Prøv avisen
Vi spørger vi svarer

Overblik: Dåbsritualet er til debat. Men hvorfor?

Debatten om dåbsteologien blev igangsat af en kronik i Kristeligt Dagblad i onsdags af lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videns- center Lars Sandbeck.

Den seneste tid har flere præster og teologer drøftet, hvorvidt der er behov for et nyt dåbsritual i folkekirken. Men hvad går debatten ud på, og hvorfor kommer den nu? Kristeligt Dagblad skaber her et overblik

Hvad er det, man debatterer om dåben?

Der er to spor i debatten. Den ene handler om dåbs- ritualets form og den anden om dåbsteologiens indhold. Debatten om form blev indledt af sognepræst i Sct. Matthæus Kirke i København Birgitte Kragh Engholm, da hun i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 2. januar argumenterede for at gøre det nuværende dåbsritual mere forståeligt for moderne mennesker.

Debatten om dåbsteologien blev igangsat af en kronik i Kristeligt Dagblad i onsdags af lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videns- center Lars Sandbeck. Lars Sandbeck mener ikke, vi kommer nogen vegne ”ved blot at foretage sproglige og kosmetiske forandringer. Vi bliver i stedet nødt til at tænke dåbsteologien forfra og fra bunden af, og først når en sådan gennemtænkt teologi er på plads, kan vi langsomt begynde arbejdet med at give teologien en passende rituel form og formulering,” som han skriver.

Hvorfor diskuteres dette nu?

Anledningen til det første indlæg fra Birgitte Kragh Engholm er en kommende rapport fra en liturgi-arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2016 til at undersøge indholdet i gudstjenesten, herunder dåben. Til maj vil gruppen komme med oplæg til debat, hvilket sognepræsten fra København håber vil give anledning til en sproglig modernisering af dåbsritualet.

Hvad er argumenterne for at ændre sproget i dåbsritualet?

Birgitte Kragh Engholm nævner i sit indlæg, at hun bruger langt de fleste af sine dåbssamtaler på at forklare forældrene, hvad dåbsritualet betyder. Moderne mennesker forstår ifølge hende ikke, hvad der menes, når præsten for eksempel siger ”modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst” til barnet, eller når der i bønnen lyder ord som ”enbårne”, ”åsyn”, ”nåde” og ”synd”. Dåben er folkekirkens vigtigste ritual, og derfor er det et problem, at det opfattes uforståeligt og livsfjernt, mener sognepræsten.

Hvad er argumenterne for en anden dåbsteologi?

Lars Sandbeck lægger op til debat om behovet for en ny dåbsteologi, blandt andet fordi dåbsritualets syndsbegreb ifølge ham ikke stemmer overens med de fleste menneskers tro.

I et indlæg i dagens avis spørger han, om ”folkekirkens præster er villige eller ikke villige til at stå på mål for det synspunkt, vi finder i Den Augsburgske Bekendelse: at Gud fordømmer det udøbte barn til ”evig død” og ”pine uden ophør”?

Samtidig peger han på det problematiske ved, at man udspørger dåbsforældrene ud fra trosbekendelsen, fordi det til forveksling kan ligne et trosforhør.

Hvad er argumenterne imod at ændre dåbsritualet?

I et svar til Birgitte Kragh Engholms forslag om at modernisere sproget i dåbsritualet skrev sognepræst i Viborg Domkirke Merete Bøye, at det ville være forkert. Ifølge hende rummer det nuværende dåbsritual både mystik og forklaring, og det leverer et udgangspunkt for en dygtig præst til at forklare, hvad dåben i al sin enkelthed går ud på.

Hvad angår indholdet, så har tre repræsentanter fra de missionske bevægelser kritiseret Lars Sandbecks forslag om at ændre dåbsteologien.

De skriver, at dåbsritualet er inspireret af apostlen Paulus, og at Lars Sandbeck forsøger at ”bøje Skriften”, når han vil vende sig bort fra den eksisterende dåbsteologi. Hvem er de mennesker, der skal afløse apostlen Paulus og udtænke en ny dåbslære helt fra bunden af? spørger de i indlægget i Kristeligt Dagblad.