Dåb i det fri deler biskopper

Selvom det ikke er tilladt at få sit barn døbt i det fri, finder ritualet i dag sted udendørs flere steder i landet. Emnet bør tages op på ny, mener biskop

Arkivfoto. Biskop Henrik Wigh-Poulsen har givet dispensationer til dåb uden for kirkerummet: ”Det er dispensationer, jeg giver med let hjerte, da det jo er en glæde, når nogen vil have deres barn døbt. Men som udgangspunkt må dåben ikke bare blive en sammenkomst i haven,” siger han.
Arkivfoto. Biskop Henrik Wigh-Poulsen har givet dispensationer til dåb uden for kirkerummet: ”Det er dispensationer, jeg giver med let hjerte, da det jo er en glæde, når nogen vil have deres barn døbt. Men som udgangspunkt må dåben ikke bare blive en sammenkomst i haven,” siger han. Foto: Iris.

Hvis du gerne vil have dit barn døbt i det fri, er det måske ikke helt ligegyldigt, hvor i landet du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange par der de seneste år har fået dispensation af landets biskopper til at rykke dåbsritualet ud af kirkerummet. Det viser en rundspørge, Kristeligt Dagblad har lavet til landets 10 stifter.

BLIV KLOGERE PÅ DANSKERNES FORHOLD TIL DÅBEN I LYDSERIEN "TRADITIONEN TRO?"

Hvor der i nogle stifter årligt bliver givet en eller to dispensationer til dåb i det fri, har et andet haft 13 alene i år, og i et tredje stift får alle ansøgende forældre et konsekvent nej.

Og selvom tallene er små, er forskellene værd at se nærmere på. Det mener Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen

”Det er tegn på, at vi biskopper er nødt til at drøfte emnet igen. For udviklingen lader til at gå hurtigt, og det er hele tiden vores opgave at være lydhøre over for bevægelser i samfundet og samtidig sikre, at det ikke stikker af.”

BLIV KLOGERE PÅ DANSKERNES FORHOLD TIL DÅBEN I LYDSERIEN "TRADITIONEN TRO?"

I 2015 drøftede biskopperne, om de skulle åbne for dåb uden for kirkerummet, ligesom de havde gjort det med bryllupper nogle år forinden. Drøftelserne endte dog med et nej og en enighed om, at biskopperne skal behandle alle ansøgninger om dispensation, de får.

Den form for ansøgninger har Henrik Wigh-Poulsen fået en del af. I år har han sagt ja til 13 dåb i det fri, og sidste år var det 9. De fleste har været i forbindelse med udendørsgudstjenester, men der har også været et par tilfælde, hvor han har sagt ja på baggrund af konkrete, personlige forhold.

”Det er dispensationer, jeg giver med let hjerte, da det jo er en glæde, når nogen vil have deres barn døbt. Men som udgangspunkt må dåben ikke bare blive en sammenkomst i haven,” siger han.

Argumentet imod at tillade dåb i det fri var, at dåben som sakramente har en anden teologisk betydning end vielsen, og at den markerer en optagelse i den lokale menighed. Af netop den grund tillader flere biskopper kun dåb i det fri i forbindelse med gudstjenester, som også er rykket ud under åben himmel. Det gælder blandt andre Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift.

”For mig er det ikke så afgørende, om dåben foregår inde i selve kirkerummet eller udenfor, men den skal ikke bare foregå i familiens ramme. Der skal være en menighed til at tage imod den nye. Så kan der være ting, der gør, at man alligevel dispenserer, men vi biskopper har samtidig et ansvar for at kæmpe for den holdning til dåben, som vi blev enige om i 2015,” siger Henrik Stubkjær, som selv har givet fem dispensationer i år.

Ifølge biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden kan man dog ikke altid vurdere ud fra, om der er en menighed til stede.

”I dag kan du også få dit barn døbt om lørdagen uden gudstjeneste og menighed. Så én ting er de teologiske tanker, noget andet hvordan dåben erfares. Når jeg får ansøgninger, har jeg i baghovedet, at ritualer er mere end de mursten, der skaber rummet. Det er rammer omkring vores religiøse praksis,” siger hun og tilføjer, at hun blandt andet har sagt ja til dåb i skoven, på stranden og hjemme i haven.

I Ribe Stift siger biskop Elof Westergaard nej til alle ansøgninger om dispensation, hvis ikke der er tale om en nøddåb.

”Jeg er ikke blevet overbevist om at ændre den praksis. Det gør mig ikke noget, at vi biskopper har en forskellig praksis. Men man skal være klar over, at hvis man først lemper reglerne, så har man lempet dem én gang for alle. Jeg synes, vi må have kirkebygningens særlighed for øje. Jeg vil hellere være med til at gøre tærsklen til kirken lav med aktiviteter, der inviterer folk til at holde dåb inde i kirken,” siger han.

Når flere forældre efterspørger dåb i det fri, skyldes det især en øget interesse for en personlig barnedåb og en bredere længsel efter at komme ud i naturen. Det siger teologisk konsulent Karen Marie Leth-Nissen, som snart afslutter et større forskningsprojekt på Københavns Universitet om forældres valg af dåben.

”Der er næsten en neoromantisk længsel efter det vilde, naturen, det autentiske og det, der er større end os selv. Der kan også ligge et kompromis i at ønske barnedåb i det fri – måske er forældrene ikke enige om at holde dåb i en kirke, og der kan en barnedåb i haven eller skoven måske favne begge forældres behov.”

Netop det sidste var tilfældet for Amalie Vilslev Juelsgaard og Tore Abbednæs. De var uenige om, hvorvidt datteren Theia skulle døbes og fik i august i år dispensation til at holde dåben i skoven uden for hjemmet i østjyske Ebeltoft.

”Det var meget vigtigt for os og præsten at sige, at det ikke handlede om at være unikke eller iscenesætte Theias dåb eller tage den væk fra menigheden. Det handlede om at kunne døbe hende, så hun netop blev del af et fællesskab, og det handlede om at holde så meget fast i det kirkelige ritual som muligt for at have nogle rammer,” siger Amalie Vilslev Juelsgaard.

HØR KRISTELIGT DAGBLADS NYE LYDSERIE OM DÅB HER