Efter protester og internationalt pres: Bulgarien lemper hårdhændet religionslov

Efter internationalt pres og lokale protester har Bulgarien droppet de mest vidtgående indskrænkelser over for trossamfund uden for den ortodokse kirke i ny lov

Efter adskillige store demonstrationer og pres fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det bulgarske parlament droppet de mest vidtgående indskrænkelser over for trossamfund uden for den ortodokse kirke i en nyligt vedtaget lov. Billedet viser en folkelig fejring af epifanifesten, som fejres i den ortodokse kirke hvert år den 6. januar til minde om Jesu dåb.
Efter adskillige store demonstrationer og pres fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det bulgarske parlament droppet de mest vidtgående indskrænkelser over for trossamfund uden for den ortodokse kirke i en nyligt vedtaget lov. Billedet viser en folkelig fejring af epifanifesten, som fejres i den ortodokse kirke hvert år den 6. januar til minde om Jesu dåb. . Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix.

Kristne og andre religiøse grupper uden for den ortodokse kirke i Bulgarien kan ånde lettet op.

Efter adskillige store demonstrationer og pres fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det bulgarske parlament droppet de mest vidtgående indskrænkninger over for trossamfund uden for den ortodokse kirke i en nyligt vedtaget lov. En række religiøse samfund, herunder protestantiske menigheder, fik jaget sig en skræk i livet, da den bulgarske regering i oktober fremsatte et lovforslag, som blandt andet ville medføre forbud mod udlændinge i trossamfunds bestyrelser eller administrationer samt besværliggøre brugen af udenlandske forkyndere.

I forslaget lød det også, at et trossamfund skal bestå af mindst 3000 mennesker for at blive godkendt af staten, og at det ikke skal være tilladt at praktisere religiøse ritualer uden for bygninger godkendt til brug ved gudstjeneste.

Siden har tusindvis af mennesker demonstreret mod lovforslaget foran parlamentsbygningen i landets hovedstad, Sofia, af frygt for, at loven ville gøre det praktisk talt umuligt at være et mindre trossamfund i det altovervejende ortodokse Bulgarien. Ligeledes har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kritiseret lovforslaget for at være i strid med Bulgariens forpligtelse til at værne om religions- og forsamlingsfrihed.

Nu er stort set alle de indskrænkninger, som har vakt protest, blevet fjernet fra den endelige lov, fremgår det af online-avisen The Sofia Globe.

Loven i dens vedtagne form er en ”fornærmelse” og ”undergravende og antibulgarsk”, lyder reaktionen fra Julian Angelov, parlamentsmedlem for det nationalistiske VMRO, ifølge samme medie.

Det oprindelige lovforslag havde først og fremmest til hensigt at dæmme op for islams tilstedeværelse i Bulgarien, vurderer Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, med speciale i Central- og Østeuropa.

Forenede patrioter, juniorpartneren til regeringsleder Bojko Borisovs konservative regeringsparti Gerb, er stærkt nationalistisk og antimuslimsk. Frygten for islam er udbredt i Bulgarien og bunder i, at landet historisk set har været underlagt Det Osmanniske Rige og kæmpet mod de muslimske tyrkere.

”Der var i en vis forstand også tale om religionskrige, og blandt andet derfor spiller religion en stærk rolle i bulgarsk politik,” siger Søren Riishøj.

Men lovforslaget er også udtryk for, at identitetspolitik har vundet stærkt frem i Europa, ikke mindst i de central- og østeuropæiske lande, hvor den ortodokse kirke og tro ofte kædes sammen med national-konservativ politik, mener Søren Riishøj.

”Konflikterne rundt om i Europa står i dag meget lidt mellem højre og venstre, men langt mere mellem liberale sekulære bevægelser, som ofte er for EU, og national-konservative bevægelser, som ofte er EU-skeptiske og aktivt bruger religion politisk. Det sker ikke alene i Bulgarien,” siger han og henviser blandt andet til, at der i Slovakiet og Rumænien efter pres fra fundamentalistiske religiøse kredse har været holdt folkeafstemninger i forsøg på at forbyde ægteskab mellem to af samme køn.

I Polen lægger kirken og antiabort-bevægelser voldsomt pres på regeringen for blandt andet helt at forbyde abort. Og i Ungarn indførte man for nogle år siden en omdiskuteret religionslov, som kritiseres for at diskriminere religiøse mindretal.