”Når jeg læser teksten om, at man skal elske sin fjende, vækker det et ubehag i mig. For jeg indser på én gang, at Jesus mener det, han siger: Det er Guds vilje, at vi skal elske vores fjender, og samtidig at det nærmest er umuligt at praktisere,” siger Anders Lundbeck Rasmussen, som er præst i Kerteminde-Dalby Valgmenighed.
Han ser fjendekærlighed som én af kristendommens hovedpointer:
”Det ligger dybt i kristendommen at elske alle, også sin fjende. Det er jo det, Kristus viser gang på gang, for eksempel når han lader sig korsfæste. Men vi andre kan forsøge at handle efter det, så godt som vi nu kan,” siger Anders Lundbeck Rasmussen og forklarer, hvordan han selv har benyttet begrebet om fjendekærlighed som valgmenighedspræst, som feltpræst og tidligere som fængselspræst.
”For mig handler fjendekærlighed om også at se et menneske og ikke bare en fjende. Når jeg har siddet over for et menneske i et arresthus, har jeg forsøgt ikke kun at se dem som deres forbrydelse – en tyv, en morder eller en svindler – men som et menneske omfattet af Guds kærlighed. Man må aldrig fratage andre deres menneskelighed,” siger Anders Lundbeck Rasmussen.
Fjendekærlighed er ifølge præsten også en erkendelse af, at mennesker er forbundet, og i fjendskab kan der aldrig være en vinder uden en taber:
”Du kender det måske fra skænderiet med en partner. Det kan godt være, at du føler, at du vinder skænderiet, men hvad har du vundet, hvis den anden føler sig som en taber? Det handler altså ikke om at vinde, men om at indgå kompromis og nedskalere konflikt,” siger Anders Lundbeck Rasmussen, som mener, at det gælder i alle former for fjendskaber, store og små. Men han understreger, at fjendekærlighed ikke handler om passivitet:
”Vi har jo selvdeklarerede fjender, der er ude på at ødelægge vores samfund, og folk, som ønsker at gøre andre fortræd. Og det kan vi ikke bare ignorere. Men vi skal stadig handle menneskeligt,” siger Anders Lundbeck Rasmussen og tilføjer:
”Fjendekærlighed er ikke følelse, men handling. Hvis du er soldat, og du bliver beskudt af en fjende, er det selvfølgelig umuligt at føle kærlighed. Men når fjenden er nedkæmpet og fanget, kan du stadig behandle denne som et menneske.”
Anders Lundbeck Rasmussen peger også på de aktuelle uroligheder i kølvandet på drabet af George Floyd, hvor det er svært at få øje på fjendekærligheden:
”Jeg tror ikke, at vrede, ildspåsættelse og nedrivning af statuer er det bedste svar på den uretfærdighed, som de sorte i USA har været udsat for,” siger han og mener, at man kunne inspireres af 1960’ernes borgerrettighedsforkæmperes ikke-voldelige aktivisme, som blandt andet ledte til lovgivning, der forbød diskrimination baseret på race.
”Vi ved, at den kristne fjendekærlighed var helt central for borgerrettighedsforkæmper og baptistpræst Martin Luther King, når han agiterede for ikke-voldelige handling. Men han vidste også, at det havde en stor pris,” siger Anders Lundbeck Rasmussen.
Han henviser til en kronik af Martin Luther King i Kristeligt Dagblads juleavis den 24. december 1963:
”Racehadets uretfærdighed kan ikke overvindes uden ved tilgivende kærlighed. Jeg kender selv den fristelse, vi alle møder. I mere end tre århundreder har man trampet på os. Dag og nat er vi blevet plaget næsten uudholdeligt og overmenneskeligt. Raceadskillelsen har hvilet som en tung og hæslig byrde på vore skuldre. Man tvang os til at leve under så ydmygende kår, at vi ofte blev fristet til at blive bitre og gengælde undertrykkelse med had. Hvis vi falder for fristelsen, bliver det mål, vi stræber efter, kun en kopi af det, vi nu afskyr. Derfor er det nødvendigt at søge styrke og ydmyghed til at gengælde had med kærlighed,” skrev Martin Luther King i kronikken.
”Vi kan trække en lige linje fra de kristne martyrer i antikkens Romerrige og frem til 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse. Og her ser vi, at fjendekærligheden kan sejre til sidst,” siger Anders Lundbeck Rasmussen.