Børnebibler når ud til et stort publikum

Børnebibler, som er skrevet af kendte personer, er populære. Forklaringen er, at de henvender sig til alle, siger ekspert i børnebibler

"Mange af de nyere børnebibler har ofte bløde historier, der beskriver Gud som en kærlig far, som i historien om den barmhjertige samaritaner. Billedet er fra "Guds børn -- bibelhistorier", der er skrevet af Desmond Tutu og netop udkommet på Forlaget Alfa."
"Mange af de nyere børnebibler har ofte bløde historier, der beskriver Gud som en kærlig far, som i historien om den barmhjertige samaritaner. Billedet er fra "Guds børn -- bibelhistorier", der er skrevet af Desmond Tutu og netop udkommet på Forlaget Alfa.". Foto: Desmond Tutus "Guds Børn - bibelhistorier" fra Forlaget Alfa.

Alle børn, der bliver døbt, får en, og i dag står der en på de allerfleste boghylder i hjem med børnefamilier. Børnebibler er de senere år blevet populære i den brede befolkning, fordi de i langt højere grad end tidligere er målrettet et bredt publikum. Forlagene udgiver børnebibler i stor stil, og det er der en forklaring på ifølge Edith Aller, cand. pæd., ph.d. i dansk sprog og forfatter til bogen "Børns bibelhistorier".

"I mange år har børnebiblerne henvendt sig til snævrere, mere indforståede kirkelige kredse. Grunden til, at så mange forlag i dag satser på børnebibler, er, at de når ud til en bredere målgruppe. På børnebibliotekerne står de i stribevis, og de konkurrerer på lige fod med alle de andre børnebøger på hylden," siger Edith Aller.

Nu melder "Guds børn - bibelhistorier" sig i rækken af nye børnebibler. Bogen er skrevet af den sydafrikanske ærkebiskop og nobelpristager Desmond Tutu og er netop blevet oversat til dansk af Jeanne Dalgaard, redaktør på Forlaget Alfa.

"Bogen kan noget mere, end mange andre børnebibler kan. Den gengiver ikke alene en samling af de gode historier fra Bibelen. Dens budskab er, at kristendommen ikke er et læresystem, men at det simpelthen er en måde at være sammen på som mennesker," siger Jeanne Dalgaard.

I bogen er der store, farverige illustrationer, som er lavet af kunstnere fra hele verden. De er med til at understrege bogens globale perspektiv og budskab om fred, forsoning og fællesskab på tværs af befolkningsgrupper. Efter hver bibelhistorie sluttes der af med en lille bøn, som samler historiens budskab i en enkelt sætning, som i historien om den barmhjertige samaritaner:

"Kære Gud, hjælp mig til at elske mine fjender og se dem som min familie."

Børnebiblen henvender sig til børn fra hele verden og er ved at blive oversat til mange forskellige sprog. Den er ligesom mange andre børnebibler oversat fra engelsk, men det er ellers en tradition, som er ved at blive brudt. Flere børnebibler bliver i dag skrevet af danskere, og det skyldes ifølge Edith Aller, at efterspørgslen efter børnebibler er så stor, at forlagene har lyst og råd til selv at lave biblerne.

Flere af de nyeste børnebibler er skrevet af kendte danskere som Johannes Møllehave, Synne Garff og senest Sigurd Barrett. Særligt Johannes Møllehave er indbegrebet af en børnebibelforfatter i Danmark. Han har skrevet "Børnebibelen", som udkom i 1996. Med flere end 260.000 solgte eksemplarer er det en af de absolut bedst solgte børnebibler i Danmark. Det Danske Bibelselskab, som står bag udgivelsen af "Børnebibelen", kalder den en klar bestseller og tilføjer, at det ikke er uden betydning for salget, at Johannes Møllehave er kendt og vellidt blandt danskerne.

Da "Sigurd fortæller bibelhistorier" udkom tidligere i år, var opmærksomheden også stor. Sigurd Barrett er kendt og populær blandt børn, og Danmarks Kirkelige Mediecenter, som sammen med Politikens Forlag stod bag udgivelsen, er heller ikke i tvivl om Sigurd-effekten.

"Den rykker ret vildt, og ingen er tvivl om, at Sigurd bærer en stor del af æren for, at den er nået så langt ud over kanten og har ramt så bred en læserskare," siger Simon Kangas Larsen, direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Edith Aller er heller ikke i tvivl om effekten af, at det er kendte danskere, der skriver børnebiblerne. Tidligere var det særligt præster, som skrev dem, men fordi det i dag er kendte danskere, når bøgerne ifølge Edith Aller bredere ud.

"Det er klart, at når det er en kendt person som Johannes Møllehave, Sigurd Barrett eller Synne Garff, der skriver en børnebibel, bliver det også mere legitimt at læse dem. Det gør, at børnebibler ikke længere er noget fromt, som er forbeholdt få," siger hun.

Siden den første børnebibel, "Passional" af Martin Luther, udkom i 1529, har børnebiblerne gennemgået en stor udvikling. Fra at være skolebøger, som blev brugt i undervisningsmæssige sammenhænge indtil 1975, er de i dag en del af børnebogsmarkedet i butikker og på biblioteker. Det var kendetegnende, at de tidligere skolebøger var meget optaget af at være teologisk korrekte, mens børnebiblerne i dag lægger større vægt på formidlingen og ikke mindst illustrationerne.

"Børnebibler er billedbibler, fordi billedsiden har lige så stor betydning som teksten, når det handler om at fortælle til børn. Det er vigtigt at formidle historien gennem gode og tidssvarende illustrationer, fordi billederne bidrager til at fortælle historien på sit eget sprog og vækker børnenes opmærksomhed," siger Lene Trap-Lind, forlagsleder i Det Danske Bibelselskab.

En af de store klassiske skolebøger, som senere er fortsat med at sælge, er hollandske Anne de Vries? "Børnenes bibelbog", som i år fejrer 50-års-jubilæum. Den blev oversat til dansk i 1960, og ifølge Helle Jakobsen, som er marketingassistent på Forlaget Lohse, er den en klassiker, som bliver ved med at sælge. Bogen skiller sig ud fra de nyere børnebibler, fordi den er skrevet i et mere bibeltekstnært sprog med stor vægt på det teologiske indhold, og derfor rammer den et smallere publikum end nogle af de nyere børnebibler.

"Siden de første børnebibler kom frem og langt op i tiden, var det det teologiske indhold, der vægtedes højest. I dag frigør børnebiblerne sig fra den traditionelle sprogbrug, og det handler ikke længere kun om at få fortalt historierne, men i mindst lige så høj grad om, hvordan man gør det. Og da spiller den sproglige formulering, illustrationer, cd?er og dvd?er en stor rolle," siger Edith Aller.

Et kendetegn for flere af de nyere børnebibler er, at de udelader en del barske historier om blandt andet Abrahams ofring af Isak i ønsket om at gøre dem mere børnevenlige. Spørger man cand.mag. og forfatter Beate Højlund, som selv har skrevet en børnebibel, skal børnebibelforfattere i dag ikke pynte på historierne og udelade dem, der kan virke voldsomme på børnene.

"Vi advarede mod at gøre Gud til blot en venlig og rund Gud. Han er jo ingen rar julemand. Vi er også nødt til at tage det med, vi ikke umiddelbart forstår, for ellers gør vi ham til en anden, end han er, og der er ikke noget i Bibelen, som er forbudt for børn," har Beate Højlund tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad i forbindelse med udgivelsen af hendes egen børnebibel, "Bibelen hver dag."

I Desmond Tutus nye børnebibel er de mest barske bibelhistorier også udeladt, og hovedbudskabet er, at alle er værdifulde og skal arbejde for fred og fællesskab. Det bærer historierne præg af, og Jeanne Dalgaard håber også, at det er et budskab, der vil nå ud til læserne.

"Det er først og fremmest en ære at få lov til at udgive en bog af Desmond Tutu, og så er det en stor glæde at kunne bringe hans vigtige budskab ud i Danmark. Når indholdet er så globalt, skal danske børn også have lov til at være med," siger hun.

Også Unitas Forlag er ved at udgive en ny børnebibel, som er skrevet af en dansk præst og kommer på markedet i oktober. Direktør for Unitas Forlag Henrik Bundgaard Nielsen siger, at de længe har haft lyst til at lave en, som følger dansk tradition. Selvom de allerede har børnebibler, som er oversat fra engelsk, mener han, det er godt at følge med tiden og udgive nye.

Og den bliver sandsynligvis ikke den sidste i rækken af nye børnebibler. Edith Aller mener ikke, det er til at forudsige, hvor mange nye børnebibler, der vil komme de næste år, men alt tyder på, at forlagene vil fortsætte med at satse på danske produktioner.

marianne.knudsen@k.dk