhed om prædikener på andre sprog end dansk. Regeringens ambition er uændret, selv om det konkrete lovforslag er blevet forsinket, fordi håndteringen af COVID-19 har haft førsteprioritet: Vi ønsker at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk. Vi arbejder efter at sende et lovforslag i høring inden sommer. Forventningen er så, at det kan fremsættes først i den kommende folketingssamling.”