Der har været frygt for, at forfulgte kristne ville blive glemt af en regering, der har fuldt fokus på Brexit. Men den bekymring blev gjort til skamme i sidste uge. Her gav den britiske premierminister, Boris Johnson, sin støtte til at hjælpe forfulgte kristne og andre, der bliver undertrykt på grund af deres tro. Det skete i forbindelse med FN’s mindedag for religiøst forfulgte.
”Religionsfrihed er i hjertet af, hvad Storbritannien er. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at kæmpe for denne frihed og beskytte civile i væbnede konflikter, herunder religiøse og etniske minoriteter. Vi er fast besluttede på at bruge de midler, der findes i det britiske diplomati, for at fremme trosfriheden, herunder også vores permanente plads i FN’s Sikkerhedsråd,” lyder budskabet fra Boris Johnson.
Udtalelsen blev læst op i FN’s hovedkvarter i New York af lord Tariq Ahmad, der er premierministerens særlige udsending for religions- og trosfrihed, i torsdags.
Der er dermed fuld opbakning til en rapport om forfulgte kristne, som blev udarbejdet for regeringen af den anglikanske biskop af Truro i Cornwall, Philip Moun- stephen. Det skete på bestilling af den daværende udenrigsminister Jeremy Hunt. Han kæmpede med netop Boris Johnson om at blive konservativ leder og dermed premierminister. Men han tabte og røg helt ud af regeringen. Derfor havde kristne grupper frygtet, at rapporten risikerede at ende på den politiske kirkegård eller bare blive glemt af en regering, der er fuldstændig fokuseret på Brexit.
Det fik blandt andre direktør Mervyn Thomas fra organisationen Christian Solidarity Worldwide, der arbejder på at hjælpe forfulgte kristne, til at sende et åbent brev til såvel Boris Johnson som den nye udenrigsminister, Dominic Raab.
Også Åbne Døre arbejder for de forfulgte kristne, og organisationens direktør for afdelingerne i Storbritannien og Irland, Henrietta Blyth, er derfor glad for, at Boris Johnson aktivt siger, at han vil prioritere at beskytte religiøs frihed.
I en pressemeddelelse nævner hun tre centrale punkter. Det handler om at identificere de nøglelande, hvor der skal sættes ind, at gøre den særlige udsending til en permanent funktion og at danne samarbejder med lokale religiøse ledere i de relevante lande.
Selvom den britiske regering har understreget sin støtte til rapporten, så bliver det ikke så ligetil.
Det siger David Fieldsend, der er medforfatter til rapporten og international rådgiver for biskoppen af Truro. For ikke alene drukner britisk politik for tiden i Brexit, men det bliver også en mammutopgave at ændre tankesættet hos det britiske diplomatkorps.
”Der må gives en større prioritet til at fremme den menneskerettighed, som er friheden til at følge sin religion og tro, så den bliver ligestillet med de mere fashionable menneskerettigheder. Vi nåede frem til, at religion for tiden bliver set som noget, diplomaterne selv kan vælge til og fra, og som de roligt kan sætte til side, når de er presset på ressourcerne,” siger David Fieldsend.
Han peger på, at der allerede i dag er redskaber til rådighed i udenrigstjenesten, men de fleste ambassader har ikke brugt dem i de seneste fem år.
”Mange diplomater har svært ved at se ud over en vestlig sekulær tankegang, så de forstår ikke i tilstrækkelig grad andre samfund, hvor religion er en dominerende kraft. Obligatorisk religiøs uddannelse er fundamentalt for at en mere effektiv tilgang, når det gælder friheden til at praktisere sin religion og tro,” siger David Fieldsend.
I New York sagde Tariq Ahmad, at religiøse minoriteter er udsat for angreb fra mange sider, fra væbnede konflikter over massemord til voldelige overgreb.
”De afskyelige angreb dette år mod religiøse bygninger fra Filippinerne over Burkina Faso og New Zealand til Sri Lanka har mindet os alle om, at den fundamentale ret til religionsfrihed i stigende grad er truet,” fastslog han på mødet i FN.
For David Fieldsend er det netop vigtigt, at briterne gør alvor af at bruge den permanente plads i FN’s Sikkerhedsråd til at hjælpe kristne og andre, der forfølges på grund af deres tro.
I forlængelse af rapporten fra biskoppen af Truro har udenrigsudvalget i det britiske parlament sat gang i en undersøgelse af religions- og trosfrihed.
Den skal også se på, hvordan menneskerettigheder forsvares.