Prøv avisen

Calvin: Fra prikken puritaner til de unges superseje teolog

Jean Calvin (1509-1564) har aldrig været det store hit i Danmark. Men i resten af Europa og især i USA har den strenge reformator fået en renæssance. Og det i en grad, at kirkeeksperter forudser mulig splittelse i USA's største protestantiske trossamfund. - Foto: STR Denmark

Over hele verden fejres Jean Calvin - og blandt andet diskussionen om religionens rolle i politik har fået den gamle reformators tanker på banen igen

Jean Calvin er tilbage. Skaberen af den teokratiske bystat i 1500-tallets Genève hitter blandt unge evangelikale. Især i USA. Men også i Danmark dukker hans tanker op ad bagvejen. Her har han ellers altid haft "dårlig presse" på grund af sammenblandingen af religion og stat.

Professor Douglas Weaver på USA's største privatejede baptistiske universitet, Baylor i Texas, er bekymret. Flere og flere unge baptister fra Southern Baptist Convention, der er USA's største og mest konservative protestantiske trossamfund, strømmer til seminarer om Jean Calvin, hvor de jublende tager imod budskabet om, at de er fordærvede, intet kan uden Guds hjælp, og at deres frelse allerede er afgjort, før de blev født.

Douglas Weaver havde ingen grund til bekymring, hvis det alene handlede om de unge studerende. De kunne renses ud af både Baylor Universitet og Southern Baptists teologiske seminarier.

Men blandt de nye calvinister er også en af sydbaptisternes ledende skikkelser. Albert Mohler, der er præsident for Southern Theological Seminar, hører til blandt de betydeligste evangelikale ledere i USA, og for få år siden blev udpeget som en af de vigtigste ledere under 40 år i hele landet. Ham vælter man ikke af pinden.

Douglas Weaver skriver i en lang kommentar, at så længe de unge, traditionelle sydbaptister med historisk skik for individuel læsning af Bibelen og de nye calvinister er enige om Bibelens ufejlbarlighed, så er der ingen skade sket.

Men hvis de bliver uenige om ufejlbarligheden, så kan det ende i en kirkesplittelse blandt de unge i det 18 millioner medlemmer store trossamfund.

Weaver er ikke alene om at have øje for Calvins øgede betydning. Time Magazine udnævnte i marts nycalvinismen som nummer tre blandt de 10 bevægelser, der ændrer verden i øjeblikket.

"Calvins 500-års-fødselsdag er i juli. Det bliver interessant at se, om Calvins seneste amerikanske arv bliver klassisk protestantisk bagtalelse, eller om det i disse hårde tider, hvor flere kristne søger trygheden, vil overlade deres frie vilje til den strenge Gud fra USA's barndom", slutter Times' artikel.

Kirkehistoriker og forfatter til en lang række bøger om de evangelikale i USA Mark Noll fra Notre Dame Universitet i Indiana har også noteret en stigende interesse for Calvin i uventede kristne grupper, som for eksempel baptisterne.

- Men Calvin var for sin tid ikke værre end mange andre kirkeledere, selvom han uden tvivl var den mest magtfulde mand i Genève i sine sidste leveår. Martin Luther fik altså også folk landsforvist. Jeg mener ikke, det er en teokratisk stat, der tiltrækker i dag. Det er teologien. Calvin var en meget seriøs teolog, og efter ham ligger 50 bind prædikener og forlæsninger om Bibelen. Han var en meget grundig, lærd mand.

Ikke mindst er det dog Calvins opfattelse af staten, Mark Noll mener interesserer de unge i dag.

- Calvin mente - modsat Martin Luthers toregimentelære, hvor stat og kirke er adskilt - at kristne skulle være synlige i verden. At der er Guds ord om alle aspekter i livet, og at ord skulle udtales.

Også i Hollands protestantiske kirke, som består af både lutherske og reformerte kirker, mærker man interessen.

- Interessen for Calvin er overvældende. Der er kommet mængder af bøger om Calvin, og folk strømmer til de konferencer, der er arrangeret, siger Sjaak van't Kruis, der er teolog og rådgiver for generalsekretæren i Hollands protestantiske kirke.

- Måske søger hollænderne deres identitet igen. Selv katolikkerne i Holland siger, de er calvinister, men måske er det bare den pessimistiske hollandske kultur, der liver op igen. At man godt kan more sig, men bør lade være, lyder det med en latter fra van't Kruis.

Van't Kruis siger, at 500-året har fået de hollandske teologer til at gentænke Calvin efter at have afvist ham som sort konservativ i mange år.

- Og i dag finder de ham aktuel. Han er ikke bare synonym med den forudbestemte frelse, for han var også flygtning og asylsøger og vidste, hvad eksil betød. Men han glemte ikke, at han var et Guds barn. Det var også den ånd, huguenotterne læste ham i, blandt andet under forfølgelserne i Frankrig i 1600-tallet. Det gjaldt også de engelske og skotske presbyterianere, der flygtede fra anglikansk forfølgelse til USA.

Derudover er der også stor in-teresse i Holland for Calvins tanker om forholdet mellem kirke og stat.

Det er den samfundsforståelse, der blandt andet adskiller Calvin fra Luther.

Hvor den første, som professor i kirkehistorie på Aarhus Universitet Per Ingesmann udtrykker det, passer bedst til republikanske samfund, så skrev Luther sine tanker om forholdet mellem stat og politik i et fyrstendømme og tillagde derfor royale hoveders magt over kirken mere vægt.

Jean Calvins tanker om teologers magt var en trussel mod kongemagten før og under enevælden i Danmark, og der blev renset ud på blandt andet Københavns Universitet i 1579, hvor teologisk professor Niels Hemmingsen, ifølge kirkehistoriker Jørgen Stenbæk, blev forvist af kong Frederik II til Roskilde for tanker, der lå for tæt på reformatoren fra Genève.

Til gengæld er Calvin i dag rykket tættere på Danmark, i hvert fald indirekte.

- Med hele diskussionen om religionens rolle i det offentlige rum, bliver det relevant hvad teologien kan bidrage med, siger ph.d. og lektor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet.

- Men teologerne i Danmark er gået tilbage til Luthers skrifter om toregimentelæren for at se, hvad han faktisk sagde. Så det er ikke Calvin, de læser.

Alligevel mener Peter Lodberg godt, at man kan finde Calvins tanker i Danmark i dag, ud over i de fire reformerte trossamfund.

- Kun få unge teologer i dag læser tysk. Det betyder, tror jeg, at deres teologiske viden fremover vil blive hentet fra angelsaksisk teologisk litteratur. På den måde kommer Calvin ind ad bagvejen, så hvis min analyse er korrekt, så vil Calvin også få betydning her.

Peter Lodberg mener allerede, at Calvin har sneget sig ind i landet i mange højrekirkelige valgmenigheder.

- Indre Mission har ikke længere styrken til at holde valgmenighederne ude, og det handler blandt andet om de unge, der vil selv uden for de folkekirkelige rammer, og som læser amerikansk teologi. Deres inspiration kommer fra England og USA. Ligesom tidligere den sociale kristendom, som også var inspireret derfra med Frelsens Hær, Kirkens Korshær og metodisternes sociale engagement. Jeg kan godt forestille mig en ny ung vækkelse. Ligesom det næsten altid sker, når de gamle vækkelser institutionaliseres efter en tre-fire generationer.

I Fredericia sidder en af ganske få danske præster, der faktisk markerer Calvins 500-års-fødselsdag i Danmark.

Sabine Hofmeister er præst i Fredericia i den eneste danske reformerte kirke. Hun håber, at 500-året vil betyde, at danskerne får et andet syn på Jean Calvin.

- Der er en grund til, at Calvin ikke er så kendt blandt danskerne. Det er jo evangelisk-lutherske teologer, der har defineret ham, og de blev allerede i generationen efter Luther og Melanchthon meget ortodokse, konstaterer hun.

I Fredericia bliver Calvin ikke helgenkåret, understreger hun - det ville være stik imod Calvins ånd.

- Men vi bruger Calvin-året til at se, hvad han har gjort, og hvor aktuelt det stadig er for os. Han var en utrolig streng og beskeden mand, som følte, at det var Guds plan med ham at han skulle stå i første række. Og så er han kendt for en meget stor social forståelse, og der blev i hans tid bygget fattiggårde, skoler og hospitaler, fordi det hørte med til hans opfattelse af kirkens pligter, siger hun.

Calvin var også økumenisk indstillet, men hans forsøg på en forening af protestanterne faldt til jorden.

- Og samtalen bruger vi også i reformerte kirker i dag. For eksempel under apartheid, hvor kirken kritiserede styreformen, men ikke afbrød kontakten med de hvide kirker. Vi talte med dem for at hjælpe dem til en erkendelse af, at udelukkelsen af mennesker på grund af hudfarve er forkert.

Sabine Hofmeister er ked af, at Calvins skrifter ikke er oversat til dansk. På den måde kunne danskerne bedre øge kendskabet til en reformator med et uretfærdigt ry.

Og rigtigt er det, at det kirkelige Danmark totalt har ignoreret Calvins 500-års-fødselsdag. Der er ingen store seminarer, konferencer eller bogudgivelser om grundlæggeren af de reformerte kirker, som folkekirken siden 2001 har haft nadverfællesskab med.

Han fejres stort i USA og i Tyskland, hvor de evangelisk-lutherske og de reformerte er gået sammen om fejringen, og i Holland, hvor de protestantiske kirker fusionerede i 2004, og ikke mindst fejres han i World Alliance of Reformed Churches. De har i morgen inviteret politiske og kirkelige ledere til fest i Genève.

I Danmark er fejringen ganske beskeden. Den tysk-franske reformerte kirke afholdt en kirkekoncert i maj, hvor Calvins oversættelse af Davidssalmer var på programmet. I samme måned var der på Københavns Universitet et to timers foredrag om Calvin. Og på Det Teologiske Fakultet i Århus er der til august en konference om reformationsteologi, hvor Calvin nævnes i en præsentation i oplægget fra en amerikansk teolog.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk