Prøv avisen
Natkirkens fødselsdag

Da kirken åbnede sig for søgende natteravne

Tre gange om ugen holder Vor Frue Kirke i København åbent om aftenen. Her kan folk blandt andet komme ind til en stille bøn eller kort andagt. – Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

I dag er det 20 år siden, at Vor Frue Kirke i København for første gang slog dørene op i de sene aftentimer til natkirke. Initiativet bliver i dag set som et nybrud i dansk kirkeliv, der har givet plads til mere søgende mennesker og til en anderledes brug af det hellige rum

Et par veninder støtter sig til hinanden på fortovet ude foran Vor Frue Kirke i København. De taler langsomt, men højt om, hvordan de ikke skal hjem fra byen endnu, men videre.

Klokken har passeret 22 denne sidste torsdag aften i august, og rundt om de to piger er der larm og liv. På Frue Plads holder en partybus med indbygget dansegulv og bar, og på begge sider af Nørregade er mennesker enten på vej i eller hjem fra byen, mens de synger og griner.

Få lader til at ænse de åbne døre ind til den københavnske domkirke. Et varmt gult lys skinner ud derindefra, og bevæger man sig tættere på, kan man se Thorvaldsens store Kristus-figur, som rækker armene ud og byder velkommen fra enden af kirkerummet.

Efterhånden som man kommer ind i kirkerummet, erstattes lyden af populærmusik fra de nærliggende diskoteker med korsang oppe ved alteret. Rundt på bænkene sidder eller ligger omkring 20-30 mennesker i forskellige aldre. Nogle lukker øjnene, andre lader til at bede en bøn for sig selv, og andre sidder bare stille og lytter. Undervejs kommer nye til. Nogle standser ved et lille bord, der er placeret imellem kirkerækkerne, og tænder et stearinlys. Og så finder de en plads.

Det er nu 20 år siden, at den københavnske domkirke for første gang åbnede sine døre om aftenen. Målet er at skabe et rum med plads til ro og eftertanke og til at være kirkegænger på en anden måde. På fredag vil det dog også være muligt at få sig en drink i kirken, når den alkoholfrie cocktail Virgin Mary serveres i forbindelse med fødselsdagsfejringen.

Samtidig kan den runde fødselsdag også ses som en fejring af et fænomen, der har spredt sig til mange sogne over hele landet. Natkirken har nemlig haft større betydning, end man måske lige tror. Det siger Kaj Bollmann, der er sognepræst i Jyllinge ved Roskilde. Da han i begyndelsen af 2000’erne var generalsekretær i organisationen Kirkefondet, stod han for at evaluere på natkirkens betydning, og siden har han fulgt fænomenets udbredelse på afstand.

”For 20 år siden var en gudstjeneste noget, der startede og sluttede på et bestemt tidspunkt, og hvor præsten styrede, hvornår menigheden skulle rejse sig op og sætte sig ned. Der var ikke meget kirkelig mobilitet eller fleksibilitet, og man mødte ikke folk med lige så mange åbne døre som i dag. Derfor var tænkningen om natkirken revolu- tionerende. Det ændrede forståelsen af kirkerummet, gudstjenesten og præstens rolle. Det var et nybrud,” siger han.

Spoler vi tilbage, begyndte arbejdet med natkirken egentlig nogle år før 1999. Her havde flere bykirker i København samlet sig for at se nærmere på muligheden for at skabe et tilbud, der henvendte sig mere sjælesørgerisk til borgerne.

I Danmark var der dengang kun kirker, som holdt åbent om aftenen og natten for hjemløse, og derfor rejste en lille gruppe præster til Oslo for at besøge domkirkens natkirke, som var åben for alle. En af dem var Leif G. Christensen, der både dengang og i dag er sognepræst i Helligåndskirken på Strøget i København.

”Det var en regnvejrstung aften om vinteren i Oslo, og der var virkelig ikke mange til aftenandagten klokken 23. Men alligevel blev vi meget grebet af hele anvendelsen af kirkerummet. Vi var enige om, at det her kunne noget,” siger han.

Tanken med natkirken var egentlig simpel i starten. Det skulle starte som et projekt over fire år og gå på skift i bykirkerne. Og så skulle det være et rum med mulighed for bøn, samtaler og for at tænde et lys.

”Det kan måske lyde banalt i dag, men bare det, at kirken var åben, mens det var mørkt, var en stor ting dengang. Men det var en tid, hvor byen ændrede sig til at blive en 24-7-by, hvis centrum aldrig sov, og det måtte kirken forholde sig til. Samtidig ville vi bryde barrierer ned mellem byens borgere og kirkens indre liv,” siger Leif G. Christensen.

Efterfølgende gik der en del år med drøftelser af det økonomiske aspekt ved tiltaget, og arbejdet kom først for alvor i gang, da Anders Gade- gaard blev ansat som domprovst. Da der var begrænset med penge, måtte kirken dog nøjes med en deltidsansat til at stå for opstarten og udviklingen af projektet. Den ansatte blev Signe Malene Berg, som i dag stadig er præst i natkirken.

”Jeg var interesseret i lave utraditionel kirke i byen og meldte mig, så snart jeg hørte om planerne for at åbne kirken om aftenen. Fra begyndelsen satte vi fokus på at skabe rum med højt til loftet i forhold til tro. Det skulle ses som en fælles opdagelsesrejse i det religiøse rum,” siger hun.

Det var dog ikke alle, der tog godt imod projektet i begyndelsen. Nogle frygtede blandt andet, at natkirken ville have for meget fokus på de unge og glemme de teologiske ben, den stod på. I et indlæg i Kristeligt Dagblad skrev Henrik Wigh-Poulsen, som dengang var teolog og i dag er biskop over Aarhus Stift, eksempelvis, at de unge søgende mennesker ifølge ham var bedre tjent med den rene vare. Og den vare behøvede ikke blive gemt bag ”følsomt, flertydigt flim-flam”.

Kritikken blev ikke mindre af, at Signe Malene Berg og de andre involverede legede med grænserne for, hvad natkirken kunne bruges til. Sognepræsten husker selv, hvordan hun helt i begyndelsen inviterede en kunstnergruppe til at udfolde sig i kirkerummet. Over dåbsenglen blev der i den forbindelse hængt en cola-flaske op, som dryppede vand ned i døbefonten.

”Jeg var ved at kaste op af frygt for, om jeg var ved at gøre noget forkert. Men det har været sjovt at skabe nye rum og se, hvad troen kan bære og ikke bære,” siger hun.

Af andre vilde højdepunkter husker Signe Malene Berg, da den internationale sports- og kulturbegivenhed for homoseksuelle World Outgames blev holdt i København i 2009. Arrangørerne havde henvendt sig og spurgt, om natkirken ville være værtskirke, hvorefter søjlerne til kirken blev dækket til af stof i alle regnbuens farver. Derudover blev der holdt forskellige arrangementer i kirken, heriblandt en velsignelsesandagt for LGBT-miljøet, hvor Signe Malene Berg velsignede deltagerne med håndspålæggelse. Forinden var hun blevet kaldt op til biskoppen for at redegøre for sin liturgi.

Selvom nogle af natkirkens tilbud har mødt kritik, blev fænomenet hurtigt populært blandt danskerne. Efter fire år var antallet af besøgende fordoblet til godt 20.000 i løbet af et år, og efter 10 år vurderede man, at tallet var omkring 40.000. I dag gøres tallet ikke op på samme måde mere, men det vurderes, at der i gennemsnit kommer nogle hundrede mennesker forbi natkirken ved hver åbningsaften.

Andre kirker begyndte også hurtigt at tage idéen til sig, og en kortlægning fra Københavns Stift viste, at fænomenet i 2017 havde bredt sig til i alt 33 kirker fordelt på 25 byer og bydele over hele landet. Derudover har Københavns Domkirke haft besøg af præster fra Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Skotland, England, Island og Færøerne, som vil høre mere om natkirken, fortæller Signe Malene Berg.

”Jeg tror, at succesen skyldes, at vi har formået at give folk en fornemmelse af, at der er højt til loftet, hvad angår det at tro, og at tro kan have flere udtryk. Vi har helt sikkert fanget en mere kirkefremmed målgruppe og en gruppe, som opfattede sig som folkekirketroende, men ikke følte, de kunne være troende på deres måde i kirken.”

Tilbage i Vor Frue Kirke er der denne aften særligt fokus på de kirkegængere, som ønsker en meditativ og rolig atmosfære. Heriblandt er der også en del turister. Denne aften er der eksempelvis både folk fra Holland og USA, som kigger ind af nysgerrighed.

Derudover møder en mere fast gruppe op hver torsdag for at overvære andagten, der holdes mellem klokken 22 og 23. En af dem er Michael Nerup Rieck, der begyndte at komme i natkirken for 10 år siden.

”Jeg var almindelig kirkegænger om søndagen, da jeg fik nys om, at der var noget, der hed natkirken. Jeg havde tænkt, at jeg ville se, hvad det var, men mit første besøg var egentlig tilfældigt. Jeg kom forbi en almindelig torsdag aften og så, at der var lys derinde. Jeg gik derind, og så har jeg været her siden,” fortæller han efter andagten.

I dag kommer Michael Nerup Rieck ikke ofte i kirken om søndagen mere. Men han er i natkirken hver torsdag, hvis det er muligt for ham.

”Jeg synes, andagten her er mere levende end ved en almindelig gudstjeneste, og jeg føler, at natkirken mere er ’min kirke’ på den måde, som jeg godt kunne tænke mig det. Det har noget med nærheden at gøre. Her føler jeg mig mere som en del af et reelt kristent fællesskab.”

Skal man pege på udfordringer ved natkirke-konceptet, er det ifølge Kaj Bollmann, at den for nogle netop er blevet deres primære menighed. Det kan risikere at gøre kirken til et mere lukket miljø for dem, der bare kommer en gang imellem. Derudover havde man regnet med en mere ung målgruppe end den, der kommer i dag, siger han.

Alligevel kommer man udenom, at kirken har åbnet mange døre for nye koncepter i folkekirken, siger Kaj Bollmann:

”Når vi ser på de forskellige gudstjenesteformer, der findes i dag, så lever mange af den inspiration, natkirken gav. Den har været med til at åbne for en ny form for tænkning.”

Sognepræst Leif G. Christensen, som i dag også selv står for natkirke i Helligåndskirken, oplever også, at konceptet har opnået anerkendelse.

”I dag bliver det set som et værdigt stykke kirkeligt arbejde på linje med andre kirkelige aktiviteter. Det er ikke bare en gevækst, som hele tiden skal bevise sin legitimitet,” siger han og tilføjer, at det dog er vigtigt, at kirken fortsætter med at eksperimentere.

”Natkirken skal være et laboratorium og må ikke cementere sig. For så mister den sit formål. Ordet ’plejer’ vil være natkirkens død. Den er sat i søen for de mennesker, der skal finde fortrolighed med folkekirken på et spirituelt niveau,” siger han.

Der har gennem tiden været afholdt mange forskellige former for arrangementer i natkirken i Vor Frue Kirke i Købehavn. Her ses deltagere ved arrangementet ”God n’ Poetry”. Foto: Leif Tuxen