skriver fra Kreta
Alt ånder fred.
Aftensolen trækker lange skygger hen over de lave lysebrune bjerge, trænger gennem oliventræerne og forlener plateauet med et gyldent skær. Arkadi-klostret med dets tykke gule mure ligger for enden af den snirklede vej, der leder fra kysten op til plateauet.
Inde i klosterets kirke vifter en gammel krumbøjet kvinde i sort tøj en kat ud med sin kost. Hendes hænder er lige så krogede som de gamle oliventræer på den støvede gårdplads. Aftenens første gudstjeneste er i gang, og lyden af præstens messen siver ud fra kirken og når krudtkammeret i klosterets sydøstlige hjørne.
Her indtraf katastrofen, som gjorde klostret til den nationale græske helligdom, det er i dag. I november 1866 var klosterets knap 1000 beboere, som mest var kvinder og børn fra området samt munke, præster og nogle oprørere, omringet af en tyrkisk hær på omkring 15.000 mand.
Da den muslimske hær satte sit afgørende angreb ind, besluttede klostres ledere, at ingen ville overgive sig levende. Tyrkerne havde i dagevis forsøgt at erobre klosteret. Nu var de tæt ved målet. Den 8. november gik klosterets beboere ind i krudtkammeret med undtagelse af nogle få frivillige mænd. Kommandanten antændte kammeret med et skud fra sit våben, krudtet eksploderede, og tragedien var fuldendt. De få frivillige kæmpede indædt videre, men nogle timer senere var alle på nær én døde.
Erobringstogt
Krudtkammeret ligger stadig øde hen i dag. I hjørnet er der en lille stensætning med lidt sort graffiti, hvide stearinlys og røde blomster. Det er uhyggeligt nemt at lukke øjnene og forestille sig skrigene.
Angrebet på klostret og de kristnes skæbne vakte international bestyrtelse. Det var medvirkende til, at de daværende vesteuropæiske stormagter 32 år senere tvang tyrkerne til at forlade Kreta efter mere end 200 års besættelse af øen. I 1645 blev erobringstogtet indledt, og i 1669 kontrollerede tyrkerne middelhavsøen, som var bindeled mellem Afrika, Asien og Europa.
Kreta var blandt de første kristne områder i Europa. Omkring år 59-64 menes apostlen Paulus at have besøgt Kreta. Ifølge overleveringen lod han Titus blive tilbage som øens første biskop.
Under det tyrkiske herredømme blev tusindvis af øens indbyggere mere eller mindre modvilligt tvunget til at konvertere til islam. Måske var der ligefrem tidligere kristne med i angrebet på klosteret. Tyrkerne beskyldes nemlig for at have taget drengebørn fra kristne, omvendt dem til islam og derefter indrulleret dem i militæret.
Tyrkerne accepterede dog de kristne, men de var underlagt en række restriktioner. Mange gik ind i oprørsbevægelser, som uden held tog kampen op med de militært overlegne tyrkere. Forud for angrebet på klosteret var et større oprør i gang, og der blev talt om en revolution mod tyrkerne.
Klostret havde tidligere spillet en betydelig, men diskret rolle i oprørene. Derfor blev klostrets abbed Gabriel kontaktet af Kretas tyrkiske guvernør, Velis Pasha, som krævede, at han tog afstand fra oprørerne. Abbeden afviste opfordringen. Guvernøren besluttede sig for at statuere et eksempel. På en dag marcherede de tyrkiske tropper de 23 kilometer fra kysten og op til klostret i bjergene for at indlede den skæbnesvangre belejring under ledelse af hærmarskal Moustafa.
Kloster stadig i brug
Klosteret, som oprindeligt blev opført i 1500-tallet, blev genopbygget, da tyrkerne blev fordrevet. Det er stadig i brug, og den 8. november er en national mindedag for alle Grækenlands kristne. En permanent udstilling fortæller klosterets historie, og stedets munke og præster bidrager gerne med en beretning.
Hadet til tyrkerne sidder stadig dybt i kretanernes stolte folkesjæl. For eksempel refereres der helst til den tyrkiske tid som »besættelsen«, mens de to foregående perioder, den byzantinske og venezianske - som også bragte krig og ødelæggelse til øen - kaldes »historiske perioder«. Grækerne gør heller ikke meget ud af at bevare de mange bygningsværker fra den tyrkiske periode, som tydeligt får lov at forfalde overalt på øen.
En undtagelse er moskeen, som tyrkerne byggede kort efter erobringen af øen på havnen i byen Hania. Efter tyrkernes udtog blev den ganske vist øjeblikkeligt lukket. Men den er bevaret. Først som lagerlokale, senere som cafe og i dag som udstillingslokale. Lige for tiden lyder der kirkemusik fra moskeen, som er ramme for en udstiling om kristne symboler - måske som et ironisk tak for sidst.
Fakta
Vejen til Kreta
Det er nemt og billigt at komme til Kreta med charterfly fra Danmark. Rejsen rundt på øen, som er på størrelse med Sjælland og Lolland til sammen, kan for en rimelig pris gøres i lejet bil, med lokale busser eller via udflugter arrangeret af rejseselskaberne (bl.a. til Arkadi-klostret).
Foruden en fremragende madkultur, sol og badestrande byder den græske middelhavsø på en venlig befolkning, skøn natur og et væld af kulturelle seværdigheder. Knossos-paladset fra Minoisk tid (2600-1450 f.Kr.) regnes som den første store kulturepoke i Europa. Senere har blandt andre romerne, tyrkerne og nazityskland kontrolleret øen og bidraget til dens omtumlede historie.
Læs mere her: