Corona påvirker nu også fasten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at faste lige nu”

Onsdag indledes den kristne faste, og den kan virke uoverskuelig i en coronatid, hvor danskerne i flere måneder har givet afkald på de ting, de holder af, mener blandt andre præst og tidligere biskop, som begge fravælger fasten i år. Der er dog stadig rigeligt at faste fra, lyder det fra præstekollega

”Jeg kan ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle begynde at faste lige nu, når jeg allerede er så dødtræt af alt, der hedder faste på grund af corona," siger sognepræst Poul Joachim Stender.
”Jeg kan ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle begynde at faste lige nu, når jeg allerede er så dødtræt af alt, der hedder faste på grund af corona," siger sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen.

På denne tid af året ville Poul Joachim Stender normalt begynde at faste fra nogle af de ting, han holder allermest af. Droppe kødet, skære ned på den gode rødvin, være lidt mindre på telefonen. Alt det ville han gøre for at markere den kristne højtid, fasten, som begynder i morgen og slutter til påske.

Tidligere har sognepræsten i Kisserup og Kirke Saaby på Midtsjælland gjort meget ud af fastetiden og opfordret andre til at gøre det samme. Men i år er det hele droppet. For hvad er pointen i at give afkald på glæderne i livet i en coronatid, hvor man allerede faster fra så meget andet?

”Jeg kan ikke forestille mig noget mere rædselsfuldt end at skulle begynde at faste lige nu, når jeg allerede er så dødtræt af alt, der hedder faste på grund af corona. Det sidste år været én stor antifest. Og når man allerede står i en antifest, skal man ikke arrangere en ny antifest oveni. Så får man jo dobbelt antifest,” siger han.

Der har ganske rigtigt ikke været meget fest over det seneste år, hvor danskerne i lange perioder har været underlagt forbud mod at se for mange mennesker, rejse og deltage i sociale aktiviteter, og hvor store dele af samfundet fortsat er lukket ned. Ifølge flere studier påvirker de mange restriktioner danskernes humør og helbred, og det øger måske ikke ligefrem motivationen for at følge den 40 dage lange fastetid, som nogle kristne bruger til at holde sig fra forskellige jordiske laster i hverdagen.

I stedet for at skrue ned har Poul Joachim Stender i hvert fald tænkt sig at skrue op. Han vil bruge fasten på at prøve at huske, hvordan det er at leve et normalt liv – og på at opfordre andre til at gøre det samme.

”Hvad har vi tilbage af glæder, når vi ikke kan sidde på en bodega og drikke øl eller spise god mad på en restaurant sammen med venner? De oplevelser må vi forsøge at få derhjemme så godt, vi nu kan. Jeg siger i hvert fald, at hvis jeg ikke får fastelavnsboller denne faste, så laver jeg ballade,” siger han.

Også andre steder i samfundet lader danskerne til at have opgivet at lægge mere låg på hverdagens fristelser end højst nødvendigt. Sidste måned viste et studie for eksempel, at der for tiden spises langt mere kage, end før coronakrisen begyndte i marts sidste år.

Skeler man til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er det også svært at få øje på den løftede pegefinger i spørgsmålet om, hvor god man må være ved sig selv for at holde sin coronaschmerz fra døren. For eksempel blev den årlige kampagne ”Hvid januar,” hvor Sundhedsstyrelsen opfordrer alle danskere til at tage en pause fra alkohol, droppet i år på grund af travlhed. Ifølge enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er styrelsens holdning dog stadig, at der skal være en balance mellem de sunde og usunde vaner.

”Men det er rigtigt, at vi alle er presset af corona. Mange har det hårdt, mange er ensomme. Og derfor er det vigtigt, at vi gør noget godt for os selv,” siger han.

En anden, der opgiver fastetraditionen i år, er Steen Skovsgaard, forhenværende biskop i Lolland-Falsters Stift og i dag ph.d-studerende ved Aarhus Universitet. Siden han blev præst for mange år siden, har han – med undtagelse af ét år – fastet fra vin, kød, slik og mails i dagene op til påske. I år fravælger han altså for kun anden gang at faste.

Han forklarer beslutningen med, at højtidens rytme er slået i stykker i år, og at han derfor ikke er ordentligt forberedt på fasten.

”Kirkemæssigt er jeg understimuleret, og jeg oplever ikke de streamede gudstjenester som gudstjenester. Der er en rytme og nogle traditioner, der allerede er brudt. Så derfor kommer jeg ikke til at faste i år,” siger han.

Kristeligt Dagblad har dog også talt med flere præster, som plejer at faste og har planer om også at gøre det i år. En af dem er Kristine Stricker Hestbech, præst i Havdrup Sogn på Sjælland.

”I denne tid, hvor alt flyder sammen, og hvor der ikke er forskel på dagene, er det endnu vigtigere, at vi holder fast i den religiøse faste. Jeg hører rigtig mange gå og tale om deres ’corona-mave’ og deres ’corona-lever’. Når der er lockdown, kan en onsdag snildt blive en lørdag, og skulle man ikke bare åbne en flaske vin, også i aften. Som jeg ser det, er der rigeligt at faste fra,” siger hun.

Det er dog ikke alle i Stricker Hestbech-husholdningen, der har den indstilling, tilføjer Kristine Stricker Hestbech:

”Jeg vendte det lige med min mand, og han gjorde altså meget klart, at han havde tænkt sig at gøre som Poul ­Joachim Stender. Han sagde: ‘Jeg kommer ikke til at faste i år, og det må du godt citere mig for’.”

Hvis man vil have det godt, handler det ifølge Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen dog ikke kun om at måtte indtage lige det, man har lyst til. Det handler også om relationer.

”Hvis der skal skrues op for noget, er det altså opmærksomheden på de mennesker, der er omkring os. Du kan ikke spise dig til psykisk velvære, men du kan tale dig til det. Det, at andre bekymrer sig for en, det er noget, der varmer,” siger han.