Prøv avisen
Initiativprisen

Dåbstiltag skyder frem mange steder i folkekirken

Folkekirken har sat ind med mange initiativer for at kommunikere dåbens mulighed til danske forældre, som i faldende grad tilvælger indgangsritualet i kirken. Her er det Ingeborg Hannibal Duus, der bliver døbt af sognepræst Helene Ferslev i Frederiksholm Kirke i København. – Foto: Anders Rye Skjold Jensen/ritzau

I folkekirken er der de senere år opstået en række nye initiativer for at få kontakt til nybagte forældre som følge af den hastigt faldende dåbsprocent. Men folkekirken står stadig over for en stor udfordring, da yngre forældre ikke længere ser dåben som en selvfølgelighed

37-årige Joan Myhre Thing er begyndt at strikke dåbsklude til nyfødte, der bæres ind i de lokale kirker i Hansted-Klitmøller-Ræhr-Vigsø Pastorat på den jyske vestkyst. For hende er det rart at vide, at børnene får noget med hjem fra kirken, når de bliver døbt, så hun vidste hurtigt, at hun gerne ville bidrage, da hun hørte om det nye dåbsinitiativ.

”Det er et minde om dåben, som de kan have resten af deres dage. Havde det været noget, jeg havde haft mulighed for at få, dengang mine børn blev døbt, ville jeg gemme kluden, så den kunne gå i arv,” siger Joan Myhre Thing.

Det var sognepræst i Thorsager, Bregnet og Feldballe kirker på Djursland Ann Maj Lorenzen, der en novembermorgen i 2016 vågnede op med idéen om at indbyde til strikkeaften af dåbsklude i sognet.

Det blev en stor succes. Rygtet om de håndstrikkede dåbsklude løb hurtigt, og hun begyndte at få henvendelser fra både private og kirker, der ville høre mere. I dag har 350 kirker landet over strikkeaftener, fortæller Ann Maj Lorenzen, og tallet ser ud til at vokse. Den tilknyttede Facebook-gruppe ”Vi strikker dåbsklude” har 850 medlemmer, og bare den seneste uge er der kommet mere end 50 nye til.

”Initiativet gør, at dåb er kommet på alles læber, hvor det foregår. Så selvom det primært er sognets kvinder, der strikker til de familier med børn, som skal døbes i kirken, er dåbskludene indirekte med til at skabe mere opmærksomhed omkring dåben,” siger Ann Maj Lorenzen.

Og netop strikkeklubben er med til at gøre kirken mindre autoritær, forklarer Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog og dåbsforsker på Københavns Universitet.

”Tiltag, der byder kommende forældre såvel som andre interesserede ind i kirken, uden at de skal pålægges noget bibelsk budskab, gør, at kirken i mindre grad fremstår som en autoritet. Spørgsmålet er så, om det har nogen direkte effekt på dåbstallene på den måde, at de folk, der hører om strikkeklubben henne i kirken, så de også vælger at lade deres børn døbe,” siger Astrid Krabbe Trolle.

For folkekirken har en stor udfordring i forhold til dåbstallene. Ifølge Kirkeministeriet blev 75,4 procent af de børn, der er født i 2005, døbt, mens dåbsprocenten for børn i fødselsåret 2015 er dykket til 61,5. Derfor har folkekirken taget en række dåbsinitiativer som gravidsamtaler, barselshøjskoler og babysalmesang, der også henvender sig til de unge forældre. Og måden, hvorpå disse initiativer formes, passer godt med den stigende tendens til individualisering, som gælder særligt de yngre forældrepar. Sådan forklarer Astrid Krabbe Trolle karakteren af de nye projekter.

“Mange af disse initiativer stemmer overens med den viden, vi har om, at forældrene bliver mere bevidste om religion, og at de derfor i høj grad betragter dåben som et aktivt livsstilsvalg,” siger Astrid Krabbe Trolle.

Det var også den støt faldende dåbsprocent, der fik sognepræst i Kristkirken i Kolding Per Damgaard Pedersen til at spærre øjnene op og i foråret igangsætte Folkekirkens Dåbsinitiativ i regi af Landsforeningen af Menighedsråd. Herigennem skal lokale initiativer inspirere andre sogne i landet.

”Vi vil gerne klø, hvor det kradser. Derfor handlede det for os om, at færre forældre går glip af værdien af dåben,” siger Per Damgaard Pedersen, som nu er formand for styregruppen for Folkekirkens Dåbsinitiativ.

Beslutningen om dåb træffes af forældrene, og derfor er det ifølge Per Damgaard Pedersen dem, mange af initiativerne sigter efter.

”For 25 år siden var kirkens døre lukkede. Men med spaghettigudstjenester og barselshøjskole har kirken slået dørene op for at byde unge vordende forældre indenfor, der måske ellers ikke ville have deres gang i kirken. Det er der ikke noget farligt i. For man kan ikke trække noget ned over hovedet på folk, som de ikke har lyst til. Men man kan ad nye veje gøre opmærksom på, at muligheden eksisterer. Heldigvis har vi mange kreative mennesker i folkekirken,” siger Per Damgaard Pedersen.

Udfordringen for folkekirken er dog stadig ifølge religionssociolog Astrid Krabbe Trolle, at de yngre forældre generelt har en forringet tiltro til autoriteter. Det gør dem mere kritisk indstillede over for projekter fra folkekirken. En tilmelding til et specifikt projekt binder dem ikke nødvendigvis til andre dele af kirken som for eksempel dåben.

”Den yngre generation opdeler deres aktiviteter i forskellige rum. For selvom du går til barselshøjskole torsdag formiddag, kan du sagtens tage til et ateistisk møde dagen efter,” siger Astrid Krabbe Trolle.

229990906