Da Lisas datter blev dræbt, fyrede hun Gud

Lisa Næblerød samarbejder med Aalborg Stift om en ny podcast, hvor hun fortæller om sorgen efter tabet af sin datter

Cecilie Næblerød – kaldet Cille – var kun 18 år, da hun blev dræbt af sin ekskæreste David få dage efter, at hun havde gjort forholdet forbi. – Privatofo.
Cecilie Næblerød – kaldet Cille – var kun 18 år, da hun blev dræbt af sin ekskæreste David få dage efter, at hun havde gjort forholdet forbi. – Privatofo. Foto: Helle Thorngaard Jessen.

Lisa Næblerød sad på en strand i Grækenland og fik pludselig lyst at gå ud i vandet og blive ved med at gå. Hun ville fortsætte, indtil hun ikke kunne bunde mere, og hun ville ikke prøve på at svømme.

Tre måneder før var hendes 18-årige datter Cille ankommet til en fastelavnsfest udklædt som en prinsesse, da hendes ekskæreste dukkede op med en stor køkkenkniv. Hun forsøgte at flygte, men det hele gik for hurtigt. Hun nåede at bløde ud på skolens gulv, inden moderen blev ringet op.

Opkaldet fik hendes hoved til at kortslutte, og de næste timer, uger og måneder står sløret i Lisa Næblerøds hukommelse. Der var en taxatur til sygehuset, der føltes alt for lang. Der var øjeblikket hvor hun mødte sin ældste datter deroppe. Der var en bisættelse, hun dårligt husker i dag. Og så var der en månedlang tur til Grækenland for at komme væk fra det hele.

Nu sad hun der på stranden med den idé at drukne sig i havet. Så skete der noget.

”Jeg rejste mig fra liggestolen på stranden for at gå ned mod vandet, og så kom der den her kæmpe – kæmpe! – citrongule sommerfugl. Den fløj rundt om hovedet på mig, som om den var en hveps. Jeg prøvede at baske den væk fra mit ansigt, men den blev ved. Så gik det op for mig, at det var Cille, der prøvede at sige noget til mig. Det var som om, hun sagde ’mor, du skal nok klare det. Du klarer det, fordi jeg er her.’ Jeg satte mig ned i sandet og begyndte bare at græde og græde, mens sommerfuglen sad på mit hoved.”

Det er 15 år siden, at Lisa Næblerøds datter blev dræbt foran en stor flok chokerede gymnasieelever på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Hendes ekskæreste kunne ikke bære tanken om et liv uden den smukke og dygtige Cille, der få dage forinden havde gjort det forbi med ham. Efter at have dræbt hende, hængte han sig selv. Ved hans lig var der i sneen skrevet ”fuck you and everybody”.

De grumme detaljer kommer frem i en aktuel podcast udgivet af Aalborg Stift med titlen ”Cilles sidste dag”, hvor Lisa Næblerød gennemgår den frygtelige dag og de 15 års sorg, der kom efter.

Kristendom og spiritualitet

Lisa Næblerød repræsenterer en stor og formentlig voksende gruppe af danskere, der er i en eller anden grad tror på eller benytter sig af nyreligiøse praksiser. Hver fjerde dansker tror på reinkarnation, et stort antal mennesker praktiserer meditation, mindfuldness og yoga og flere og flere tror på astrologi. Er der plads til dem i en kirke, der på én gang skal repræsentere folket og samtidig forkynde budskabet om en helt anden tro?

Lisa Næblerød selv har aldrig mødt nogen kirkelig modstand, selvom hendes tro ikke flugter 1:1 med folkekirkens traditionelle teologi. Troen på at en afdød datter kan inkarnere sig i sommerfugle, er ikke ligefrem nedskrevet i Luthers Lille Katekismus. Men for hende er det en falsk modsætning, når man siger, at folkekirken og det spirituelle ikke kan forenes.

”Jeg tror i bund og grund, at alle religioner vil det samme. Vi har bare forskellige måder at fortolke det på og forskellige begreber for det. Jeg er ikke protestant, men jeg er heller ikke buddhist. Jeg tror på en større kraft i universet, som alle religioner har valgt at fortolke forskelligt. Men det er jo grundlæggende det samme, vi tror på. Spirit betyder ånd, og folkekirken taler i høj grad om åndelighed,” siger hun.

Efter Cilles død begyndte Lisa Næblerød at se sommerfugle overalt som en påmindelse om datteren, og hun begyndte at tale med hende. Hver morgen, når hun går tur med sin hund, hilser hun godmorgen. Hun er sikker på, at datteren kun fysisk er væk. Åndeligt er hun stadig til stede, og den tanke har hjulpet hende igennem de 15 år med sorg.

”Jeg har nok altid haft den overlevelsesmekanisme, hvor jeg tror på, at der er en mening med alt og at der ikke findes tilfældigheder.”

Hvordan kan du tro, at der er en mening med alt, når du har oplevet det, du har oplevet?

”Det er ikke sådan, at jeg tænker, at hendes død er meningfuld. Men jeg insisterer på at have et meningsfuldt liv. Jeg arbejder med min passion, og jeg har to dejlige børn mere. Nogle gange rammer sorgen som en tsunami, andre gange som små skvulp. Men jeg tror på, at der er et liv efter døden, jeg tror – som kvantefysikken foreskriver – på, at energi ikke kan forgå, og jeg tror på, at en kraft hjælper os.”

Cecilie Næblerød – kaldet Cille – var kun 18 år, da hun blev dræbt af sin ekskæreste David få dage efter, at hun havde gjort forholdet forbi. – Privatofo.
Cecilie Næblerød – kaldet Cille – var kun 18 år, da hun blev dræbt af sin ekskæreste David få dage efter, at hun havde gjort forholdet forbi. – Privatofo. Foto: Helle Thorngaard Jessen

Mens Lisa Næblerød taler om ”kraft” og ”energi” som abstrakte begreber for Gud og det overnaturlige, er Gud i den kristne tro mere konkret. I kristendommen blev Gud menneske af kød og blod, og er på den måde en mere håndgribelig og personlig Gud end det, Lisa Næblerød abonnerer på nu. Sådan har det ikke altid været.

”Jeg er vokset op med Fadervor, og da jeg fik børn, sluttede jeg altid bønnen af med ordene ’kære Gud, lad der aldrig ske mine børn noget ondt’. Det talte jeg om med en præst til optagelsen af podcasten, og vi blev enige om, at så må vi fyre Gud. Han blev fyret på gråt papir. Jeg har altid troet på Gud, men nu er det mere som en kraft end som sådan en hvidhåret mand i himlen. Jeg tror, at det er energi, der spiller sammen i et kæmpe univers.”

Er mennesker født som syndere?

I dagene og ugerne efter mordet på sin datter skrev Lisa Næblerød små breve til Cille, som hun offentliggjorde på hjemmesiden mindet.dk. En dag henvendte hun sig i stedet til læserne med en appel. Hun bad dem lade ekskæresten Davids familie være i fred.

”Der var en ondskabsfuldhed over for hans familie. Folk havde stor sympati for mig og mine børn, men de glemte deres medmenneskelighed, når de talte om ham. Jeg opfordrede folk til at huske, at han også havde en familie, der havde mistet, og at hans forældre og søskende ikke kunne gøre for, at han var syg.”

Du siger, at han var syg?

”Han havde taget stoffer i flere år. Både kokain, amfetamin og ecstacy. Det var han stoppet med og havde taget en kold tyrker. Det kan man blive rigtig syg af. Jeg ved helt ind i hjertet, at man ikke kan tage livet af et andet menneske, medmindre man er syg.”

Tror du ikke, at folk bare kan have anlæg for ondskab? De fleste stofmisbrugere dræber jo ikke deres ekskærester.

”Jeg tror, at alle mennesker er født som kærlige væsener. Ikke bare tror – det ved jeg.”

Kan du så alligevel føle dig rummet af kristendommen, hvor det grundlæggende lyder, at alle mennesker er født som syndere?

”Jamen jeg tror på ingen vis, at nogen mennekser bliver født som syndere. Jeg tror, at der kan ske uhensigtsmæssige ting i dit liv – for eksempel sygdom og stofmisbrug – der kan føre dig ad gale veje, men sådan er du ikke født.”

At centrale punkter som arvesynden og troen på en konkret Gud umiddelbart adskiller Lisa Næblerøds tro fra folkekirkens bekendelsesskrifter er en teoretisk teknikalitet, mener hun. For hende er der flere fællesmængder, end der er forskelle. Og når hun taler med præster, er det om det eksistentielle i livet og det åndelige. Og måske bruger præsterne andre begreber – for eksempel Jesus – til at beskrive den kraft, som Lisa Næblerød føler. Men dybest set er det den samme tro. En tro som for hende har skiftet karakter, men som hun aldrig har vaklet i. Hun stoppede med at bede Fadervor efter Cilles død, men så dukkede nye bønner op i stedet. For eksempel i sommer:

”Jeg lå med en meget alvorlig blodforgiftning. Jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg begyndte med at føle mig helt afmægtig, men så sagde jeg disse ord til mig selv: ’Kære Cille, please, please, please lad mig overleve det her. Jeg er ikke klar til at tage afsted’. Der bad jeg faktisk til hende,” siger Lisa Næblerød og fortsætter.

”Jeg ved, at der er en kraft, der passer på mig. Jeg er sikker på, at jeg får det, jeg beder om. Ellers ville jeg ikke være her.”