Og naar vi samler os til Fryd i høsten,
skal jeg gjentage glad for mine Landsmænd,
at Danmarks Konge var den første Konge,
som hævede den lede Slavehandel;
Velsign ham og hans Æt, Naturens Fader!
Den danske forfatter Thomas Thaarup indskrev i 1793 denne hyldest til sit lands enevældige monark i syngespillet "Peters Bryllup". Og sandt var det, at en forordning året forinden havde forbudt indførsel af slaver i Danmark.
Forordningen havde dog først virkning 10 år senere, fra 1802. Og den gjaldt kun hjemme i Danmark. Ikke i Dansk Vestindien, hvor de rige plantageejere fortsat holdt sorte mennesker, der var tvangsforflyttet fra Afrika, som slaver. En sådan plantageejer var grev Ernst Schimmelmann, der tillige var dansk minister og initiativtager til forordningen. Og det er ikke ganske sikkert, at hans motiver udelukkende var ædle. Det indgik i overvejelserne, at slavetransporter var for dyre, at de kostede for mange søfolk livet, og at England formodedes at være på vej med et tilsvarende forbud.
– Ophævelsen af slavehandelen er et godt udgangspunkt at tage i historieundervisningen, fordi det giver et indblik i en periode, hvor det danske samfund var præget af racisme. Almindeligvis har vi haft en selvopfattelse af, at vi har været mere tolerante end andre, blandt andet fordi vi ikke var en stor kolonimagt, som andre europæiske lande, forklarer Keld Grinder-Hansen, direktør for Dansk Skolemuseum og medlem af Undervisningsministeriets historieudvalg.
Han tilføjer, at hele perioden med slavehandel og kolonimagt er et naturligt afsæt til at forklare nutidens modsætninger mellem Europa og Den Tredje Verden. Slavehandelen blev formelt afskaffet, men derfra og til egentlig personlig frihed var der et langt stykke. Og tilsvarende blev kolonierne formelt selvstændige, men de var fortsat økonomisk i lommen på den rige verden, påpeger historikeren, som dog minder om, at Danmark fik kastet den dårlige samvittighed af sig, idet de danske kolonier blev solgt fra i tide. Ghana og Trankebar i 1849 og Dansk Vestindien i 1917.
Mens det er svært at tildele den psykisk ustabile kong Christian VII eller Ernst Schimmelmann den helt store helterolle for historiens første forordning om ophævelse af slavehandel, knytter der sig til gengæld en vis aura af heltemod til de Dansk Vestindiske Øers generalguvernør, Peter von Scholten, der i kølvandet på en slaveopstand i1848 på eget initiativ gav slaverne fri.
Peter von Scholtens beslutning var ikke populær i København, og den kostede ham posten som generalguvernør. Men selvom han blev afskediget for at have "udvist en høj grad af lunkenhed og slaphed", var der dog ikke nogen, der ønskede at genindføre at holde mennesker som slaver på et tidspunkt, hvor slaveriet var afskaffet i de britiske kolonier. Og på længere sigt var han med til at redde Danmarks renommé og – noget overdrevne – selvforståelse som et humanistisk og tolerant folk, der aldrig kunne drømme om at holde andre folk i fangenskab.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
HISTORIENS KANON
uUndervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 15. artikel i serien. Læs alle artikler i serien på
kristeligt-dagblad.dk