Brylluppet som metafor har sparket døren ind

Jesus bruger i søndagens tekst et kongebryllup som billede på Guds forbindelse til mennesker. Det rammer lige ind i den jødiske referenceramme, siger lektor

Det er langt fra tilfældigt, at brylluppet bliver brugt til at illustrere forholdet mellem mennesker og Gud, siger Carsten Vang fra Menighedsfakultetet i Aarhus.
Det er langt fra tilfældigt, at brylluppet bliver brugt til at illustrere forholdet mellem mennesker og Gud, siger Carsten Vang fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Der er dækket op til fest med hvid dug og kransekage, når Jesus i søndagens tekst fortæller en lignelse til sine tilhørere og nogle skriftkloge, der prøver at udfordre ham på hans autoritet.

”Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme,” indleder Jesus, der i lignelsen bruger en bryllupsfest som en metafor for Guds rige.

Og det er langtfra tilfældigt, at det lige netop er et bryllup, som bliver brugt til at illustrere forholdet mellem mennesker og Gud, forklarer Carsten Vang, der er lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

”Lignelsen om et kongebryllup vil i den grad have sparket døre ind hos Jesu tilhørere og dem, der har stået og lyttet til ham. De vil med ét fange, at han taler om Guds riges komme,” siger han.

Det skyldes, forklarer Carsten Vang, at profeterne mange steder i Det Gamle Testamente bruger en forlovelsesmetafor til at binde de ulydige israelitter sammen med Gud til trods for deres mange fejltrin.

Det sker blandt andet i et af lektorens yndlingsvers i hele Bibelen nemlig i Hoseas Bog kapitel 2. Her slutter Gud en pagt med sit folk med ordene:

”Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed. Jeg forlover mig med dig i troskab.”

På Jesu tid og i en jødisk sammenhæng var forlovelse og bryllup noget, der hang uløseligt sammen, og ikke to forskellige begivenheder, der som i vores vestlige sammenhæng er skilt ad.

Derfor skal Jesu tale også ses som en fuldbyrdelse og en glidende overgang fra de ægteskabsløfter, som Gud har givet gennem profeterne i Det Gamle Testamente, som nu føres ud i livet i den nye pagt ved Jesus Kristus, forklarer Carsten Vang.

”Det dybt provokerende ved lignelsen er så, at det ikke bare er de lovlydige, der har adgang til brylluppet. Det er også de urene. De, der lever derude, hvor vejene ender. Selv den værste døgenigt, som har spildt sit liv og ligger og horer med en hvilken som helst kvinde, han kunne finde. Også han er inviteret til kongens bryllup,” siger Carsten Vang.