Folkekirkens mest omstridte gulv endte med at blive en god sag for sognet

For fire år siden nægtede et menighedsråd at lægge klinker om for en halv million kroner, da en offentlig myndighed krævede det. Konflikten hjalp en lov igennem, som allerede var på vej, og i dag er menighedsrådet i Glumsø glad for udgangen på sagen

0De berømte klinker i sognehuset i Glumsø ligger stadig diagonalt, som de blev lagt i 2013. Her ses formand for menighedsrådet Anni Olsen (th.) med den nuværende præst i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne, Annette Kruhøffer. – Fotos: Leif Tuxen.
0De berømte klinker i sognehuset i Glumsø ligger stadig diagonalt, som de blev lagt i 2013. Her ses formand for menighedsrådet Anni Olsen (th.) med den nuværende præst i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne, Annette Kruhøffer. – Fotos: Leif Tuxen.

Det var hverken imponerende kirkerum eller historiske mindesmærker, der for fire år siden blev genstand for stor kirkelig debat om den danske frednings- og kulturarv. Det var derimod et ganske simpelt klinkegulv i et sognehus i Glumsø, der udelukkende var lagt for at tjene en praktisk funktion for konfirmanders våde vinterstøvler og andre sognebørns gang over gulvet. Gulvets klinker var nemlig tilbage i 2013 blevet lagt diagonalt, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen stillede krav om, at det skulle lægges om, så klinkerne lå på langs. Det skabte røre i et sådant omfang, at gulvet endte med at blive brugt af daværende kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) som eksempel på, hvorfor fredningslovgivningen skulle ændres. Kristeligt Dagblad er taget til Glumsø for at høre, hvornår og hvordan der blev lagt låg på debatten om de tidligere så omstridte klinker.

Man kunne snildt forestille sig en Morten Korch-klassiker udspille sig i de nostalgiske omgivelser, man træder ind i, når man besøger præstegården i Glumsø. Et højt kastanjetræ troner i midten af gårdspladsen. Det stråtækte tag med mos på understreger præstegårdens lange levealder. Det er da også med rette en ejendom, der i 1954 blev fredet. Den højre del af præstegården, der kaldes ”Længen”, fyldes i dag ofte af ivrigt snakkende unge mennesker til konfirmationsforberedelse, pludrende små til babysalmesang og flerstemmige melodier, når kirkekorene øver. Den gamle stald blev nemlig i 1977 ombygget til et sognehus, der med sin praktiske beliggenhed lige ved præstens stuehus og kun et stenkast fra Glumsø Kirke ofte er centrum for alskens formål, der har med kirken at gøre.

I januar 2018 indførte den daværende kirke- og kulturminister en ændring i lovgivningen om fredede bygninger, der kom til at omfatte ”Længen”. Ændringerne betød, at menighedsrådet nu ikke længere behøver at spørge Slots- og Kulturstyrelsen om lov, før de renoverer eller ændrer ved noget indendørs. Og det kan menighedsrådet takke sig selv – og ikke mindst avlsbygningens klinkegulv – for. Det var nemlig uenigheden om, hvilken vej de nylagte klinker i selvsamme avlsbygning skulle vende, der skubbede til at få loven ændret. Det fortæller den nuværende menighedsrådsformand i Glumsø-Bavelse-Næsby Sognes menighedsråd, Anni Olsen, der, dengang klinkerne blev lagt, sad i menighedsrådet som formand for aktivitetsudvalget.

Det kan virke usandsynligt, at et simpelt klinkegulv kan føre til en ændring af loven. Det var ikke desto mindre, hvad dette klinkegulv i et sognehus i Glumsø gjorde, da den tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) brugte det som eksempel på, hvorfor reglerne for nogle typer fredede bygninger burde lempes. -
Det kan virke usandsynligt, at et simpelt klinkegulv kan føre til en ændring af loven. Det var ikke desto mindre, hvad dette klinkegulv i et sognehus i Glumsø gjorde, da den tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) brugte det som eksempel på, hvorfor reglerne for nogle typer fredede bygninger burde lempes. - Foto: Leif Tuxen

”Vores eksempel viser, at der var god grund til at ændre lovgivningen, så ikke alle fredede huse var underlagt samme vilkår. En dårlig sag for os dengang endte derfor med at blive til en god sag, der også er kommet andre end os selv til gode, fordi der blev sat nogle ting på plads i lovgivningen. Nu giver den meget bedre mening,” siger Anni Olsen og retter blikket mod de gullige klinker, der stadig ligger præcis, som de blev lagt af mureren i 2013. Diagonalt.

”Da vi i sommeren 2013 havde indkøbt den type klinker, som Slots- og Kulturstyrelsen anbefalede os, gav vi dem besked om, at vi var klar til at få dem lagt. Tiden løb, og vi fik intet svar fra Kulturstyrelsen. Så vores formand sagde i sensommeren, at nu bliver vi simpelthen nødt til at komme i gang, hvis vi skal nå at være færdige, før det nye konfirmationshold får brug for lokalet,” forklarer Anni Olsen.

Efter murerens bedste råd og overbevisning blev klinkerne lagt diagonalt. Det ville komme til at se skævt ud at lægge dem på langs, fordi klinkernes form ville være årsag til, at fugerne ikke blev lige, vurderede han.

I efteråret stod gulvet så færdigt. Og det var også lige omkring den tid, at menighedsrådet fik svar fra Slots- og Kulturstyrelsen, fortæller Anni Olsen. Men det var desværre ikke et opløftende et af slagsen: Man krævede fra Slots- og Kulturstyrelsens side, at gulvet skulle lægges om. Begrundelsen var blandt andet, at de diagonale klinker ”virkede fremmede for rummet”. En lille halv million ville det koste på grund af arealets størrelse og klinkernes type, ifølge de tilbud, som menighedsrådet indhentede. Penge, man i menighedsrådet ikke havde, og som man slet ikke havde tænkt sig at bruge på at få vendt klinkerne i et nylagt gulv en kvart omgang.

”Der er ingen, der har handlet imod lovens ord. Der var tale om misforståelser, for det var de bedste viljer, der stødte sammen. Vi havde aldrig drømt om, at det ville blive årsag til et problem at lægge klinkerne, som vi gjorde,” fortæller Anni Olsen.

Menighedsrådet valgte derfor at slå koldt vand i blodet og ansætte en advokat, der skulle hjælpe dem med at argumentere for deres sag om at lade klinkerne ligge. Flere medier skrev om sagen, og i samme ombæring gik også flere politikere og Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller ud og erklærede deres støtte til menighedsrådet. Det at mærke opbakning fra nær og fjern var noget af en lettelse, siger Anni Olsen.

”Det var ubehageligt i den korte stund, hvor formanden og advokaten arbejdede hårdt for, at vi ikke skulle lægge gulvet om. Men da først opbakningen fra politikere begyndte at komme, faldt der ro på.”

0I den tidligere staldbygning ved præstegården i Glumsø er der nu indrettet et sognehus, der tidligere var fuldt ud fredet. Nu gælder andre fredningsregler for bygningen, efter at fredningslovgivningen blev ændret i 2018.
0I den tidligere staldbygning ved præstegården i Glumsø er der nu indrettet et sognehus, der tidligere var fuldt ud fredet. Nu gælder andre fredningsregler for bygningen, efter at fredningslovgivningen blev ændret i 2018.

I de mellemliggende år, fra debatten var på sit højeste i maj 2015 og frem til 2017, hørte man ikke meget til sagen. Men så gik daværende kulturminister Mette Bock (LA) ind i sagen. I februar 2017 udsendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, der lød:

”Kulturministeren vil tage initiativ til ændring af bygningsfredningsloven på baggrund af Glumsø-sagen og en netop afsluttet gennemgang af fredede bygninger i Danmark.”

Gennemgangen af Danmarks fredede bygninger var igangsat helt tilbage i 2010, og denne gennemgang havde vist, at der var flere bygninger som ”Længen” i Glumsø, hvor det umiddelbart ikke gav mening at fastholde en fuld fredning af det indre.

Lidt under et år senere, i januar 2018, trådte et lovforslag stillet af daværende kulturminister Mette Bock i kraft. Det betød, at det nu blev tilladt at foretage visse former for indvendige bygningsarbejder uden forudgående tilladelse i de typer af fredede bygninger, hvis fredningsværdi hovedsageligt ligger i bygningens ydre. Denne type fredning kom til at gælde for cirka 500 bygninger, herunder ”Længen”. Man kunne derfor endelig få lagt låg på klinkesagen i Glumsø-Bavelse-Næsby Sognes menighedsråd.

”Når folk kommer her i ’Længen’ for første gang, er der mange, der peger på gulvet og siger: ’Nåh, så det er de berømte klinker.’ Det synes vi jo er meget sjovt, nu når sagen endte med at falde positivt ud,” slutter Anni Olsen.