Prøv avisen

Centre lader asylsøgere i stikken

Asylansøgeres mentale tilstand forværres i centrene. Distrikstpsykiatrien bør også være et tilbud for asylansøgerne, mener læge

- Hvis de ikke er syge, når de kommer, så gør vi dem syge. Sådan siger overlæge Christian Nørregaard fra Hillerød Sygehus. Han har i mange år været konsulent i Sandholmlejren i Nordsjælland og har været vidne til asylansøgere, der får det psykisk dårligt, mens de venter på svar på deres asyl-ansøgning. I dag taler han på en høring om psykiske problemer blandt de etniske minoriteter i Danmark arrangeret af Psykiatrifonden. Christian Nørregaard mener, at flygtningenes fysiske og psykiske tilstand forværres, når de kommer til Danmark, fordi de isoleres og ikke får noget meningsfyldt at lave i deres nye land, samtidig med at de har mistet deres netværk. - I øjeblikket er det irakerne. De kommer herop alene, og har været udsat for frygtelige ting hjemme. De fortæller om vilkårlige fængslinger, chikanerier og psykisk terror, der har stået på i årevis. Og når de så bliver anbragt i et center uden at have noget at lave, bliver det værre, siger Christian Nørregaard. Derimod klarer de Kosovo-albanske flygtninge sig betydeligt bedre, fordi de har et socialt netværk, og somalierne hører man yderst sjældent fra i det psykiatriske system. - De store nationalitetsforskelle viser også, at der er meget kultur i spørgsmålet. Somalierne har simpelt hen ikke tradition for at løse problemer ved at henvende sig til et behandlersystem, siger overlæge Ebbe Munk-Andersen fra Dansk Røde Kors. Han mener, at en bedre modtagelse kunne forebygge mange psykiske problemer hos de etniske minoriteter. - De bliver stressede, fordi de ikke har noget netværk, og fordi der er så megen usikkerhed. Der er i dag stort set ikke noget psykia-trisk tilbud til asylansøgerne, siger Ebbe Munk-Andersen. Han mener derfor, at distriktspsykiatrien bør oprustes, så den også kan tage sig af asylansøgerne. - I dag havner de mellem to stole, fordi de ikke har adgang til det almindelige sundhedsvæsen. I stedet skal de henvises af Udlændingestyrelsen til det private sundhedsvæsen. Men ofte har de mere brug for rådgivning end en privat praktiserende psykolog, mener Ebbe Munk-Andersen. Derfor vil distriktspsykiatrien være det rette sted, fordi der også er erfaring med socialpsykiatri. Ebbe Munk-Andersen anslår, at mellem 400 og 500 asylansøgere vil have gavn af distriktspsykiatrien. - Det er en lille gruppe, men der skal flere penge til distriktspsykiatrien, som i dag kun er for sindssyge, siger han. Og så skal der i øvrigt forebygges. Både Ebbe Munk-Andersen og Christian Nørregaard peger på, at øget selvbestemmelse på asylcentrene samt en mere meningsfyldt hverdag vil forebygge nogle af de psykiske lidelser, asylansøgerne slås med.