Prøv avisen

Da menigheden fik øje på menigheden. Om Katolsk Kirke i Århus

ÅRETS MENIGHED: Den katolske kirke i Århus ommøblerede, så menigheden kom tættere på

Sognepræsten ved Katolsk Kirke i Århus, Adolf Meister, fortæller med et lille lunt smil, at nogle i menigheden lige skulle vænne sig til at se hinanden i øjnene. Nu havde man jo i så mange år været vant til kun at se ryggen og nakken af hinanden.

Den katolske menighed i Århus fik bogstavelig talt øje på menigheden, da de for tre år siden ommøblerede det gamle kirkerum i Vor Frue Kirke i Ryesgade, som siden 1881 har dannet ramme om messe og katolsk kirkeliv i den jyske hovedstad.

I forbindelse med kirken har man menighedshus med samlingslokaler, præstebolig, bibliotek, galleri med udstillinger, og forretningen »Katolsk Infobutik« med salg af kristne bøger, musik, kors og krucifikser. I kælderen her er indrettet et stillerum til andagt og meditation. Ved siden af kirken finder man den katolske Sankt Knuds Skole.

Ikke tilskuere

Vor Frue Kirke i Århus var indtil ommøbleringen indrettet som en traditionel processionskirke med stolerækker på tværs af rummet, så menigheden sad som i et teater, en biograf eller bus, med udsyn op til alteret og præsten længst oppe i det forhøjede kor.

I dag er alter og prædikestol - eller ambo/læsepult som prædikestolen kaldes i katolsk sammenhæng - flyttet ned i kirkerummet og stolene placeret i en ellipseform omkring dem.

- Vores ønske var at samle menigheden og komme væk fra kirken som et tilskuerrum, hvor menigheden blot blev tilskuere til liturgien oppe ved alteret, forklarer Meister.

I dag foregår liturgien ikke mere på en scene, som menigheden som tilskuere ser op på. Nu sker liturgien midt i menigheden.

I koret står nu alene døbefonten, og alter og prædikestol er placeret som markeringer af ellipsens brændpunkter. Imellem dem er et bredt midterfelt, som kan bruges til forskelligt i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. Her kan påskelysestagen placeres, her står brudeparret til bryllupper og kisten til begravelser - midt i menigheden.

Med nyindretningen er den kommet tæt på, menigheden. Fællesskabet i gudstjenesten understreges, forklarer Adolf Meister, mens han viser rundt og fortæller om de teologiske overvejelser, der også ligger til grund, affødt af den liturgireform, der begyndte med det andet Vatikankoncil for 40 år siden.

Ord og sakramente omsluttet af en ellipse, der også kan opfattes som kroppen på en fisk - det oldgamle kristussymbol - eller som en mandorla, den ovalformede glorie, der på religiøse billeder kan omgive Jesus og Maria.

Samtidig er det vigtigt, at der ikke er tale om en lukket kreds, tilføjer Meister. Den ellipseformede stole-opstilling er åben i begge ender, ud mod henholdsvis døbefonten og indgangen til kirken. Det ligger der også en del teologisk eftertænksomhed i: Gennem dåben kommer vi ind i den kristne menighed, og gennem kirkedøren ind i kirkens fællesskab.

Levende og døde

Nyindretningen kan ses som et udtryk for, at den gamle adskillelse af præsteskab og menighed er forsvundet. Adolf Meister afviser påstanden om, at den katolske kirke er mere præstefikseret end folkekirken.

- I hvert fald ikke her i Danmark, og det passer mig fint, selv om der jo også er nogle konservative strømninger i den katolske kirke, som lægger stor vægt på liturgi og ydre former. Jeg synes derimod, at det er velgørende, at vi ikke behøver gå og »pudse vores autoritet«, og jeg tror i høj grad, det er den danske mentalitet og demokratiopfattelse, der her slår igennem.

Modsat pietismen, som i høj grad har påvirket protestantismen ved sin vægtlægning på den individuelle tilegnelse af troen, understreges i den katolske menighedsopfattelse kirkens fællesskab, siger Adolf Meister.

- Det er fælles for os alle, at vi er på vej til Gud, og i den forbindelse skal helgenerne i den katolske kirke også ses. De er udtryk for, at menigheden omfatter levende og døde. Ikke kun de nuværende, men i lige så høj grad alle de generationer, der er gået forud.

89 nationer

Den katolske menighed i Århus er, takket være indvandringen, vokset betydeligt de sidste 30 år. Før 1970 var man omkring 1500, nu det dobbelte, og sammensætningen i dag understreger, at der her virkelig er tale om en verdenskirke.

Ikke færre end 89 nationer er i øjeblikket repræsenteret i Århus-menigheden. Blandt de store grupper er vietnamesere, hvoraf mange er meget trofaste kirkegængere, irakere og polakker. Desuden tamiler, chilenere, ungarer, tyskere, italienere og så videre.

Dette internationale tværsnit kendetegner også samensætningen af den store gruppe af frivillige, der på den ene eller anden vis er engageret i og omkring kirken, fortæller Adolf Meister.

- Det er vores lille bidrag til integrationen at engagere dem i menighedsarbejdet. Mange af de udlændinge, der er kommet her til landet, ønsker en tættere kontakt til danskerne, men de kan for lidt dansk til bare at snakke. Det er meget bedre, hvis man kan arbejde sammen om en eller anden konkret opgave, som f. eks. at lave kirkekaffe eller stå i vores butik, der drives udelukkende af frivillige, forklarer han.

Hver dag ugen igennem holdes der gudstjeneste i Vor Frue Kirke, og om søndagen tre-fire gudstjenester med et samlet deltagertal på 700-1000. En af dem holdes på et af de fremmede sprog, som er repræsenteret i menigheden, ellers foregår det på dansk.

steens@kristeligt-dagblad.dk