Prøv avisen
Før søndagen

Lasse Spang Olsen: Da jeg hang på korset, skete der noget

”Da jeg kom op på det kors, gjorde det gudsjammerligt ondt. Det kom helt bag på mig, for jeg har prøvet så meget før, der gjorde ondt, så det regnede jeg ikke for noget,” siger Lasse Spang Olsen, som i lighed med mange andre gennem årene er blevet korsfæstet på Filippinerne. Det gav ham en guddommelig oplevelse, som stadig præger hans liv. - Foto: Scanpix

Stuntmand og instruktør Lasse Spang Olsen blev katolik efter at have læst Bibelen. Men han havde det svært med at tro på Gud, og først da han lod sig korsfæste på Filippinerne, ”var der hul igennem”

For præcis et år siden blev stuntmand og filminstruktør Lasse Spang Olsen på eget ønske sømmet til et kors på Filippinerne, hvor den dramatiske scene bliver gentaget år efter år.

Et kamera filmede, og historien gik over det meste af verden, selvom det ifølge Lasse Spang Olsen slet ikke var meningen. I aften før påskedag kan man på fjernsyn se begivenheden, som ikke har været vist før.

”Da jeg kom op på det kors, gjorde det gudsjammerligt ondt. Det kom helt bag på mig, for jeg har prøvet så meget før, der gjorde ondt, så det regnede jeg ikke for noget,” siger Lasse Spang Olsen.

Men før Lasse Spang Olsen fortæller mere om sin korsfæstelse, tager han os med tilbage i tiden for at forklare, hvordan det gik til, at han blev katolik.

”På et tidspunkt var jeg alvorligt syg og kom med udrykning på hospitalet. Lægerne sagde, at det kunne godt være, at jeg ikke vågnede igen. Du skal sige farvel nu. Jeg havde 10 sekunder til at tale med nogen, men der var ikke nogen. Jeg tænkte, det var ærgerligt, at jeg ikke troede på Gud, for så havde jeg haft en at tale med. Jeg havde lige været på Filippinerne og filmet en fyr, der havde været korsfæstet 27 gange. Han møder Gud og taler med Jesus, når han hænger på korset. Jeg tænkte, at hvis jeg vågner op og ikke dør af det, så skal det være sidste gang, at jeg ikke har nogen at tale med, før jeg dør. Jeg ville lære at tro og blive religiøs. Sådan ville jeg også møde Gud, når jeg hang på korset.”

Men før Lasse Spang Olsen kunne tage sit kors på sig, skulle han blive katolik, som de er på Filippinerne, hvor hans korsfæstelse kom til at finde sted.

”Jeg var mildest talt ikke religiøs, men troede, at det var noget, man kunne blive, ligesom når man tager et dykkercertifikat. Jeg fik en spirituel vejleder, som skulle forberede mig, så jeg kunne blive døbt som katolik. Jeg skulle af sted hver tredje dag til undervisning, og det gik strålende. Jeg tænkte, at jeg blev religiøs om lidt. Jeg skulle læse hele Bibelen fra ende til anden, og pludselig gik det op for mig: Det her kommer ikke til at virke. Jeg havde ment, at Bibelen var en brugsanvisning til at tro på Gud og Jesus, og bare jeg ønskede det nok, ville jeg blive troende. Men jeg tror for meget på naturvidenskaben, så Bibelen forekom helt utroværdig og fuld af modsigelser.”

Der var dog ikke alt ved processen med dåbsoplæring, som var Lasse Spang Olsen imod.

”Jeg kunne enormt godt lide at komme i kirken. Jeg lærte at bede, og det var rigtig godt. Jeg troede bare ikke på det. Da jeg kom op på det kors og fik sømmene gennem hænder og fødder, gjorde det så ondt. Jeg tænkte, at det da var ingenting, bare fire huller. Men jeg tror, at det var, fordi det var et kors. Siden jeg blev født, har jeg altid fået at vide, at det med korset er en alvorlig sag, for Jesus, som vi godt kan lide, døde på det. Men da jeg kravlede op og blev korsfæstet på korset, skete der noget. Kroppen kunne ikke lide det. Jeg var helt klar i hovedet og prøvede at bede, men jeg kunne ikke huske alle de engelske bønner, jeg havde lært. Så prøvede jeg at bede på dansk.”

Og ved sprogskiftet skete der noget.

”Så var der direkte hul igennem. Ligesom når man taler med et barn i telefonen og kan høre, det ryster på hovedet. Der opstod en fuldstændig ro uden smerter. Jeg skulle have hængt der i to minutter, men endte med 14, fordi jeg havde så god en samtale med noget, som ikke var inde i mig selv. Det har jeg aldrig prøvet før. Det, jeg oplevede, er nok sådan, som mennesker, der er meget religiøse, har det med Gud. Det er svært at sætte ord på. Jeg kalder det bare Gud og Jesus. Men jeg har måske bare et helt andet billede af de to personer end Bibelen og kirken.”

”Gud kan være så mange ting.Spørger man mig, om jeg tror på Gud, så får man et rungende ja. Jeg har selv talt med ham eller hende. Og jeg havde ikke mødt den Gud, hvis ikke jeg havde læst i Bibelen. Der er nogle, jeg synes er lidt for klare i mælet om, hvad de tror på, men jeg oplevede Gud og Jesus. Jeg har en rosenkrans om halsen, og når jeg er i knibe, tager jeg mit kors frem og snakker med Gud. Det er en åbningsmekanisme. Jeg ved dog ikke, om man kan sige, at det er kristendom. Men det er et kors og en kristen opfindelse. Det er en god idé at bede bønner. Jeg kan ikke meditere, for jeg tænker på alt muligt andet, men når man har et værktøj og noget, man skal gøre, som med en rosenkrans, så virker det. Det er jeg glad for, at jeg har lært at kende.”

Men hvordan forstår Lasse Spang Olsen søndagens tekst til påskedag, som beskriver Jesu opstandelse?

”Jeg tror ikke på, at Jesus opstod rent fysisk, men måske nok i overført betydning: Han har været en levende person, som vi stadig husker i 2015. Da jeg konverterede til katolicismen, skulle jeg læse hele Bibelen igennem, og her blev jeg opmærksom på, at det er meget længe siden, den bog er skrevet. Opstandelse er ikke til at tro på for mig, og det er en skrækkelig tanke at skulle sidde oppe på en sky i al evighed. På den anden side vil jeg heller ikke bare forsvinde og blive til ingenting.”

Hen ad vejen er den kendte stuntmand blevet mere overbevist om troens værd.

”Jeg tror på, at kristendommen og andre religioner kan noget. Der er nogle værktøjer, som man kan bruge til at kigge ind i sig selv med, og som man kan bruge til at komme i balance med sig selv og dermed andre. Mennesker har det meget bedre, hvis de opfører sig ordentlig over for andre. Et godt menneske har det bedre med sig selv, og det ville helt sikkert være sjovere at være her i verden, hvis alle opførte sig ordentligt. På den måde har religioner en funktion. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at man handler ud fra en sand vilje til at gøre det rigtige og opføre sig ordentligt over for andre - og ikke ud fra en form for frygt for, hvad der vil ske, hvis man gør noget galt.”

”Man må selv afveje, hvad man synes er rigtigt og forkert. Og det er i jo i virkeligheden ikke så svært, at man behøver en opskrift som Bibelen. Men hvis man er fuldkommen blank på dét område, så står der faktisk nogle fine ting i den bog om netop det.”

Lasse Spang Olsen er søn af tegner Ib Spang Olsen, som forlod folkekirken.

”Far havde meldt sig ud af folkekirken, fordi han havde haft nogle dårlige oplevelser med nogle dårlige præster. Han havde en antipati mod alle religioner, og jeg har fået en god og sund mistro over for alt religiøst. Men vi gik da i kirke til jul og kom til bryllupper og begravelser, så jeg var ikke upåvirket af kirken. Vores far læste op for os fra Det Gamle Testamentes bibelhistorier, og han har selv illustreret rigtig mange af dem. Jeg kan bare ikke lide, når folk bliver for blankøjede i deres tro. Korset har vi som børn altid kendt, og vi vidste, at man aldrig skal gøre grin med korsfæstelsen.”