Prøv avisen

Da sultens ofre blev synlige

DOKUMENTARFILM: For mere end 30 år siden indgik prote-stanter og katolikker et usædvanligt samarbejde i det nuværende Nigeria. De brød loven og reddede over en million menneskeliv

Som 22-årig nyuddannet journalist blev Lasse Jensen i 1969 sendt til Bia-fra i Nigeria for at dække borgerkrigen der. Siden har Lasse Jensen i årtier dækket krige rundt om i verden for Danmarks Radio. Alligevel har han aldrig siden set noget, der har rystet ham som Biafrakrigen med dens sultkatastrofe, der ramte ikke mindst børnene.

Efter at have dækket krigen som reporter blev Lasse Jensen tilbudt en stilling i Biafra som informationsmedarbejder for Kirkernes Verdensråd. Her oplevede han, hvordan der blev givet nødhjælpsforsyninger til tusindvis af udmarvede børn og deres forældre.

Nu, mere end 30 år senere, har han lavet en film, der fortæller historien om den danske præst Viggo Mollerup, der var generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, og den irske katolske præst Tony Bryne, der sendte nødhjælp ind i Biafra, hvor de sammen med nogle piloter reddede over en million mennesker fra at dø af sygdom og sult.

Krigen blev udkæmpet mellem Nigeria og ibo-befolkningen, der havde erklæret det østlige Nigeria for selvstændigt under navnet Biafra. Iboerne blev ramt af den nigerianske regerings stop for enhver tilførsel af fødevarer.

I filmen følger man flyvningerne og de piloter, der fløj eller organiserede. Arbejdet blev koordineret fra et lille kontor i København.

De første fly lettede fra Lissabon, hvorfra våbenflyvningerne også startede, men senere fik man tilladelse fra portugiserne til at flyve fra øen So Tomé i Guinea-bugten.

Nødhjælpsarbejdet måtte i begyndelsen foregå i samarbejde med en våbenhandler, der som den eneste havde tilladelse til at komme ind i området. Dilemmaet med at flyve våben ind samtidigt med nødhjælp var de nødt til at se stort på, for der var ikke andre muligheder.

Siden foregik nødhjælpsarbejdet via et samarbejde mellem den katolske kirke og flere protestantiske kirker i flyselskabet »Joint Church Aid«, Fælles Kirkelig Hjælp. Blandt piloterne, der tilsammen fløj til Biafra med nødforsyninger over 5000 gange, blev det usædvanlige flyselskab hurtigt døbt »Jesus Christ Airlines« - Jesus Kristus-Flyselskabet - hvilket også er titlen på filmen.

- Det var en politisk betændt situation. Kirkerne overtrådte loven. Derfor lovede de hinanden 30 års tavshed. En rapport om situationen på 1500 linjer blev forseglet, fortæller Lasse Jensen, der som den eneste privatperson har fået adgang til materialet.

- Rapporterne var meget følsomme for kirkerne, der også havde store hjælpeprogrammer i Nigeria, og der var risiko for, at det ville bringe nogen af de ansatte i fare, siger Lasse Jensen.

Natlige flyvninger

De mange flyvninger foregik om natten, fordi de var ulovlige. Piloterne benyttede en landingsbane, der var en ombygget landevej. Piloterne fløj så lavt, at de undgik nigeriansk radar. De tændte først lysene på landingsbanen et par minutter, før flyene skulle lande, og de blev slukket, så snart hjulene rørte jorden. Da aktiviteten var på sit højeste, var de oppe på 30 flyvninger hver nat.

For fire år siden fandt informationschef i Folkekirkens Nødhjælp, Thomas Ravn-Pedersen, frem til historien om luftbroen. Han opdagede Lasse Jensens engagement i landet og spurgte, om han ville lave filmen, som Folkekirkens Nødhjælp og en række andre organisationer har støttet.

- Det er en fascinerende historie. Ikke kun fordi jeg selv oplevede det, men fordi den handler om en gruppe mennesker, der har sat sig et mål og gør tingene på trods. De møder en masse modstand, men holder fast, siger Lasse Jensen, der har arbejdet med filmen gennem de seneste fire år. Det særlige ved historien er også, at der blev etableret et samarbejde mellem protestanter og katolikker.

- Der er nogle religiøse modsætningsforhold, og det skaber problemer for samarbejdet, som de skal finde ud af at løse.

- På den tid var der nogle steder had og dyb mistænksomhed mellem den protestantiske og den katolske kirke. Viggo Mollerup gik ind i arbejdet ud fra en overordnet religiøst motiveret medmenneskelighed. For de irske katolske præster var det noget ganske andet, fordi de følelsesmæssigt var mere involverede. De boede i landet, og de oplevede, at det var deres sognebørn, der døde omkring dem, siger Lasse Jensen.

Sulten på tv

Biafrakrigen var også særlig på en anden måde. Det var den første sultkatastrofe, hvor den vestlige verden så små udsultede afrikanere med udspilede maver i fjernsynet. Pengene til hjælp væltede ind og gjorde luftbroen mulig takket være intenst arbejde fra Viggo Mollerup og Tony Byrne og ikke mindst nogle modige og eventyrlystne piloter.

- Billederne sendte chockbølger gennem befolkningen. Folk kom op af stolene, og der er vist aldrig siden samlet så mange penge ind til et konkret projekt. I dag bliver vi bombarderet med billeder af elendighed, men dengang var det noget helt nyt, siger Lasse Jensen.

Selv om historien er 30 år gammel, nytter det alligevel at minde om bedrifterne i Biafra.

- Denne film viser, at det nytter at gøre noget for andre mennesker. Regeringerne gjorde ikke noget, og så måtte de tage sagen i egen hånd, og det lykkedes. Desuden er det værd at minde om de mange etniske stridigheder, der er i Afrika, som vi aldrig hører om i Vesten. Der er jo stadig konflikter i Nigeria, siger Lasse Jesen.

»Jesus Christ Airlines« vises på DR 1 torsdag 6. december klokken 22.00.

jeppesenkristeligt-dagblad.dk

Fakta

Biafrakrigen var en borgerkrig i Nigeria, der varede fra foråret 1967 yil den 13. januar 1970.

Iboerne, der er en stor etnisk gruppe i Nigeria, holder til i det øøstlige Nigeria. I maj 1967 efter en turbulent periode med politisk ustabilitet, erklærede iboerne området for selvstændigt under navnet Biafra.

Herefeter udbrød der en krig mellem de 34 millioner nigerianere og 14 millioner biafranere.

Efterhånden som nigerianerne rykkede frem, blev biafranerne klemt inde på et mindre område, og Nigeria forhindrede Biafra i at modtage forsyninger udefra. Det medførte stor hungersnød, og tusindvis af civile biafranere døde.

Luftbroen med nødforsyninger ledet af ´Joint Church Aid´ reddede over en million mennesker, inden Biafra overgav sig i 1970.