Prøv avisen

Dåben i folkekirken er under forandring

Siden en københavnsk kirke i 2017 slog dørene op til landets første drop in-dåb, har arrangementerne bredt sig rundt i landet og er nu langt mere end bare et storbyfænomen. I dag har drop in-dåb fundet sted lige fra Herborg i Vestjylland til Aalborg mod nord og Hornbæk i øst. Billedet er fra Krist Kirken på Enghave Plads, Vesterbro i København. Foto: Leif Tuxen

Siden en københavnsk kirke i 2017 slog dørene op til landets første drop in-dåb, har arrangementerne bredt sig rundt i landet og er nu langt mere end bare et storbyfænomen. Dåben i folkekirken er ved at skifte karakter, siger ekspert

Bølgerne er gået højt i folkekirken de seneste uger, hvor teologer har diskuteret, om der er behov for at ændre dåbsritualet. Men uagtet de teologiske uenigheder er dåben i folkekirken allerede sat i bevægelse. Det er sket med udbredelsen af de særlige drop in-dåb.

Siden en københavnsk kirke i 2017 slog dørene op til landets første drop in-dåb, har arrangementerne bredt sig rundt i landet og er nu langt mere end bare et storbyfænomen. I dag har drop in-dåb fundet sted lige fra Herborg i Vestjylland til Aalborg mod nord og Hornbæk i øst. Det viser en opgørelse, Kristeligt Dagblad har foretaget over drop in-dåb i 2018. Og fra mange af de provstier, hvor der endnu ikke har været afholdt drop in-dåb, lyder det, at der er planer om det i 2019. I alt blev 521 personer døbt sidste år ved en drop in-dåb.

Dermed er dåben i folkekirken ved at skifte karakter, lyder det fra Hans Raun Iversen, lektor emeritus i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

”Nærmest siden Grundlovens indførelse har dåben i folkekirken været både traditionel og institutionel forstået på den måde, at folk er kommet af sig selv til kirken for at få deres børn døbt. Dåben kørte med andre ord bare, som den kørte, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved det. Den nye situation i folkekirken er, at dåben er blevet både eksistentiel og missionarisk,” siger han.

Hans Raun Iversen forklarer, at dåben i dag i højere grad er et personligt og eksistentielt valg, hvor mange ved drop in-dåb vælger at blive døbt nærmere på trods af end på grund af familietraditionen. Og at dåben nu bliver brugt aktivt af kirken til at række ud til ikke-medlemmer.

”Folkekirken kommer derved til at ligne stort set alle andre missionskirker. Ja, man kan vel nærmest sige, at der er sket en normalisering af kirken, da forskellige former for drop in-dåb er typisk for kirker i mission,” siger han.

At drop in-arrangementerne har påvirket måden at tænke dåb på i folkekirken, får man også et indtryk af ved at kaste et blik på Hasle Kirke lidt uden for Aarhus.

Her har man ikke selv afholdt drop in-dåb, men al opmærksomheden om det voksende fænomen har fået kirken til at gentænke sin dåbspraksis, fortæller sognepræst Berit Schelde Christensen.

”Tidligere har vi nok opfattet dåbshandlingen i forbindelse med søndagens højmesse som en nagelfast og traditionelt funderet størrelse, som det ikke gav mening at rokke ved. Men drop in-dåbene har været en anledning for os til at få talt dåben igennem samt få de svære spørgsmål på bordet om alt lige fra teologi til praksis. Det har betydet, at vi i dag har en mindre fasttømret måde at arbejde med dåb på, og at vi har indset, at dåbspraksissen kan tage sig ud på mange måder,” siger hun.

Konkret har det betydet, at Hasle Kirke har oprettet sine egne slags lørdagsarrangementer, der minder om drop in-dåb, men adskiller sig blandt andet ved, at man skal have tilmeldt sig på forhånd.

På samme måde siger Anita Hansen Engdahl, teologisk konsulent ved Roskilde Stift, at der med drop in-dåb er blevet rusket op i folkekirkens traditionelle forståelse af, hvordan en dåb skal se ud og forløbe.

”Dåbshandlingen har altid ændret sig i takt med omstændighederne. I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet havde man typisk dåb på en hverdag, og helt op til omkring 1950 var det almindeligt, at folk på landet, der ikke havde bil, fik deres børn døbt hjemme. Jeg tror, at folkekirken har lullet sig ind i en fortælling om, at dåb, bryllup og begravelses-handlinger altid har set ud på en bestemt måde. Det er disse tanker, der nu bliver rokket ved,” siger hun.

Spørgsmålet er dog, om det er mere end bare dåbens udseende, der er blevet sat i bevægelse ved drop in-dåb. Ifølge Nete Helene Enggaard, teolog og forsker i dåb og nadver ved Københavns Universitet, kan der også ligge en vigtig teologisk forskel.

”Ved drop in-dåb er det ofte den personlige omvendelse og livshistorie, der ligger bag. Det er alt andet lige noget andet end Luthers tanker om barnedåben, hvor troen bliver givet som dåbens gave. Jeg synes, at drop in-dåb er et godt tilbud, men der ligger en systematisk teologisk problemstilling her, der handler om forholdet mellem voksen- og barnedåb, og mellem dåb og tro. Derfor bør kirken også have en ordentlig diskussion af, hvilken betydning det her kan få for dåbsteologien,” siger hun.

Af Kristeligt Dagblads opgørelse over drop in-dåb i 2018 fremgår det, at arrangementerne stadig har størst udbredelse i København. Knap halvdelen af alle drop in-dåb i 2018 var i Københavns Stift. Her mener biskop Peter Skov-Jakobsen dog ikke, at den nye dåbsform har ændret i måden at tænke om dåben.

”For mig at se er det interessante ved drop in-dåb snarere, at det viser, at folkekirken har været lyttende over for et ønske i befolkningen. At kirkens attitude har ændret sig over for de mennesker, der har gået rundt med disse tanker. Det viser, at der er præster, der har været lydhøre over for, hvad der rørte sig,” siger han.