Det begyndte med noget så harmløst som en dør.
Indgangen til våbenhuset i Ovsted Kirke ved Skanderborg blev i 2016 erklæret udskiftningsklar, og det lokale menighedsråd bad billedhuggeren Ingvar Cronhammar komme med et bud på, hvad der kunne erstatte den og eventuelt også kirkens altertavle. Som svar fik de et forslag til en total fornyelse af kirkens indre med et moderne alter, en ny prædikestol, nye bænkerækker og en flytning af døbefonten og orglet.
I dag, omkring fire år senere, står den rådne kirkedør fortsat på sin plads. Til gengæld har meget forandret sig i det lokale menighedsråd.
For ønsket om at modernisere Ovsted Kirke har det seneste år medført protester fra lokale, og ved menighedsrådsvalget i sidste måned blev modstanderne af projektet stemt ind i rådet, mens hovedparten af tilhængerne røg ud. Få dage efter meddelte Ingvar Cronhammar, at projektet ikke fortsætter.
Og nu står det klart, at sagen ikke stopper der. For i går udsendte en gruppe lokale en pressemeddelelse om, at de stiller op til afstemningsvalg i november. Muligheden for afstemningsvalg er opstået i forbindelse med den nye valgform til menighedsrådene og betyder, at nye kandidatlister kan udfordre resultaterne fra valgene i september rundt omkring i landet.
Den nye kandidatliste ”Kirkernes Fællesliste” består af tidligere menighedsrådsmedlemmer og nye kandidater, som vil bygge videre på det tidligere råds arbejde. For selvom Cronhammar-projektet er aflyst, havde det gamle råd mange andre ambitioner, som det er værd at gå videre med. Det siger Birgit Høst Secher, som er tidligere næstformand i rådet og med på den nye kandidatliste.
”Jeg har været med i rådet i otte år, og vi har arbejdet med rigtig mange gode projekter. Og jeg er bekymret for, om de nye medlemmer, der meldte sig i protest mod et bestemt projekt, også har hjerte for det indholdsmæssige i kirken. Jeg hører fra mange, at de er kede af resultatet, og derfor har vi lavet en ny liste,” siger hun.
Men hvordan kunne det egentlig gå så galt i Ovsted Kirke? Det spørgsmål står den nu tidligere formand for Ovsted-Tåning-Hylke Sognes menighedsråd, Niels Bjørn Povlsgaard, tilbage med.
Ved menighedsrådsvalget fik han ikke nok stemmer til at fortsætte, og han valgte at stoppe med det samme frem for at vente på, at det nye råd træder til senere på året.
”Min tid som formand har været præget af et rigtig godt samarbejde, men for seks måneder siden eksploderede en bred kritik fra en gruppe lokale, som kørte en massiv hetz mod mig og dermed også menighedsrådet op til valget. Det slog os helt ud af kurs, og min energi er ikke til mere nu,” siger den tidligere formand, som ikke er en del af den nye kandidatliste.
Niels Bjørn Povlsgaard var en af initiativtagerne til moderniseringsprojektet i Ovsted Kirke i 2016 og foreslog selv, at man gav opgaven til Ingvar Cronhammar. Senere kom arkitekten Anna Mette Exner ind over som konsulent, og forskellige muligheder og skitser blev lavet. Intet var afgjort eller godkendt af kirkekonsulenterne på Nationalmuseet, men de seneste planer handlede om en døbefont, som var flyttet til bagerst i kirken, nye bænke og en dør og et alter med glashuller i, som dagslyset kunne skinne igennem.
For et halvt år siden begyndte flere lokale at protestere mod planerne om at fjerne kirkens historiske inventar. De mente heller ikke, de var blevet informeret nok om projektet og begyndte blandt andet at møde op til menighedsrådsmøderne i sognet og at markere deres modstand på sociale medier.
Ved menighedsrådsvalget den 15. september deltog omkring 120 borgere, og mens to af de fem siddende medlemmer fra Ovsted blev genvalgt, blev tre modstandere af projektet stemt ind med aftenens tre højeste stemmetal. Blandt de nyvalgte var Niels Damsgaard Hansen, som har engageret sig meget i sagen. Afstemningsvalget kommer ikke som et chok for ham, men han kalder det en ”mærkelig form for demokrati”, og at man afholder et valg i september, som kan omgøres to måneder senere – og endda under en måned før, at det nye råd tiltræder i december.
Medlemmerne, der blev valgt i september, holdt møde i aftes for at drøfte deres fælles program.
For Niels Damsgaard Hansen er det vigtigt at slå fast, at de nyvalgte vil meget andet end at være imod Cronhammar-projektet. De har gjort sig tanker om alt fra aktiviteter og samarbejde med foreninger til kirkegårdsdrift.
Niels Damsgaard Hansen afviser desuden, at der har været tale om en hetz mod det siddende råd på grund af moderniseringsprojektet.
”Jeg vil omvendt sige, at det er mig, der er blevet ført hetz imod, fordi jeg har sat spørgsmålstegn ved processen og har spurgt ind til en række forhold omkring offentliggørelsen af beslutningsprocesserne i rådet og formandens inhabilitet. Jeg ser resultatet af valget som et udtryk for, at temmelig mange i sognet ønsker at bibeholde kirken nogenlunde, som den er i dag. Jeg har hørt folk sige, at de ikke kunne se sig selv i de skitseforslag, der er blevet lavet for moderniseringen,” siger han og tilføjer, at det valgte råd i stedet vil sørge for almindelig vedligeholdelse af kirken fremover.
Det er set før, at menigheder har blandet sig i nye udsmykninger af deres lokale kirke, siger teolog Lisbeth Smedegaard, der har skrevet bøger og holder foredrag om moderne dansk kirkekunst. Da man for alvor begyndte at lave moderne kirkekunst omkring 1950’erne, var den folkelige modstand særligt stor, og dengang var det ifølge hende vigtigt med modige menighedsråd, der gik foran. I dag er det dog vigtigere, at menigheden også bliver hørt, siger Lisbeth Smedegaard, der ser debatten om Ovsted Kirke som et udtryk for, at moderne kirkekunst ikke altid er bedst.
”Man skal huske, at kirkerummet rummer folks erindringer. Derfor er det vigtigt, at ændringer sker efter grundig overvejelser og med en god orientering af menighedens medlemmer,” siger hun.
Afgående formand Niels Bjørn Povlsgaard synes ikke, at menighedsrådet har været for lukket om projektet, men erkender, at rådet kunne have grebet processen anderledes an.
”Men jeg ved ikke, om det havde givet et anderledes resultat. Samtidig er det vigtigt, at vi som menighedsråd tør prøve at sætte ting til debat og udfordre vanetænkningen. Man er også nødt til at lægge noget beslutningskraft i rådet i stedet for at inddrage alle i hele processen.”