Coronavirus sætter sit præg på kirkelivet

Flere kirker ude i verden har taget forholdsregler mod coronavirussen. I folkekirken afventer man instrukser fra Sundhedsstyrelsen, mens den ortodokse kirke i Rumænien opfordrer til at holde igen med at kysse ikoner

Flere steder i verden har coronavirussen også sat sit præg på kirkelivet. Det gælder for eksempel i Rumænien, hvor weekendenudsigterne forleden blev lidt kedeligere, da sundhedsmyndighederne opfordrede til at holde igen med at kysse fremmede mennesker, og den ortodokse kirke opfordrede kirkegængere til ikke at kysse ikoner i kirken.
Flere steder i verden har coronavirussen også sat sit præg på kirkelivet. Det gælder for eksempel i Rumænien, hvor weekendenudsigterne forleden blev lidt kedeligere, da sundhedsmyndighederne opfordrede til at holde igen med at kysse fremmede mennesker, og den ortodokse kirke opfordrede kirkegængere til ikke at kysse ikoner i kirken. Foto: Yiannis Kourtoglou/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden coronavirussens udbrud blev beskræftet i Singapore i januar, har præsten i den asiatiske østats danske sømandskirke, Carl Bjarkam, fået udvidet sine arbejdsopgaver. Udover sine præstelige forpligtelser er han nu også forpligtet til helt konkret at tage temperaturen på kirkens ansatte og frivillige to gange om dagen. Og på kirkegængere inden arrangementer.

Det betød, at menigheden blev mødt ved kirkens indgang af en medarbejder med et pandetermometer i hånden inden fastelavnsgudstjenesten forrige søndag.

”Så tog vedkommende deres temperatur, og hvis den ikke var for høj, fik de lov at gå ind og vaske og afspritte deres hænder. Det er nogle forholdsregler, vi er blevet pålagt for at inddæmme virussen. Det er lidt en sjov situation, men jeg kan godt se, at det er nødvendigt,” siger Carl Bjarkam.

Sømandskirken i Singapore hører under organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. I den følger man også tæt med i nyhederne om spredningen af sygdommen, der forleden også gjorde sit indtog i Danmark. Det fortæller administrationschef Tommy Liechti, der pointerer, at de først og fremmest opfordrer kirkerne til at lytte til de lokale myndigheder.

”Kirken i Singapore følger de vejledninger, der kommer lokalt. Og det samme gør sig gældende for alle de andre sømands- og udlandskirker. Vi holder selvfølgelig øje med situationen hjemmefra og tager vores forholdsregler, hvis der kommer en situation, hvor det er hensigtsmæssigt at kalde nogen hjem. Men indtil da mener vi, at det bedste er, at kirkerne følger de lokale vejledninger,” siger han.

Andre steder i verden har coronavirussen også sat sit præg på kirkelivet. Det gælder for eksempel i Rumænien, hvor weekendenudsigterne forleden blev lidt kedeligere, da sundhedsmyndighederne opfordrede til at holde igen med at kysse fremmede mennesker, og den ortodokse kirke opfordrede kirkegængere til ikke at kysse ikoner i kirken. Tilmed lød budskabet fra den rumænsk-ortodokse kirke, at hvis man viser symptomer på influenza, bør man blive hjemme fra gudstjenesten og i stedet lytte til den i radioen. Og hvis man frygter at blive smittet, kan man tage sit eget bæger med hjemmefra, til når man skal modtage nadver, lød det fra kirken.

Også i mange italienske kirker vil nadveren være anderledes i den næste tid, mens virussen hærger i landet. Kirkeledere i det sicilianske stift Messina udsendte for nylig en udtalelse om, at kirkerne bør tage deres forholdsregler i lyset af den aktuelle smittefare.

Konkret blev det foreslået, at præsterne skal afholde sig fra at uddele nadveren direkte på kirkegængernes tunge, og at kirkegængere bør undgå fysisk kontakt med hinanden, blandt andet gennem håndtryk.

I folkekirken forholder man sig indtil videre roligt, oplyser Kirkeministeriet. Her afventer man instrukser fra Sundhedsstyrelsen og tager forholdsregler, hvis det skulle blive nødvendigt. Man bør dog i de enkelte sognekirker tage sine egne forholdsregler, mener Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup Pastorat. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i lørdags kunne man læse følgende kommentar fra ham:

”Mange kirker har indført alkoholfri altervin. Sprit hører ikke hjemme i en kirke, mener man. Alligevel bør præsterne i denne tid have en flaske alkoholbaseret desinfektion stående på alteret, så de kan spritte hænderne grundigt af før altergang. Ligeledes bør der sættes flasker med desinfektionsvæske frem i våbenhuset, mødelokalerne, kirkekontorerne og andre steder, hvor folk mødes.”