Bent Melchior og Özlem Cekic mødes om svære emner: Omskæring er mere end kød og blod

Mange danskere mangler en fornemmelse for, at verden er mere end bare kød og blod, sagde overrabbiner Bent Melchior ved et arrangement i Aarhus onsdag aften. Sammen med tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic indledte han her en samtalerække, hvor første emne var drengeomskæring

Bent Melchior og Özlem Cekic står bag foreningen Brobyggerne, der onsdag aften var i Aarhus for at tale om og diskutere drengeomskæring. Billedet er fra en anden begivenhed.
Bent Melchior og Özlem Cekic står bag foreningen Brobyggerne, der onsdag aften var i Aarhus for at tale om og diskutere drengeomskæring. Billedet er fra en anden begivenhed. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Der var lagt op til principielle diskussioner på de helt høje nagler, da tidligere overrabbiner Bent Melchior og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) onsdag aften ville drøfte drengeomskæring foran en flok på omkring 25 mennesker på Dokk1 i Aarhus.

De slyngede om sig med abstrakte begreber som trosfrihed, åndsfrihed og kristendommens særstatus i Grundloven. Men under spørgsmålsrunden blev de stillet et langt mere jordnært spørgsmål fra salen.

”Hvad gør man egentlig af de forhuder, man fjerner?”, spurgte en midaldrende mand.

Bent Melchior tøvede et sekund og løftede øjenbrynene.

”Jeg aner det ikke,” sagde den tidligere overrabbiner, der med det samme blev suppleret af en kæk kommentar fra kollegaen på scenen.

”Jo, Bent, jeg har da set dem hænge indrammet på væggene i synagogen,” sagde Özlem Cekic, der i samme øjeblik måtte afværge et slag fra 91-årige Bent Melchiors stok.

Bent Melchior og Özlem Cekic står bag foreningen Brobyggerne, der arbejder for at fremme den demokratiske samtale på tværs af forskelligheder. Det var gennem denne forening, at de denne aften var i Aarhus med samtalerækken ”Det, vi ikke taler om”.

I den første udgave af arrangementet var emnet drengeomskæring, og på de fremmødtes stole var der lagt tre sedler. En gul, en rød og en grøn, som de nu skulle bruge til at give udtryk for deres holdning til omskæring.

”Nu skal I tage den grønne seddel i vejret, hvis I synes, at drengeomskæring skal gøres forbudt. Hvis I et i tvivl, skal I bruge den gule, og den røde skal I bruge, hvis I mener, at det fortsat skal være tilladt,” sagde Özlem Cekic.

Salen var delt i dette spørgsmål. Efterfølgende gav Bent Melchior udtryk for sin holdning, som han er blevet bekræftet i efter at have hørt politikere debattere emnet. Senest i denne uge, hvor et borgerforslag om at gøre ritualet forbud blev stemt ned i folketingssalen.

”Drengeomskæring er en central tradition i jødedom og i en vis grad i islam. Når jeg følger debatten om spørgsmålet savner jeg folk, der har en fornemmelse for, at ikke alt i verden er kød og blod. At der er mere i denne sammenhæng, og at vi her har at gøre med en 4000 år gammel tradition – ikke en barbarisk skik, hvor vi mishandler vores børn, som det lyder i propagandaen mod omskæring,” sagde han.

Det var et alvorligt emne, men der var masser af grin under oplægget. De to på scenen havde svært ved ikke at drille hinanden løbende, og publikum grinede også. Især én mand lo ad nærmest alt, Özlem Cekic sagde, med en meget særegen latter, der begyndte højt og langsomt tonede ud:

”HAH, HAh, HA, Ha, ha ha.”

Ud over drengeomskæring talte de om, hvorvidt andre trossamfund skulle sidestilles med kristendommen i Danmark. Det mente Bent Melchior ikke. De talte også om, hvorvidt man skal skik følge eller land fly med henvisning til flygtninge- og indvandrerdebatten. Her var svaret mere kompliceret ifølge den tidligere overrabbiner.

”Jeg kan lide den brogede verden og går ikke ind for assimilation. Men som ny i et land skal man lære at tale sproget. Sproget er en fantastisk nøgle til integration. Og så skal man kere sig om det land, man bor i. De bibelstærke vil vide, at profeten Jeremias skrev til den jødiske befolkning i eksil i Babylon, at de skulle bede for den by, de boede i.”

Hovedtemaet var dog stadig drengeomskæring, og det kom også til udtryk, da salen fik lov at stille spørgsmål. En kvinde ville vide, hvorfor omskæring ikke kunne ændres til at blive en symbolsk handling, som en mindre gruppe jøder går ind for. Her henviste hun til, at det før Reformationen var udbredt at dyppe børn helt ned i døbefonten under dåb, men at dette blev ændret på grund af sundhedsrisikoen. Bent Melchior svarede kontant.

”Jeg forstår, hvad du siger, men jeg synes, at vi skal lade jøder afgøre, hvad de skal gøre, og ikke lade kristne diktere, hvad jøderne skal. Det ville være helt utilstedeligt, hvis jeg som jøde gik ind i en kirke under nadveruddelingen og sagde ’hvad er det her for et mærkeligt ritual? Det forekommer jo umiddelbart som kannibalisme’. Det er et helt overvældende flertal af verdens jøder, der holder fast i traditionen med drengeomskæring. Hvis det skal ændres, må beslutningen komme fra jøderne selv.”

Næste arrangement i foredragsrækken finder sted i juni, hvor de skal tale om den fri abort.