Salmerne fornys i folkekirken, ja, nogle gange bliver de endda udskiftet med jazz, pop eller rock. Bibelen bliver med jævne mellemrum oversat på ny, mens den også er blevet helt omskrevet til moderne sprog flere gange. Men hvad med bønnerne, kollekten, i gudstjenesten? Salmebogen angiver Veit Dietrichs bønner fra 1500-tallet. Men der er løbende blevet skrevet nye bønner.
LÆS OGSÅ: Biskop Steen Skovsgaards anmeldelse af "Gudstjenesten bønner"
Og det er ikke ærindet med bogen at gøre op med disse bønner, forklarer en af hovedforfatterne, sognepræst Kirsten Jørgensen. Men der er stadig brug for nye indspark.
Kollekten er det sidste område af gudstjenesten, der så småt er blevet gjort noget ved, og vi lægger os i forlængelse af de seneste 20 års fornyelsesproces. Vores bidrag er en mulighed for afveksling og mere tilgængelighed, siger hun og forklarer, at der især har været lagt vægt på den forståelse i en kombination af sproglig prægnans og poetisk kraft.
Bønner må godt indeholde billeder, der skal granskes, og metaforer, der vækker undren, mener Kirsten Jørgensen. Men sproget i sig selv skal ikke være en hindring for forståelsen, og derfor er bønnerne, der knytter sig til årets bibeltekster ligesom de nuværende kollekter, renset for de tungere ord fra Biblen. Et eksempel er ordet synd. Dette ord er gjort mere konkret i forhold til den enkelte sammenhæng, så man ikke er i tvivl om, hvorvidt det er synd for nogen eller om nogen er syndige i en tung, moralsk forstand.
Vores bønner er mindre begrebstyngede og mere erfaringsnære og sansbare. Vi mener, at bønnerne i højere grad giver menigheden mulighed for at komme i kontakt med de vigtige teologiske elementer, der er uomgængelige og uundværlige, men svære at forstå, siger Kirsten Jørgensen og tilføjer, at automatbegreberne fra teologiens sprog er forsøgt undgået.
LÆS OGSÅ: Glædens Gud, tilgivelsens kilde, livets ånd
Den anden hovedforfatter, provst Elof Westergaard, nævner det vigtige i, at sproget er erfaringsnært frem for abstrakt. Og så har bønnerne i det næsten femårige arbejde flere gange været vendt og drejet med medredaktører på den nye samling, der er blevet til på opfordring fra Teologisk Pædagogisk Center og testet i marken under gudstjenester med efterfølgende tilbagemeldinger.
De fleste af bønnerne har været igennem en længere arbejdsproces, og det har været et virkelig spændende arbejde, siger han og tilføjer, at han håber, at menigheder og præster rundtom i landet vil tage bønnesamlingen til sig og søge biskopperne om lov til at bruge dem:
Vi håber, at bønnerne giver ord til vores tid, og at menighederne vil opleve kirkens bønssprog på en ny måde.
Gudstjenestens bønner I er den anden bog i en trilogi, hvoraf bønnebogen til privat brug, Himlen i mine fodsåler, var den første. Udkommet på Aros Forlag
LÆS OGSÅ: Gud er kommet ind fra kulden