Prøv avisen

Civilregistrering er ikke religiøs

I går fik folkekirken rettens ord for, at en fødselsanmeldelse på et af folkekirkens kontorer er en almindelig offentlig handling

Debatten har i de seneste år bølget frem og tilbage om, hvorvidt det er krænkende for et andet trossamfund eller en ateist at skulle anmelde et barns fødsel på et af folkekirkens kontorer. Sådan er praksis i dag.

Fire baptistægtepar nægtede sidste år uafhængigt af retssagen at fødselsregistrere deres nyfødte, fordi de fandt det diskriminerende at skulle henvende sig til et andet trossamfund i den anledning. Nu har landsretten i Viborg afgjort, at registreringen er af "ikke-religiøs karakter", og at anmelderen ikke kommer "i berøring med den evangelisk-lutherske tro".

Katolikker for Lighed blandt Trossamfund i Danmark har også påberåbt sig, at fødselsregistreringen krænker menneskerettighederne. Dommen i Vestre Landsret konkluderer, at da handlingen ikke er religiøs, så krænker den ikke "retten til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed eller retten til at gifte sig og udøve sin religion og tro."

Heller ikke den anden påstand, som de to katolske sagsøgere har fremført, kunne Landsretten imødekomme.

Sagsøgerne finder, at menneskerettighederne er krænket, når man som ikke-medlem af folkekirken bidrager til et andet trossamfund (folkekirken) ved over skatten at betale til sognepræsternes løn, som det er i dag. Der er tale om en almindelig skat, og den kommer ikke under menneskerettighedskonventionerne, lyder dommen. Landsretten finder dermed ikke grundlag for, at katolikker eller andre medlemmer af trossamfund rent økono-misk forskelsbehandles på grund af deres tro.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er urimeligt, at et ikke-medlem af folkekirken skal betale mere for sin begravelse end et medlem, var under rettens behandling ikke en konkret sag, fordi sagsøgeren, Karen Elisabeth Toft, endnu ikke har købt et gravsted, men kun spurgt om prisen.

Retten behandlede alligevel spørgsmålet, fordi det har en retlig interesse, og fastslår i sin dom, at sagsøger ikke er blevet urimeligt forskelsbehandlet. Det skyldes for det første, at den pris, sagsøgeren skulle betale, er mindre end de faktiske udgifter på kirkegården ved begravelsen. Og for det andet, fordi medlemmer af folkekirken, i modsætning til ikke-medlemmer, kontinuerligt over deres kirkeskat bidrager til det folkekirkelige begravelsesvæsens samlede vedligeholdelse.

At Karen Elisabeth Toft så rent faktisk i en lang periode indtil for nylig har været medlem af folkekirken, ændrer ikke på det, siger landsretten.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

www

Læs Vestre Landsrets begrundelse for domsafsigelsen på www.kristendom.dk.

Leder side 8

SAGEN KORT

I 2000 offentliggjorde en gruppe af katolikker et indlæg i det katolske 14-dages blad Katolsk Orientering. Gruppen anførte en lang række forhold, hvor de mente, at folkekirken diskriminerede andre trossamfund i Danmark. De fremførte for eksempel, at civilregistreringen i det danske samfund varetages af et bestemt trossamfund, og at alle uanset medlemskab er med til at give penge til folkekirkens forkyndelse gennem statstilskuddet til sognepræsternes løn. Det strider mod Grundloven, sagde katolikkerne og tilføjede senere, at det også strider mod Menneskerettighedskonventionens paragraf 9 og 14.

Derefter fulgte henvendelser om sagen til kirkeministrene Johannes Lebech (R) og Tove Fergo (V) samt til Folketingets Kirkeudvalg. Ministrene afviste at gøre noget ved kravene fra katolikkerne, som i mellemtiden havde taget navnet Katolikker for Lighed mellem Trossamfund i Danmark. I den efterhånden mere og mere omfangsrige debat, der fulgte sagen, anførte gruppen af katolikker også, at stat og kirke i virkeligheden helt burde skilles.

I 2004 besluttede de at anlægge sag mod den danske stat for religiøs diskriminering på grund af den måde, civilregistreringen udføres på, på grund af statstilskuddet til folkekirken og på grund af den dyrere begravelsesafgift for ikke-medlemmer af folkekirken. To katolikker, Nathem Hana Koza, Aalborg, og Karen Elisabeth Toft, Kolding, udtog stævningerne i sagen, som der i går blev afsagt dom i.