I weekenden lagde Brødremenigheden i Danmark en erklæring ud på internettet, hvor den siger undskyld for Danmarks rolle i slavehandlen og slaveriet i Dansk Vestindien. Erklæringen kommer i anledning af 100-året for salget af øerne, der i dag hedder De Amerikanske Jomfruøer.
Samtidig har kirken lavet en underskriftindsamling, hvor man som privat dansker kan sige undskyld for landets fortid som slavenation.
”Idéen kom på baggrund af den kraftige debat om, hvorvidt staten skal give en undskyldning på vegne af Danmark. Det ser ikke ud til at ske, og derfor tænkte vi, at vi kunne gøre det for at sætte gang i en bevægelse og en god debat med mange nuancer,” siger Jørgen Bøytler, som er præst i Brødremenigheden i Christiansfeld og initiativtager til undskyldningserklæringen.
Initiativet har allerede fået positive reaktioner på øerne, for eksempel af De Amerikanske Jomfruøers senatsformand, Myron D. Jackson, der ifølge mediet The Virgin Islands Consortium siger:
”Jeg vil rose Brødremenigheden i Danmark for at tage et modigt skridt med denne undskyldning. Dets budskab vil give genlyd i vores region og i verden, fordi det er et skridt i den rigtige retning mod heling og forsoning.”
Spørgsmålet er nu, om repræsentanter for folkekirken skal gøre det samme. For ligesom Brødremenigheden holdt slaver i en periode, ejede den danske statskirke plantager, der blev drevet af slaver på øerne. Og ligesom Brødremenigheden var usynlig i kampen for slavernes frigørelse, hørte man ikke meget fra kirkens folk i dén debat.
Ifølge Jørgen Bøytler er der forskelle i folkekirkens og Brødremenighedens strukturer, der gør det vanskeligt at svare på, hvorvidt folkekirken burde følge trop med en undskyldning.
”Ingen kan tale på vegne af folkekirken. Der er Brødre-menigheden anderledes, da vi er en frimenighed med ledere, der kan tale på vegne af kirken,” siger han.
Samme syn har Erik Balslev-Clausen. Han er tidligere provst og har netop udgivet bogen ”Bristede hjertebånd” om kirkesagens arbejde med at forbedre de kirkelige forhold på øerne i de 15 år op til salget i 1917.
Han mener, at folkekirkens decentrale struktur står i vejen for, at nogen skulle kunne undskylde på dens vegne. Desuden mener han, at kirkens fokus burde ligge et andet sted:
”Nøgleordet for kirken skal være forsoning i stedet for undskyldning. Kirken skal være klar over, at vi har en fælles historie og tage temaet op. Men jeg kan ikke se, at det skulle være folkekirkens opgave at undskylde for slaveriet, og jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvem der skulle kunne give denne udtalelse på kirkens vegne,” siger han.
Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet med speciale i kolonihistorie. Han nævner to årsager til, at han ikke mener, at folkekirken skal følge Brødremenighedens eksempel.
Den ene er folkekirkens struktur. Den anden er, at kirken ikke er ansvarlig for slaveriet.
”Kirken er jo ikke skyld i slaveriet, så jeg mener ikke, at den skal sige undskyld. Den opgave må ligge på Lars Løkke Rasmussens bord. Det var jo staten, der var aktivt involveret i at skabe slaveriet, ikke kirken,” siger han.
Ifølge Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift, har folkekirkens biskopper ikke drøftet muligheden for at sige undskyldning for folkekirkens handlinger og mangel på handlinger i slavetiden. Men personligt har han svært ved at se det nyttige i, at folkekirken siger undskyld.
”Jeg har det lidt svært med undskyldninger, for de kan ofte virke lidt letkøbte. Hvad hjælper det at sige undskyld, hvis der ikke følger handling med? Kirkeligt set ville der jo mangle bod, hvis man sagde undskyld,” siger han.