Hvem er Gud, hvad gjorde Jesus, og hvad betyder kristendommen for mig?
Børn er i dag i langt højere grad end tidligere i stand til at svare på den slags spørgsmål. Det skyldes, at de bliver udfordret af deres muslimske kammerater i skolen, som er bevidste om forholdet til islam. På den baggrund søger også børn med kristen baggrund at få klare svar på, hvad kristendommen er, og mange finder disse svar, mener en række teologiske og pædagogiske eksperter.
– Forestillingen om, at man er kristen, fordi man er døbt, holder ikke længere. Det er for diffust, siger formand for Religionslærer-foreningen John Rydahl.
– Børnene vil have klarere svar, og bevidstheden om, at "de andre er muslimer" afføder en undren over den kristne tro. Det tilfører et ekstra element i religionsundervisningen i skolen, fordi religionerne får en skarpere profilering, siger John Rydahl.
Rektor på Pædagogisk Teologisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier er enig.
– Der er ingen tvivl om, at et multikulturelt samfund også for børnenes vedkommende styrker den kristne identitet. Og selvfølgelig spørger børn mere detaljeret til kristendommen, når de kan se, at deres venner med muslimsk baggrund kender mere til islam, end de selv kender til deres egen tro, siger rektoren.
Han foretrækker, at man i folkeskolens religionsundervisning også taler om andre religioner end kristendommen. Det vil styrke forståelsen af kristendommen, mener Eberhard Harbsmeier.
Biskop i Haderslev Stift,
Niels Henrik Arendt, der har holdt en række foredrag om forholdet mellem kristendom og islam, har også erfaret, at børn er blevet mere bevidste om kristendommen efter mødet med muslimske kammerater.
– Når jeg holder foredrag om islam og kristendom, kommer voksne og efterlyser hjælp til at formulere centrale ting omkring den kristne tro. I mødet med islam har danske børn det samme behov, for ingen bryder sig om at komme til kort, siger biskoppen.
Den daglige leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik på Frederiksberg, Søren Østergaard, arbejder i øjeblikket på en undersøgelse om troen blandt elever i 7. til 9. klasse. Han afviser, at i hvert fald disse børn er blevet mere bevidste om deres tro og fastslår i stedet, at de er blevet mere "pluralistisk tænkende".
– De låner fra alle religioner og har derfor sværere ved at konkretisere, hvad kristendommen er. Kun når det er nødvendigt at bringe troen på bane, for eksempel under konfirmationsforberedelserne eller under eksistentielle kriser, får børnene en dogmatisk tilgang til troen. Men det er altså sjældent, siger Søren Østergaard.
Han tilføjer dog, at kristne børn til en vis grad bliver påvirket af islam.
– Det er da klart, at hvis et kristent barn har en muslimsk legekammerat, udfordrer det på en eller anden måde til refleksion. Men intet tyder på, at børn er blevet interesserede i kristendommen end tidligere, siger han.
loewendahl@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Kirke og Tro