Død og begravet i 1700-tallets Horsens

Arkæologer fra Horsens Museum har udgravet mere end 200 grave og 500 individer på den nedlagte klosterkirkegård i Horsens midtby. Det har givet et detaljeret billede af begravelseskulturen og dødeomsorgen i en dansk købstad i 1700-tallet

I 1780 flyttede to russiske prinsesser og to russiske prinser til Horsens og gav byens bedrestillede familier et ordentligt løft. På grund af intern strid blandt de kongelige i Rusland stod dele af adelen uden hjem. Enkedronning Juliane Marie indlogerede sine nevøer og niecer i Horsens i dette "Palæet", som var to sammenbyggede købmandsgårde.
I 1780 flyttede to russiske prinsesser og to russiske prinser til Horsens og gav byens bedrestillede familier et ordentligt løft. På grund af intern strid blandt de kongelige i Rusland stod dele af adelen uden hjem. Enkedronning Juliane Marie indlogerede sine nevøer og niecer i Horsens i dette "Palæet", som var to sammenbyggede købmandsgårde. . Foto: Horsens Byarkiv.

Engang i slutningen af 1700-tallet blev en lille pige stedt til hvile på kirkegården ved Klosterkirken i købstaden Horsens.

Hun tilhørte byens bedre borgerskab, men var formentlig død af influenza, lungebetændelse eller en anden af de epidemier, der jævnligt rasede og lagde mange børn i graven. Pigens gravlæggelse vidner om en tydelig dødeomsorg. Hendes hår var fint flettet, og hun bar en krans påsat kunstige blomster. Den slags kranse, også kaldet totenkrone eller jomfrukrans, blev typisk sat på afdøde piger og unge kvinder som symbol på deres jomfruelighed.

I en anden barnegrav fandt arkæologerne 11 facetslebne ædelsten, der havde været sat sammen med forgyldte bronzeperler. Det var formodentlig et lille kors af røde granater, som barnet havde fået med sig.

Arkæolog Christopher Grønfeldt Petersen fra Horsens Museum har stået for udgravningerne ved gråbrødreklosteret og den nedlagte klosterkirkegård.

"Det stod hurtigt klart for os, at vi havde fat i nogle af de rigeste begravelser på kirkegården og dermed byens bedre borgerskab. Samtidig slog det os, at gravene var meget personlige. De udtrykte en personlig sorg og omsorg over for den døde, som virkede meget rørende," påpeger Christopher Grønfeldt.

Udgravningerne resulterede i mere end 200 grave og omkring 500 individer, hvoraf de fleste stammede fra 1700-tallet. Mange af gravene var ret velbevarede, så det omfattende materiale gav et detaljeret indblik i datidens begravelseskultur og dødeomsorg.

"Dødeomsorgen var særligt tydelig ved kvinder og børn. Vi har fundet små buketter placeret mellem afdødes foldede hænder. Buketterne bestod af kunstige stofblomster, silkebånd, fine sløjfer og blev fremstillet til dette særlige formål. Mange blev begravet i deres fineste tøj, og vi har blandt andet fundet rester af en kyse vævet med guldtråd," fortsætter Christopher Grønfeldt.

De fleste blev begravet i kister dekoreret med stiliserede blomster og blade af metal. Enkelte var også smykket med engle og kranier, som det var mode dengang.

Arkæologerne fandt også masser af knappenåle fra en anden form for dødeomsorg, nemlig ligsvøb. Den døde blev svøbt i et ligklæde eller en ligpose sammenholdt af knappenåle. De fleste nåle var af kobber, men der blev også fundet forsølvede og forgyldte nåle. Så her var afgjort tale om velstillede borgere fra købstaden Horsens.

"De afdødes velstand fremgik også tydeligt af deres tænder, som var ganske forfærdelige, præget af caries og tandudfald. Datidens rige havde nemlig et enormt forbrug af sukker, som vi ikke ser blandt andre samfundsklasser," forklarer Christopher Grønfeldt.

I mange af gravene fandt arkæospor efter rigtige blomster, planter og urter. Det hang nok ikke så meget sammen med omsorgen for den døde som omsorg for de levende. Dengang var det nemlig skik at lade afdøde ligge hjemme i åben kiste, så slægt og venner kunne tage afsked. Dette kunne strække sig over adskillige dage. Jo finere folk, des længere "lit de parade". Så man kan levende forestille sig den stank, der efterhånden bredte sig i stuerne. Derfor blev der drysset godt med velduftende urter som lavendel og humle ned i kisten for at tage det værste.

I nogle kister lå der kalk eller høvlspåner i bunden. Arkæologerne har ikke en endelig forklaring på det. Men man kan forestille sig, at det skulle opsuge væsker. Det ligger jo i tråd med, at fine mennesker lå ganske længe til skue i kisten derhjemme.

Men hvem var de så, disse fornemme gravlagte på klosterkirkegården? Arkæologerne stødte hverken på gravsten eller personlige ejendele, der kan sætte navn på de begravede. Men deres grave, kister og skeletrester placerer dem i byens overklasse.

I 1700-tallet hørte Horsens til landets mere driftige købstæder. Selvom byens indbyggertal lå ganske gennemsnitligt, kunne man mønstre både klosterkirke, latinskole, garnison, eget hospital og en pæn handelsflåde. Byens befolkning bestod af hen ved 500 familier, der blandt andet talte en borgmester, rådmænd, byfoged, en sognepræst, postmester, rektor, doktor, apoteker, kirurg, hospitalspræst, tolder, godt 30 købmænd, cirka 20 skippere og en hel del håndværkere.

Den gode handel, skibsfart og godsdrift skabte et solidt bedsteborgerskab, der kunne tillægge sig fine vaner og leve et liv et par klasser over alle andre. En af Horsens' førende var Gehrdt de Lichtenberg. Han stod i spidsen for et af byens velestimerede handelshuse, ejede en række godser og 20 kirker. Og så ægtede han borgmesterens datter. Lichtenberg opførte sit eget palæ, men støttede generøst byen blandt andet latinskolen og klosterkirken. I kirken er der et mindesmærke for ham og hans slægt, og han selv og hustruen ligger begravet i et prægtigt kapel over for kirkens hovedindgang.

I efteråret 1780 fik overklassen i Horsens et gevaldigt løft, da to russiske prinsesser og to russiske prinser kom til byen. Efter magtkampe og afsættelsen af en barnezar stod dele af den russiske adel uden hjem. Da den russiske zarfamilie var gift ind i den danske kongefamilie, søgte de fire russere tilflugt i Danmark. Enkedronning Juliane Marie modtog sine nevøer og niecer for siden at indlogere dem i Horsens i to sammenbyggede købmandsgårde, siden kaldet Palæet. Valget af Horsens kan skyldes, at enkedronningens højre hånd, Ove Høegh-Guldberg, stammede herfra.

Russernes ankomst løftede spidsborgernes tilværelse til uanehøjder. Med Palæet som centrum kunne der nu udspille sig et overklasseliv i stil med hovedstadens. Selvom det russiske hof ikke var på højde med det i København, tyder bevarede husholdningsregnskaber på en vis dekadence med damaskduge, sølvservice, taffelservering efter rang, franske Medoc-vine, schweizeroste, konfektrosiner fra Spanien, kaffe fra Martinique, likør fra Tyskland, sød vin fra Cypern og endelig et hav af citroner, en modefrugt i slutningen af 1700-tallet. Hoffet i Horsens fulgte skam trenden i de europæiske kongehuse.

I Palæet blev der også musiceret, spillet kort og billard. Om vinfordrev man tiden med kaneture, en russisk favoritbeskæftigelse. Smukke pelsforede kanetæpper medbragt fra Rusland sikrede, at alle holdt varmen. Om sommeren red og kørte man ture i landskabet eller spadserede i Palæets fine have prydet med statuer og orientalske telte at søge skygge i. Alt i alt et liv for de få udvalgte.

Men man kan forestille sig, at nogle af de gravlagte på klosterkirkegården fik del af livet ved det russiske hof. Fik en mundsmag af livet blandt kongelige og adel. Deres tænder viser i hvert fald, at de tillagde sig overklassens hang til konfekt, kage og pivsøde dessertvine.

historie@k.dk

Arkæologer fra Horsens Museum har udgravet over 200 grave på den nedlagte klosterkirkegård. Det er 1700-tallets velhavere, der ligger begravet her. Dette er knoglerne af en 35-45-årig mand. --
Arkæologer fra Horsens Museum har udgravet over 200 grave på den nedlagte klosterkirkegård. Det er 1700-tallets velhavere, der ligger begravet her. Dette er knoglerne af en 35-45-årig mand. -- Foto: Horsens Museum.
Et af arkæologernes fund er facetslebne ædelsten, formodentlig granater, der er sat sammen med forgyldte bronzeperler. Fundet er sandsynligvis fra en barnegrav. --
Et af arkæologernes fund er facetslebne ædelsten, formodentlig granater, der er sat sammen med forgyldte bronzeperler. Fundet er sandsynligvis fra en barnegrav. -- Foto: Horsens Museum.
Dobbeltportrættet af Gehrdt de Lichtenberg (1697-1764) og Bodil Hofgaard (1711-1795). Kobberstikket er udført af J.C. Sysang i 1744, samme år, som de flyttede ind i det nyopførte bypalæ. Parret var en del af overklassen i Horsens. Han ejede kirker og godser i mange omkringliggende byer. Han og hustruen ligger begravet i et prægtigt kapel over for klosterkirkens hovedindgang. --
Dobbeltportrættet af Gehrdt de Lichtenberg (1697-1764) og Bodil Hofgaard (1711-1795). Kobberstikket er udført af J.C. Sysang i 1744, samme år, som de flyttede ind i det nyopførte bypalæ. Parret var en del af overklassen i Horsens. Han ejede kirker og godser i mange omkringliggende byer. Han og hustruen ligger begravet i et prægtigt kapel over for klosterkirkens hovedindgang. -- Foto: Horsens Museum.