Prøv avisen

Caritas skal være mere katolsk

Peterspladsen i Vatikanet. Foto: Jørgen Schytte.

Vatikanet har ikke tillid til, at generalsekretæren for en af verdens største nødhjælpsorganisationer kan styrke den teologiske profil

Katolikker benytter ofte fasten til at støtte de fattige, og mange gør det gennem den katolske kirkes egen nødhjælpsorganisation, Caritas. Men i Vatikanet synes man ikke, at Caritas gør nok for sin katolske profil og vil ikke have, at den nuværende generalsekretrær i Caritas Internationalis, Lesley-Anne Knight, bliver genvalgt, når der er generalforsamling til maj. Og det har givet genlyd i brede kredse.

LÆS OGSÅ: Verdens kirker vil afhjælpe fødevarekrise

Caritas Internationalis er hovedorganisation for i alt 165 lokale afdelinger verden over, inklusive Caritas Danmark. Caritas er dog ikke blot en ngo, men også en del af den katolske kirke, og pavestolen kan ifølge kirkeretten nedlægge veto mod kandidater til posten som generalsekretær. Men det er aldrig sket før for en siddende generalsekretær, og derfor ses Vatikanets indgreb af mange som en urimelig mistillidserklæring.

Da Lesley-Anne Knight blev udnævnt i 2007, havde den 51-årige englænder 25 års erfaring med katolsk nødhjælpsarbejde, og Caritas har blomstret under hendes ledelse med støtteprogrammer for 24 millioner mennesker, et budget på 5,5 miliarder dollar (knap 30 milliarder kroner), en stab på 440.000 lønnede medarbejdere og 625.000 frivillige. Som Lesley-Anne Knight har udtalt ved flere lejligheder, så hjælper Caritas alle nødlidende uanset tro og race, "ikke fordi de er katolikker, men fordi vi er det".

Alligevel skrev Vatikanets statssekretær, kardinal Tarcisio Bertone, i februar til de nationale bispekonferencer, der udgør Caritas' valgberettigede medlemmer, for at sikre sig deres støtte til pavestolens indstilling. "I de kommende fire år bør man særligt sigte på at harmonisere Caritas' teologiske dimension med rollen som international organisation," skrev kardinalen, der er Vatikanets nummer to. Og i den proces ville Lesley-Anne Knight ikke være den rette på posten, mente han.

Heri blev han støttet af en anden sværvægter, kardinal Robert Sarah fra Guinea, der leder det pavelige råd Cor Unum, som koordinerer den katolske kirkes nødhjælp.

"Kirken er hverken en ngo eller et filantropisk selskab. Vore handlinger bør være konkrete udtryk for evangelisering," understregede den afrikanske kardinal.

Andre er gået i brechen for den betrængte generalsekretær, og hendes chef, præsidenten for Caritas, kardinal Oscar Maradiaga fra Honduras, har offentligt bedt kardinal Bertone om at overveje sagen endnu en gang. Derudover har ingen – heller ikke de kritiske kardinaler – draget Lesley-Anne Knights professionalisme, dygtighed og resultater i tvivl.

Så hvorfor nu den manglende tillid? Nogle peger på en intern magtkamp, hvor Cor Unum ønsker tættere kontrol med Caritas og derfor en svagere generalsekretær. Andre mener, at Lesley-Anne Knight har været for direkte i sin kritik af Vatikanets bureaukrati. Og atter andre mener, at kommunikationen mellem Vatikanet og Caritas har været for dårlig.

Caritas selv har været tavs, indtil Lesley-Anne Knight først i marts gav et interview til det amerikanske tidsskrift National Catholic Reporter, der kom tæt på at antyde, at det er Caritas' international succes, der har vakt Vatikanets mistænksomhed.

"Hvis den britiske regering eller Sverige eller Tyskland eller Canada giver millioner til Caritas, så er det, fordi de kender og har tillid til det arbejde, vi gør for de fattige. Det er ikke, fordi de ønsker at støtte en katolsk organisation," forklarede hun.

Men hermed er man tilbage ved spørgsmålet om identitet. For betyder det, at Caritas betaler for succesen ved at være mindre katolsk? Pave Benedikt XVI's tredje rundskrivelse, Caritas in veritate (2009), handler om globale udviklingsspørgsmål. Heri understreger paven, at den katolske kirkes vigtigste opgave er at fremme moralske principper, når det drejer sig om at finde løsninger på verdens store problemer. Næstekærligheden i kirkens praksis kan ikke skilles fra sandheden i dens forkyndelse.

Heri er Lesley-Anne Knight formentlig helt enig. Hendes problem er, at Caritas navigerer i et vanskeligt farvand, domineret af vestlige regeringer og verdslige organisationer, som kan komme på tværs af den katolske kirkes hensigter.

Andre katolske institutioner som hospitaler og universiteter får også jævnligt påbud fra den kirkelige øvrighed om at besinde sig mere på deres katolske identitet. Det er en proces, der ofte beror på skøn, og som nemt kan blive afsporet af personspørgsmål og derfor bedst klares internt.

Det er ikke sket i dette tilfælde. Og det er synd for Caritas.

kirke@k.dk

Andreas Rude, mag.art. og forfatter, skriver hver anden uge på denne plads om internationale kirkelige forhold.