Prøv avisen

Burkaforbud prægede møde om trosfrihed

Hvordan kan regeringen bekæmpe brud på trosfriheden i udlandet med den ene hånd og med den anden hånd forbyde folk at gå i burkaer og diskutere det problematiske i den muslimske faste, lød det fra flere af de fremmødte. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis man vil kæmpe for trosfrihed i udlandet, må man også holde sin egen sti ren, lød det blandt flere fremmødte, da udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i går havde inviteret til møde om regeringens arbejde for tros- og religionsfrihed

Egentlig skulle mødet have handlet om at bekæmpe andre landes brud på tros- og religionsfriheden. Men pilen kom også til at pege på Danmarks eget problematiske forhold til selvsamme, da udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i går havde indbudt alt fra politikere til humanitære og kirkelige interesseorganisationer og netværk til møde på Christiansborg for at gøre status på regeringens relativt nyoprettede kontor for religions- og trosfrihed.

For hvordan kan regeringen bekæmpe brud på trosfriheden i udlandet med den ene hånd og med den anden hånd forbyde folk at gå i burkaer og diskutere det problematiske i den muslimske faste, lød det fra flere af de fremmødte. En af dem var Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der var inviteret som taler for at give kritik på kontorets arbejde indtil videre.

”Vi kan ikke have et sæt regler, når vi er ude og et andet herhjemme,” sagde hun og uddybede, at selvom hun glædede sig meget over regeringens prioritering af tros- og religionsfrihed i udviklingsarbejdet i udlandet og var imponeret over det arbejde, der indtil videre var gjort, bar regeringens politik også præg af en inkonsekvens.

”Hvis vi ønsker, at de kristne koptere i Egypten skal kunne holde gudstjeneste uden frygt for at miste jobbet i et muslimsk flertalssamfund, skal vi overveje vores retorik i forhold til, hvordan danske muslimer må praktisere deres fastepraksis. Ligesom vi også må tænke os om i forhold til lovgivningen om muslimske kvinders påklædning,” sagde hun.

Da ordet senere blev givet frit til de knap 70 fremmødte i Landstingssalen, tog imam Abdul Wahid Pedersen ordet, og bakkede op om holdningen.

”Vi har en hjemlig debat, der fra visse partiers hånd er et problem, hvis vi selv vil forsøge at slå et slag for trosrettigheder i udlandet,” sagde han med henvisning til burkaforbuddet og debatten om at forbyde omskæring af drenge.

Udviklingsministeren understregede dog, at Danmark stadig bliver karakteriseret af FN som et af de lande, der har en udpræget grad af trosfrihed, og det ændrer tildækningsforbuddet ikke ved.

”For mig handler tildækningsforbuddet helt konkret om at kæmpe for kvinderettigheder,” sagde hun.

Udenrigsministeriets afdeling for tros- og religionsfrihed begyndte sit arbejde i januar i år, og ifølge Ulla Tørnæs kan man nu så småt begynde at se de første resultater. En af målsætningerne er at få sat større fokus på trosfrihed i det internationale samfund. Og ifølge Ulla Tørnæs er der allerede begyndt at komme mere opmærksomhed om forfulgte minoriteter i EU’s udenrigstjeneste, blandt andet på grund af dansk pres. For eksempel er emnet på dagsordenen på EU’s årlige ambassadørmøde i august.

En anden målsætning for kontoret er at arbejde for krydsfeltet mellem religionsfrihed og kvinders rettigheder. Og en stor del af gårsdagens møde handlede netop om denne kobling. Men kvinderettighedsfokusset var også genstand for kritik. For fokusset på religiøs forfølgelse risikerer at drukne, hvis det bliver koblet til kvinderettigheder, lød det fra Kristeligt Dagblads kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen, der også var inviteret som taler.

”Hvem kan være imod kvinderettigheder? Alligevel klør jeg mig i nakken. For jeg tænker, at der allerede bliver gjort rigtig meget for kvinderettigheder. Til gengæld har forfølgelse af kristne minoriteter i årevis manglet selvstændig opmærksomhed. Spørgsmålet er, om det her ikke bør være en mulighed for at fokusere selvstændigt på trosfrihed i sig selv i stedet for at opjustere arbejdet med kvinderettigheder, der allerede bliver gjort meget for,” sagde han.

Et andet spørgsmål, der blev rejst flere gange i løbet af gårsdagens møde, var, om regeringen har gjort noget for at sikre sig, at det nye kontor for trosfrihed i Udenrigsministeriet vil kunne overleve et regeringsskifte.

Ulla Tørnæs bekræftede flere gange, at hun følte sig overbevist om, at regeringen havde ramt et område, der var bred enighed om i Folketinget. Og at kontoret derfor efter al sandsynlighed også ville eksistere under en anden regering. Den opfattelse delte det socialdemokratiske folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen, der også deltog ved mødet.

Afdelingen for tros- og religionsfrihed i Udenrigsministeriet består i dag af to fuldtidsstillinger samt en studentermedhjælper. Indtil videre er det blevet ledet af Franz-Michael Skjold Mellbin, der tidligere har været ambassadør i Japan og Afghanistan, men det ændrer sig fra den 1. september, hvor Michael Suhr overtager jobbet. Han er i dag dansk ambassadør i Portugal.