Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Jair Melchior: Coronakrisen skal ses som et vækkeur, ikke en straf

”Når en virus kan klare at stoppe hele verden, så er det måske, fordi vi havde brug for at blive stoppet. Det, at hele verden er lukket ned, giver os måske en chance for at tage mere modige skridt med hensyn til miljøet og ændre vaner, vi længe har vidst skulle ændres,” siger overrabbiner Jair Melchior. Foto: Katrine Marie Kragh/Ritzau Scanpix

Den igangværende coronapandemi har givet os en tvungen pause til selvrefleksion, mener overrabbiner Jair Melchior. Han største bekymring er lige nu afholdelsen af den jødiske påske

Allerede i midten af februar begyndte overrabbiner Jair Melchior at tage sine forholdsregler mod risikoen for coronasmitte. Fra prædikestolen i synagogen i København talte han om, at alle skulle holde afstand og være påpasselige med at give hånd til hinanden, da de ubevidst kunne være spredere af den virus, som på det tidspunkt endnu ikke havde meldt sin ankomst i Danmark.

”I synagogen giver man jo hele tiden hånd, men det ville jeg ikke. Mange grinede af mig eller syntes, at jeg hidsede en stemning op. Men sagen er, at vi har en høj gennemsnitsalder i vores menighed. Så flere er i den aldersgruppe, hvor virussen kan være farlig,” siger han.

Senere blev Jair Melchior glad for den afstand, han tidligt begyndte at holde til sin menighed. For han er ret sikker på, at han selv har været smittet med Covid-19. Symptomerne kom i midten af marts, samtidig med at nogle venner, han havde været til fest med, blev testet positive.

”Jeg har haft feber og muskelsmerter, og min lugtesans forsvandt. Jeg har det bedre nu, men bliver inde, indtil alle symptomer er væk – og så lidt ekstra tid efter det. Min største bekymring har været at risikere at smitte nogle på det jødiske plejehjem. Der komme jeg normalt ofte, og jeg glæder mig til at kunne besøge dem igen,” siger han.

Det jødiske samfund i Danmark har ligesom alle andre måttet tilpasse sig den nye corona-virkelighed. Synagogen er lukket for alle aktiviteter, og al kontakt og undervisning foregår for tiden elektronisk. Dette har dog skabt en del udfordringer i forbindelse med sabbatten, som er den faste ugentlige helligdag i jødedommen og holdes fra fredag aften til lørdag aften. I det tidsrum må man nemlig ikke bruge elektronik, hvilket betød, at Jair Melchior ikke kunne holde gudstjeneste online, ligesom mange præster i folkekirken har gjort det. I stedet blev der fredag inden sabatten lavet en video med en bøn, som jøder bruger som forberedelse til sabbatten.

”Det, at vi ikke kan holde gudstjenester eller lade nogen komme i synagogen, er nyt og svært for mange. Min egen farfar (tidligere overrabbiner Bent Melchior, red.) har det også hårdt lige nu, da han er i en sorgproces, efter min farmor døde tidligere i år. Normalt ville han hver dag gå i synagogen og sige den bøn, der er forbundet med sorgen. Det kan han ikke nu,” siger Jair Melchior.

Den største bekymring hos Jair Melchior lige nu er, hvordan trossamfundet i april skal fejre den jødiske påske.

”Vores pesach er mere kompliceret end den kristne påske og består af mange regler. Reglerne for, hvad vi må spise, kan for eksempel blive en udfordring, da vi kan få svært ved at skaffe kosher-kød fra vores slagtere i udlandet. Maden må heller ikke være gæret eller syret, hvilket gør det meget begrænset, hvad vi kan få i supermarkederne udover grøntsager,” siger han og tilføjer, at det jødiske samfund også har måttet aflyse det store fællesmåltid den første aften i påsken.

”Vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre i stedet. For det er meget vigtigt, at vi overholder reglerne så vidt muligt. I jødedommen siger man, at ’en fare er vigtigere end forbud’, hvilket betyder, at vi godt må bryde reglerne i en situation som den nuværende. Men hvis vi kan gøre noget, så skal vi.”

Reglen om, at ”en fare er vigtigere end forbud”, har flere gange været relevant for jøder, som gennem historien er blevet udsat for angreb og forfølgelser. Og i de tilfælde er det ofte rabbinerens opgave at finde forklaringer, siger Jair Melchior.

”Man har bedt rabbineren komme med en forklaring på, hvorfor man blev straffet. Men jeg tror, det er misforstået at forsøge at sætte sig i Guds sted for at finde svar på, hvorfor ulykker sker. Det samme gælder situationen nu. Sådan nogle ting sker engang imellem, og jeg ser dem ikke som et resultat af noget specifikt, vi mennesker har gjort. Vi kan ikke vide, hvad Gud rigtig har ment,” siger han og tilføjer, at det til gengæld er op til os at finde ud af, hvordan vi vil bruge situationen fremadrettet.

”Jeg ser en situation som denne som et vækkeur frem for en straf. Det er en tid til at gøre tingene bedre. Jeg læste, at nogen skrev, at coronavirussen ligner Gud – man kan ikke se den, men den styrer hele verden. Men når en virus kan klare at stoppe hele verden, så er det måske fordi, vi havde brug for at blive stoppet. Det, at hele verden er lukket ned, giver os måske en chance for at tage mere modige skridt med hensyn til miljøet og ændre vaner, vi længe har vidst skulle ændres.”

Jair Melchior håber derfor, at alle vil bruge den nuværende situation til at finde tid til selvrefleksion.

”I sidste uge læste jeg et bibelstykke om forberedelsen til pesach, hvor Gud siger til Moses, at hver familie skal tage et lam med hjem og blive der. For de skal være alene med deres egne tanker og ikke lade sig forstyrre af, hvad naboerne tænker og gør. På samme måde er den tid, vi er i nu, en god anledning til at tænke på de valg, vi træffer i vores liv. Vi har fået en tvungen pause til selvrefleksion,” siger han.