Prøv avisen

Døren blev slået ind til kristendommen

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Skuespilleren Sofie Gråbøl er opvokset i et hjem, hvor der blev taget afstand fra kristendommen. Hun bad fadervor i smug, men en dag ændrede hendes åndelige liv sig

Er Jesus opstanden fra de døde? Altså med tryk på op eller tryk på standen? Skuespilleren Sofie Gråbøl sætter tryk på første del af ordet og tager hænderne til hjælp for at vise, hvorfor hun gerne vil udtale ordet på den måde.

For hende er det skelsættende ved Jesu opstandelse, at han steg op fra døden. Den pointe vil hun også fremhæve i udtalen af ordet.

For få dage siden udsendte Det Danske Bibelselskab Det Nye Testamente på cd, og den 37-årige skuespiller er en af seks, som har givet teksterne stemme.

Hun har læst Lukasevangeliet og Apostlenes Geringer og i den endelige indlæsning, siger hun ikke opstandelse med vægten på op, skønt der blev talt intenst i studiet om ordets udtale. Professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, måtte spørges til råds, inden de kunne gå videre. Han fortalte, at man kan sige ordet på begge måder, men at betone "op" er ikke udbredt.

Sofie Gråbøl valgte at bide sine argumenter i sig og udtale opstandelsen uden tryk på "op", for en af hendes ambitioner i forhold til indlæsningen har været ikke at stille sig i vejen for teksten.

- Det må ikke lyde somvejrudsigten, men på den anden side vil jeg ikke sætte mig på teksten. Jeg håber, folk vil forsvinde ind i fortællingen, mens de lytter. Bibelen er oprindelig en mundtlig tekst, og når man læser den højt, kan man mærke de mundtlige kvaliteter, siger hun og fortæller, hvordan hun i de sene aftner i studiet oplevede, så at sige, at blive taget af teksten og glemme sig selv.

- Der er ikke et afsnit hos Lukas, der ikke kan inspirere eller undre. Jeg har længe haft et forhold til Bibelen, men hidtil har jeg kun pluk-læst i den. I forbindelse med indlæsningen har jeg fået en anden sammenhængsforståelse og noget af det, som slår mig, er, hvor uhyggelig konkret Jesu lære er: Giv alt hvad du ejer væk og elsk din næste.

- Jeg definerer mig selv som et kristent menneske, men hvad vil det sige, når jeg læser, hvad der står i Det Nye Testamente? Mine handlinger svarer ikke mål med Jesu lære, så tror jeg i virkeligheden på den? Læsningen af Lukas får mig til at reflektere over mit eget liv i forhold til Jesu liv og lære, siger Sofie Gråbøl.

Det er nyt for Sofie Gråbøl at sige offentligt om sig selv, at hun er kristen. De mennesker, der er tæt på hende, har vidst det, men først efter at hun selv var blevet fortrolig med tanken. At kalde sig kristen stred mod det billede, hun havde af sig selv, og de værdier, som var blevet hyldet i barndomshjemmet på Frederiksberg.

- Religion har ikke eksisteret i mit hjem overhovedet. Vi fandt en stil, min bror havde skrevet, hvor der stod: "Gud er noget kapitalisterne har fundet på, så de kan undertrykke bønderne." Der var et meget sort-hvidt syn på kirken, hvor kirken fremstod som noget negativt, siger hun.

Men selvom der ikke blev talt om Gud, så har Sofie Gråbøl siden sin tidlige barndom haft en tro på, at Gud er til.

- Jeg har haft en følelse af, at der eksisterer en Gud, men jeg havde ikke nogle ord at sætte på den følelse, siger Sofie Gråbøl.

Som syvårig kom hun på en privatskole, hvor eleverne hver dag var samlet i gymnastiksalen og bad fadervor. Gennem morgenbønnen fik hun nogle ord, som hun kunne bruge.

- Jeg husker fadervor som en kryptisk tekst, men den vandt genklang i mig, og hele min barndom bad jeg fadervor i hemmelighed, siger hun.

Siden fulgte en lang periode, hvor Sofie Gråbøl beskriver sig som spirituel søgenende. Nok bar hun fadervor med sig, men kunne ikke se sig som kristen.

- Det at være kristen forbandt jeg med noget himmelråbende naivt. Jeg så for mig nogle meget glade, frelste mennesker, der kunne dømme, hvad der var godt og ondt og hvem, som var frelst eller fortabt, siger hun.

Men alle forbeholdene til trods havde hun som 18-årig, hvad hun beskriver som en voldsom, spirituel oplevelse, der var ubetinget kristen.

- Det var en smuk oplevelse, men det, som rystede mig, var, at det var et kristent sprog, og derfor følte jeg, at jeg var nødt til at redefinere mit syn på, hvad kristendom var. Jeg kunne ikke afvise den dør, som var blevet braget op inde i mig ind til en kristen spiritualitet, men samtidig var jeg regulært bange.

- Det må svare til, hvis folk pludselig erkender, at de er homoseksuelle og er vokset op et sted, hvor de ikke må være det. Dels er der en lettelse i at opdage, hvem man er på et dybere plan, men samtidig sidder man også med frygten: Tænk hvis de tror, at jeg er en idiot. Og man spørger sig selv, hvad sker der, når jeg fortæller det videre, siger hun.

For hende var et af de store skridt i forhold til kristendommen den dag, hvor hun havde sat sig for at gå ind i Indre Missions boghandel i det indre København og finde bøger, som kunne hjælpe hende videre på vej. Hun gik rundt om blokken mange gange, inden hun samlede mod til at gå ind i butikken.

Nogle af de bøger, der har inspireret hende, er helgenbeskrivelser. Skal hun fremhæve en, bliver det Frans af Assisi, fordi han har forsøgt at efterleve Jesu bud.

- Det har været bøger fra den katolske tradition, som har sagt mig mest. Jomfru Maria betyder meget for mig, og jeg har overvejet, om jeg mon var katolik, siger hun.

For to år siden blev hun døbt i folkekirken. Den konkrete anledning til at blive døbt var, at hun skulle være gudmor, hvilket forudsætter, at man selv er døbt. Dåben beskriver hun som en smuk, men ikke skelsættende markering.

- Mit forhold til folkekirken er ikke specielt personligt. Jeg har aldrig haft behov for at søge ind i et fællesskab med andre omkring min tro. På den måde tror jeg, at jeg er typisk barn af min tid. Jeg har svært ved at finde et sted, der er min hylde, men ser det egentlig ikke som en mangel i mit liv. Jeg er overbevist om, at der kun er en Gud, men mange religiøse døre ind til det guddommelige. Min dør er den kristne, siger hun./Kristeligt Dagblad/

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

37 år, skuespiller. Havde sin debut som 17-årig i filmen "Oviri" og fik sit folkelige gennembrud samme år, da hun havde hovedrollen i "Barndommens gade" om Tove Ditlevsen. Hun har siden haft en række roller på teater, tv og film. Blandt andet som Julie i tv-serien "Nicolaj og Julie". Sammen med sin kæreste, filminstruktør Jacob Thuesen, har hun to børn.

Relaterede lydfiler er venligst udlånt af Bibelselskabet.