Kirkegårde er populære åndehuller under nedlukningen

Under coronakrisen har danskerne måttet flytte mange aktiviteter udendørs, og i København er de lokale kirkegårde blevet et yndet fristed for mange. Det viser en undersøgelse, som blev drøftet på digital kirkegårdskonference

Bispebjerg Kirkegård i København er et af de udendørsarealer, som mange københavnere har gjort brug af under nedlukningen, ikke mindst er de blomstrende kirsebærtræer populære i foråret. – Foto: Jens Dresling/ Ritzau Scanpix.

I over et år har danskerne måttet vænne sig til at bruge mere tid i det fri. På grund af risikoen for coronasmitte er mange sociale aftaler nemlig blevet rykket udenfor, og sportsaktiviteter og biografture er blevet erstattet med et utal af gåture. Og hvor parker og skove kan være oplagte mål for mange spadsereture, lader en anden type udendørsarealer også til at være særligt populære blandt københavnerne: kirkegårde.

Sådan lød det i et oplæg ved den årlige kirkegårdskonference for blandt andet kirkegårdsmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og landskabsarkitekter, som blev afholdt digitalt i tirsdags. Knap 300 havde tilmeldt sig konferencen, som bestod af en række oplæg, der under overskriften ”Et godt sted at være” skulle se på kirkegårdenes funktion som både mindesteder og vigtige områder i lokalsamfundet.

Oplægget om københavnernes brug af de lokale kirkegårde under coronakrisen blev holdt af geograferne Søren Præstholm og Anton S. Olafsson fra institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet. Flere undersøgelser har det seneste år vist, at naturen er blevet mere brugt af danskerne under nedlukningen, og det fik de to forskere til at undersøge, hvor beboerne i fem områder i København egentlig gik hen. Knap 5000 københavnere deltog i undersøgelsen, hvor de skulle markere områder, de brugte under krisen, og da de to geografer begyndte at analysere tallene, stod det klart, at kirkegårdene skilte sig ud.

Det gjaldt blandt andet den store kirkegård i bydelen Bispebjerg, som ifølge Søren Præstholm var et ”hotspot”, selvom den lå lige ved siden af en gåturs-konkurrent i form af det store fredede naturområde Utterslev Mose.

”Utterslev Mose blev selvfølgelig også anvendt ofte, men det undrede os, at Bispebjerg Kirkegård bonede så meget ud, som den gjorde. Så vi kunne se på vores data, at der var noget omkring de kirkegårde, som vi måtte kigge nærmere på,” sagde han under oplægget.

I bydelen Bispebjerg pegede 32 procent af de adspurgte på den lokale kirkegård som et vigtigt udested for dem, og i bydelen Nørrebro, hvor Assistens Kirkegård ligger, var andelen 46 procent, fortalte Anton S. Olafsson.

”Det understreger, hvor vigtig en rolle kirkegårdene spiller rekreativt i storbyer som København, og hvordan de er en meget væsentlig puslespilsbrik i billedet af de grønne områder, som bliver brugt af københavnerne.”

Hvor naturen var vigtig for brugerne af Bispebjerg Kirkegård, blev det kulturelle og sociale fremhævet ved Assistens Kirkegård i undersøgelsen. Motion blev også nævnt ofte, og for ni procent af de adspurgte i Bispebjerg havde religiøsitet eller spiritualitet betydning for besøget.

Den store brug af kirkegårdene er dog ikke uden konflikter. I disse år arbejder Københavns Kommune blandt andet med at åbne kirkegårdene, så de i højere grad bliver et mere alsidigt sted for det lokale liv og ikke kun for mennesker i sorg. Men det er også løbende blevet diskuteret, om man risikerer at glemme dem, der bruger kirkegården som et mindested. Under konferencen ville en deltager derfor også gerne høre, hvordan man gjorde plads til så mange forskellige typer aktiviteter på en kirkegård.

Søren Præstholm oplevede, at mange borgere ønskede, at det var meget tydeligt, hvor man måtte hvad på kirkegården, så man for eksempel vidste, hvor man kunne finde ro og fred. På samme måde mente Maj Dalsgaard, der er ph.d.-studerende på Arkitektskolen Aarhus og holdt oplæg om landsbykirker, at det kunne være fornuftigt med zoneinddelinger på kirkegårdene.

”Man kan tage fat i de steder, hvor kirkegården ikke er aktiv i øjeblikket, og udlægge dem til zoner, hvor man kan andre ting, og hvor der kan være større åbenhed for aktiviteter, som måske er mere larmende. Hvis man gør det, kan man samtidig beholde de stillerum på kirkegården, hvor man kan komme uden at blive generet,” sagde hun.

I sin forskning har Maj Dalsgaard sammen med studerende set på, hvordan man kan indrette kirkegårde på landet, så de kan få ny betydning for lokalsamfundet. Det kan være ved at gøre plads til sansehaver, til naturbørnehaver eller gyngestativer, forklarede hun.

”Jeg ved, at de forslag kan provokere ens forestilling om kirkegården som et sted, hvor man skal være stille. Men de kan måske åbne for spørgsmålet om, hvorvidt man kan vise respekt for dem, der ligger på kirkegården, med andet end stilhed. Måske man også kan vise respekt gennem liv, livsglæde og brug af kirkegården,” sagde hun.