Prøv avisen

Claus Oldenburg: Frygter civilisationstab

KRYSTALKUGLEN: Kristus forsvinder ud af vores fælles bevidsthed, forudsiger sognepræst Claus Oldenburg. Han frygter for, hvilke kollektive kræfter, der vil tage pladsen efter Jesus fra Nazaret

En gang var det Olfert Ricard, der stod på prædikestolen i Garnisons Kirke i København. Det er snart100 år, siden Ricard prædikede om Kristus, så kirken blev fuld, og hans ord satte sig spor i en generation af kirkegængere. I dag er det Claus Oldenburg, der er sognepræst i Ricards kirke, og Oldenburg konstaterer, at Kristus har mistet sin tiltrækningskraft. Når den københavnske sognepræst skal tegne et religiøst fremtidsscenarie, hæfter han sig ved konsekvenserne af, at Kristus ikke længere er centralt placeret i folks bevidsthed.

- I Ricards tid var der vækkelse, og det bragte liv ind i kirken. Vækkelserne var båret af en trang til at identificere sig med Jesusskikkelsen. Men i dag kan vi ikke fascineres af Jesus, fordi han som billede er slidt, og tiltrækningskraften er væk. Uden stærkere bevidsthed om, hvad religionen gør ved folk, så vil kirken bliver endnu mere marginaliseret, end den er i forvejen, siger han.

Claus Oldenburg oplever vores tid som præget af en diffus og personlig åndelighed. Det er den enkelte, der med inspiration fra for eksempel astrologi, folketro eller buddhisme sammensætter en religion.

- Men den diffuse spiritualitet er ikke til at dele, og man kan ikke bygge et samfund på en religion, der ikke kan deles af et flertal. Jeg er sikker på, at den diffuse åndelighed vil være afløst af en ny kollektivisme, inden der er gået 25 år. Siden Berlinmurens fald har vi ventet på denne ny isme.

- Jeg er sikker på, at den ånd vil have religiøs karakter ligesom både fascismen og kommunismen havde det. Jeg frygter for, hvem der får magten over den nye kollektive ånd. Hvis først religionen og magten slår sig sammen, går det galt.

- Når jeg ser på udviklingen i USA, kan jeg frygte, at der vil opstå en ny kollektiv ånd, hvor Gud har central plads. Men det er ikke en treenig Gud, men en almægtig Gud, der er på »vores side«. Et sådant Gudsbegreb skaber fjendebilleder, som freden og friheden ikke tåler. Historien viser med grufuld tydelighed, hvordan det går, når man i Guds navn vil rense verden for Guds modstandere - underforstået mine egne modstandere. Når man tager Gud med i felten, forsvinder alle hæmninger, og krigen bliver resultatet.

Claus Oldenburg frygter, hvordan det skal gå med udvælgelsen af en ny kollektiv ånd.

Står det til Claus Oldenburg, vil han bruge de næste 25 år på at skrive og prædike om Jesus. Tabet af Kristus, som det centrale ikon i den vestlige verdens bevidsthed, er ikke bare traditions-, kultur- og religionstab. Claus Oldenburg beskriver konsekvenserne med ét ord: Civilisationstab.

- Jeg er i mental alarmberedskab. Forsvinder kristendommen fra vores fælles bevidsthed, står vi uden åndelige argumenter over for den nye kollektive ånd. Udviklingen kan vendes, hvis vi gennem skrift og tale peger på, at Gud har inkarneret sig fuldt og helt i mennesket Jesus af Nazaret. Fremtiden må bringe billedet af den korsfæstede Kristus tilbage som en grundpille i vores fælles bevidsthed.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk